Gå til din indkøbskurv
Gå til indkøbskurv
Danish Skin Care - Hudpleje guide, tips og råd

Clindoxyl – Bivirkninger

Hej Mads :)

Jeg er 14 år og har lige været oppe hos lægen fra et par dage siden og fået recept på clindoxyl. Lige inden jeg går i seng, tager jeg et ultra tyndt lag på huden hvor der er bumser og sådan. I løbet af et par timer vågner jeg så op og min hud klør og er postkasse rød der hvor clindoxylen har siddet.

Jeg har fulgt brugsanvisningen 100%!! I brugsanvisningen står der også, under bivirkninger at det er normalt man bliver rød og at det klør, men vil det blive ved under hele behandlingen? For i så fald vil jeg da gå op til ham og få noget der gør at jeg stadig kan passe min skole og kan få sovet om natten!

Håber du kan hjlæpe mig :).

- Sille

Skrevet d. 20. januar 2010


Svar: Clindoxyl – Bivirkninger

Kære Sille

Tusind tak for dit spørgsmål vedr. bivirkninger ved brugen af Clindoxyl.

Som du selv har fundet frem til, beskrives én af bivirkningerne ved Clindoxyl, at det kan give rødme i huden og kløe. Det er vigtigt at du i starten bruger et meget tyndt lag og evt. kun hver anden dag.

Jeg vil dog gerne påpege, at hvis din hud er meget rød og du endda vågner om natten, kan det tyde på en allergisk reaktion. Du kan formentlig ikke tåle nogle af virkestofferne i Clindoxyl. Clindoxyl indeholder bl.a. ingrediensen benzoylperoxid (Benzoyl Peroxide), som nogle er overfølsomme overfor. Dog indeholder Clindoxyl også andre ingredienser, så det er svært at fastlægge, hvilken ingrediens du reagerer på.

Jeg vil anbefale dig at købe Basiron 5 % fra apoteket. Basiron indeholder også ingrediensen benzoylperoxid (Benzoyl Peroxide), der anses for at være en effektiv ingrediens til bekæmpelse af akne-bakterier. Brug Basiron hver anden aften og i et tyndt lag. Din hud kan i starten reagere med tørhed og rødme, men ikke så voldsomt så du ikke kan sove om natten.

Lad mig endelig høre fra dig igen, når du har testet Basiron.

Jeg ønsker dig en dejlig dag!

Mads Timmermann =)

Spørgsmål og svar

Danish Skin Care på Facebook Danish Skin Care på YouTube Danish Skin Care på Twitter
Danish Skin Care, Ane Katrines Vej 20, 4. tv, 2000 Frederiksberg           Mail: info@danishskincare.dk           Tel: 30 116 116           CVR: 31 12 70 92           English / Sitemap