Hudpleje tips og artikler
Kemiske peelinger indebærer, at anvende en form for "kemisk ingrediens" på huden med henblik på, at eksfoliere beskadiget hud pga. sol eller fortykket overfladehud, samtidig med at det stimulere væksten af sundere hud. Afhængigt af mængden af rynker og ønskede resultater kan kemiske peelinger spille en væsentlig rolle i forbedring af fine linier og rynker, hudmisfarvninger, hudens struktur, produktion af kollagen, fjernelse af hudorme og en midlertidig reduktion i overdreven olieproduktion.
Peelinger indeholder typisk enten Alpha Hydroxy Acid (glykol-/mælkesyre), Beta Hydroxy Acid (salicylsyre), Trichloroacetic Acid (TCA) eller Phenol som eksfolierende ingredienser.
Hver af disse er kategoriseret efter dybden af peeling/eksfoliering på huden, som kan spænde fra overfladisk til dyb peeling.
Overfladiske peelinger (typisk dem, der anvender lave koncentrationer af AHA eller BHA) har få forbundne risici, men yder også mindre mærkbare resultater. Lettere rødme, hævelse og øget følsomhed i huden kan opstå med overfladiske peelinger.
Når betydelige resultater ønskes, stiger komplikationerne også. Komplikationer ved dyb peeling kan omfatte ardannelse, infektion, midlertidig eller varige ændringer i hudfarven og udbrud af forkølelsessår.
Kemiske peelinger udføres ved anvendelse af den konkrete løsning, der rent faktisk opløser hudens øverste lag, enten over hele ansigtet eller på bestemte områder.
Alpha Hydroxy Acid (AHA) peeling anvender glykolsyre eller mælkesyre som peelende ingrediens og disse anses som overfladiske eller mellemlange peelinger, alt afhængig af koncentration. AHA peelinger er effektive til at forbedre hudens struktur, hvilket kan sætte gang i dannelsen af kollagen og elastin, minimalt reducere forekomsten af ardannelse ved akne (bumser) og reducere forekomsten af hudmisfarvninger. Gentagne behandlinger er nødvendigt for at bevare resultaterne.
Exfoliating Gel with 7% AHA er en effektiv daglig eksfoliering.
Beta Hydroxy Acid (BHA) peeling er ikke så populære som AHA peeling trods de kan være lige så effektive og har særlige fordele for visse hudtyper.
En salicylsyre kan arbejde på en måde, der ligner en AHA peeling, men irritation kan reduceres. Salicylsyre er et stof nært beslægtet med aspirin (acetylsalicylsyre) og det bevarer sine aspirin-lignende anti-inflammatoriske egenskaber.
Salicylsyre er fedtopløseligt og derfor er det en god peelingsingrediens for bumset hud med hudorme.
Trichloroacetic Acid (TCA) peeling i koncentrationer op til 50 % er overfladiske til mellemstore peelinger og har været her i årevis med en historie om, at være effektiv og sikker.
TCA kan bruges til peeling af ansigt, hals, hænder og andre områder af kroppen. Det har mindre blegende effekt end Phenol (se næste afsnit) og er fremragende til "spot"-peeling af specifikke områder.
TCA peelinger er bedst til fine linier, men er minimalt effektive på dybere rynker.
Phenol anvendes, dog sjældent, til peeling af hele ansigtet når solskader eller rynker er svære. Det kan også bruges til at behandle begrænsede områder af ansigtet, som f.eks dybe rynker omkring munden, men det kan permanent blege huden og efterlader en skillelinje mellem de behandlede og ubehandlede områder, der skal dækkes med makeup.