Hej Mads.
Jeg er 30 år og er kommet i den uheldige situation, at jeg er begyndt at få rigtig meget uren hud i form af mange og nogle gange store hudorme i ansigtet, på brystet og på ryggen. Dette er kommet i forbindelse med p-pille stop i sensommeren 2009.
Derudover har jeg også fået meget fedtet hovedbund, hvor jeg dagligt kan fjerne utroligt meget talg fra hovedbunden, som heller ikke altid lugter særligt godt.
Hidtil har jeg ikke haft specielt meget uren hud - mest hudorme omkring næsen og indimellem nogle få på brystet.
Jeg er bange for at min hud på sigt bliver rigtig grim, da jeg allerede nu kan se pigmentforandringer både i ansigtet, på brystet og ryggen.
Jeg har indtil nu forsøgt mig med forskellige hudplejeprodukter og senest med daglig afrensning og pleje med Anne Börlind produkter, men jeg føler ikke produkterne er effektive nok og vil gerne skifte dem ud.
Jeg får indimellem frugtsyrebehandlinger. Kan du anbefale mig en serie?? - gerne en serie som ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer og parabener.
Derudover overvejer jeg at kontakte min læge for at starte behandling med clindoxyl. Hvad synes du om det?
Mvh. Marie
Skrevet d. 9. februar 2010
Hej Marie
Dejligt at modtage dit spørgsmål, som jeg glæder mig til at besvare.
Først og fremmest er jeg ked af at høre om din huds tilstand med akne og bumser, men du skal vide at man desværre kan lide af uren hud i alle aldre.
Hormoner har en rigtig stor betydning i forbindelse med uren hud og flere kvinder oplever derfor, at de kan kontrollere deres akne ved brug af p-piller. Omvendt opleves det også, at akne går i udbrud når man stopper på brugen af p-piller.
Jeg vil råde dig til, ikke at bekymre dig om din huds tilstand i fremtiden. Det ligger ude i fremtiden og det er lige nu du lever. Desuden vil jeg fortæller dig, at behandles hud korrekt, kan den forandre sig til det bedre.
Ud fra hvordan du beskriver din hud med både bumser, hudorme, fedtethed samt pigmentforandringer, vil jeg klart anbefale dig at du vælger produkter der er milde mod huden og ikke indeholder irriterende ingredienser, der blot vil forværre din huds tilstand.
Ligeledes skal du se efter produkter, der indeholder enten AHA (Alpha Hydroxy Acid) eller BHA (Beta Hydroxy Acid). Disse ingredienser vil sætte ekstra gang i cellefornyelsen af din hud, hvilket også vil hjælpe på dine pigmentforandringer.
Slutteligt skal du om dagen bruge en creme, som indeholder beskyttelse imod solens stråler. Sørg for at den både beskytter mod UVB-stråler (SPF-skalaen) samt UVA-stråler (UVA-beskyttelse skal stå skrevet på produktet).
Parabener må du endelig ikke blive bange for. Vælger man de rigtige parabener til brug som konservering i hudprodukter, er de meget bedre mod huden end naturlig konservering. Samtidig er "farlige" parabener blevet opreklameret, hvilket jeg fortæller mere om i én af mine fremtidige artikler på hjemmesiden.
Clindoxyl er et udemærket produkt til behandling af akne. Dog skal din hud have decideret akne (pabler/pustler) og ikke blot hudorme. Og sørg for at bruge en creme, som beskrevet ovenfor, uden på Clindoxyl.
Jeg vil anbefale dig at læse min kur mod akne, som er mit simple og meget effektive trin-for-trin program til at kurere akne, bumser og uren hud, hvor du bl.a. får:
Mht. din fedtede hovedbund, så prøv at skift dine hårprodukter ud til nogle milde; både shampoo, evt. conditioner/balsam og stylingsprodukter.
Jeg sender dig mine bedste ønsker til dig, om en lykkelig fremtid!
Mads Timmermann =)
Skal exfoliering tilføres huden sidst?
Renseprodukt med AHA eller BHA
Er øjencreme og natcreme vigtigt? ![]()
Er skintonic opreklameret fis? ![]()
Koldt og varmt vand mod bumser
Ar, store porer og talgknopper
Akne konsultation og behandling
Akne: Mobiltelefon og kosttilskud
Solbeskyttelse efter kemisk eksfoliering
Kombineret hud og solbeskyttelse
Oxybenzone og BHA (Salicylic Acid)
Formindsk hudens produktion af olie