Gå til din indkøbskurv
Gå til indkøbskurv
Danish Skin Care - Hudpleje guide, tips og råd

Clindoxyl mod uren hud

Hej Mads ..
Jeg er en pige på 18 som lider af uren hud. Jeg har været til hudlægen og har fået en creme/gel der hedder Clindoxyl mod det, men det har ikke hjulpet specielt.

Det skal siges at jeg kommer fra Pakistan så min hud er lidt mørk så de røde "mærker" kan ses ekstra meget på mig.. Jeg prøver at dække det med make-up serien fra La roche Posay som jeg har fået anbefalet af hudlægen. Men man kan stadig se hvor mange hudorme og røde mærker jeg har.

Jeg drikker rigtig meget vand og holder mig helt væk fra sukkerholdige varer. Så mit spørgsmål er hvad skal jeg gøre for at det går væk hvis altså det overhovedet går væk.

Jeg kan ikke holde ud af at se på mig selv i spejlet hvis jeg ikke har Make - up på!! Dette betyder selvfølgelig at jeg ikke kommer så meget ud blandt veninderne mere - jeg skammer mig over det da alle mine andre veninder har en flot hud uden store pore, hudorme og røde mærker.

Min hudlæge vil have mig startet på en pillekur her om en måned, men jeg tvivler allerede om det overhovedet vil hjælpe da jeg allerede har prøvet andre medicinske behandlinger som Skinoren, Basiron og nu Clindoxyl helt uden resultat!

Jeg har kigget på en creme mod de røde mærker som hedder HD scar treatment creme, men ved ikke om det er endnu en creme som bare er pissedyr og har ingen effekt! Jeg håber du kan fortælle mig lidt om den måske har nogen effekt.

Jeg har ikke lyst til at græde mig i seng hver dag mere... Håber virkelig du kan hjælpe mig med mine problemer. tak .

Skrevet d. 13. september 2009


Svar: Clindoxyl mod uren hud

Kære Naina

Tusind tak for dit brev. Det glæder mig at kunne give dig råd og vejledning ud fra mine egne erfaringer og mit daglige arbejde med hudpleje og akne.

Clindoxyl, som du har fået af din hudlæge, indeholder ingrediensen benzoylperoxid (Benzoyl Peroxide), der anses for at være en effektiv ingrediens til bekæmpelse af akne-bakterier i hudens porer. Ingrediensen er dog ulovlig at bruge i kosmetik i Europa og må derfor kun være i lægemidler.
Det er dog vigtigt, at du lader Clindoxyl (og ingrediensen benzoylperoxid) virke i et par måneder, inden du afgør om det har, eller ikke har, virkning på din akne.

Akne og makeup
Jeg vil bakke dig op om at du bruger makeup.

Du skriver, at du ikke kommer så meget ud blandt dine veninder, hvilket jeg er ufatteligt ked af og høre. Jeg ved det er svært, men hvis du hele tiden fokusere negativt på dine hudproblemer og lukker dig inde, vil du stresse din krop negativt. Smil til dig selv, vær glad og husk at nyd dit liv.

Roaccutan - Pillekur mod akne
Det er ved at være vinter og pillekuren, som din hudlæge vil have dig på, lyder som Roaccutan. Roaccutan er en stærk A-vitamin kur, som man tager i vinterhalvåret, der er meget effektiv for mange der døjer med akne. Dog kender jeg også til flere patienter, der ikke oplever nogen bedring efter måneder med Roaccutan.

Læs mere om Roaccutan her.

Personligt vil jeg først anbefale Roaccutan som den sidste udvej – hvis man har prøvet alle andre muligheder inden for hudpleje og sin livsstil.

Slutteligt vil jeg give dig mit bedste råd imod ar efter akne og mærker. Forebyggelse... Du skal passe på med ikke at pille i dine udbrud og derved skabe irritation og mærker i huden.

Jeg ønsker dig succes med bekæmpelse af din akne og den bedste fremtid.

De varmeste hilsner

Mads Timmermann

Spørgsmål og svar

Danish Skin Care på Facebook Danish Skin Care på YouTube Danish Skin Care på Twitter
Danish Skin Care, Ane Katrines Vej 20, 4. tv, 2000 Frederiksberg           Mail: info@danishskincare.dk           Tel: 30 116 116           CVR: 31 12 70 92           English / Sitemap