Gå til din indkøbskurv
Gå til indkøbskurv
Hudpleje spørgsmål og svar

Video længde: 19 sekunder.

Hormoner og bumser

Hej Mads :D

først vil jeg lige rose dig for en super god side med mange brugbare råd og tips, især din hudplejeliste er særlig nyttig :)

Mit spørgsmål lyder: Når man er teenager, siges det ofte at alle de hormoner der raser rundt i en der er skyld i at man får bumser og uren hud (self. er der også andre grunde, men især hormonerne får skylden) Er det et specielt hormon der forårsager acne, eller er det dem alle sammen, eller hvordan hænger det sammen?

Har også lige et spørgsmål mere ;) Hvis man nu har fundet en rigtig god hudpleje rutine og gode produkter, kan man så stadig få bumser?

På forhånden tak :)

Skrevet d. 24. august 2010


Svar: Hormoner og bumser

Kære Ea

Tusind tak for dit spørgsmål!

Hormoner har en stor betydning i forbindelse med akne. Dette være sig både i puberteten, i forbindelse med kvinders menstruation, hvis kroppen oplever stress eller også hvis huden irriteres med forkerte hudplejeprodukter.

Det er de mandlige hormoner, androgener, der kontrollerer talgkirtlernes produktion af olie i huden og derved kan disse skabe for stor en olieproduktion som vil lede til akne og bumser.

Af ting, som kan kontrollere hormoner i kroppen er bl.a. hudplejeprodukter, som ikke skaber irritation, p-piller samt fødevarer indeholdende større mængder hormoner (fx mælkeprodukter).

Vedr. dit andet spørgsmål, så kan hudplejeprodukter desværre altid give bumser. Nogle mennesker reagerer fx forskelligt på solcremer (fysisk kontra kemisk solfiltre), andre reagerer negativt på BHA eksfoliering (selvom det tit hjælper på akne og bumser) osv.

Det er derfor aldrig en sikkerhed, at én speciel hudplejerutine/nogle specifikke hudplejeprodukter, ikke giver bumser og uren hud.

Jeg håber du kan bruge mine svar og jeg vil ønske dig en fantastisk dag!

Kærligst fra Mads Timmermann =)

Spørgsmål og svar

Danish Skin Care på Facebook Danish Skin Care på YouTube Danish Skin Care på Twitter Danish Skin Care på Google+
Danish Skin Care, Ane Katrines Vej 20, 4. tv, 2000 Frederiksberg           Mail: info@danishskincare.dk           Tel: 30 116 116           CVR: 31 12 70 92           English / Sitemap