Sådan booster du kroppen med antioxidanter og sundhed
GRATIS GUIDE: Få en overskuelig vejledning til antioxidanter i mad . Og lær hvad din kost bør indeholde af antioxidanter for at gøre din hud og krop sund.
Indhold af artiklen:
Jeg har talt i evigheder om, hvor vigtigt det er, at du får antioxidanter. Nu må det være på tide, at jeg også fortæller dig om alle de lækre sager, der kan fylde dine depoter.
Men det er ikke det hele. Vi skal også se på, hvilke fødevarer, der indeholder de øvrige essentielle stoffer. Dem, der sikrer, at din krop får alt det, den har brug for.
Mørk chokolade – de lækre antioxidanter
Lad os lægge ud med en solid omgang forkælelse af dine smagsløg! Jeg blev selv vildt begejstret, da forskere fandt ud af, hvor sundt mørk chokolade er. Tænk, at noget så lækkert kan være en af de mest potente kilder til antioxidanter!
Mørk chokolade med mindst 80 % kakao vil, med sit høje indhold af antioxidanter, både beskytte imod de frie radikaler og genoprette de skader, de har forvoldt. Det er godt for hele kroppen, men særligt din hud er glad for det. Din hud får desuden hjælp fra chokoladens indhold af avonoler, der giver dig ekstra glød.
Oveni får du stoffer, der styrker dine knogler, vedligeholder dit immunforsvar og drastisk nedbringer risikoen for blodpropper og hjerteanfald.
Som en sjov lille tilføjelse, har forskere ved universitetet i Westminster, Storbritannien, desuden fundet ud af, at alene duften af mørk chokolade har en gavnlig effekt. Fordi duften er så dejlig, bliver hjernen stimuleret positivt, hvilket løfter humøret og styrker immunforsvaret.
Mmmh!
Kokosolie – olie fyldt med antioxidanter
Kokosolie er en af de sundeste olier, der findes. Også selvom den primært indeholder mættet fedt. Det skyldes – teknisk og meget kort fortalt – at dens fedtsyrekæder er mellemlange. Og så indeholder den ingen transfedtsyre.
Kokosolie er både antibakteriel og antiviral, hvilket hjælper mod virus, infektioner, inflammation og reproduktion af virus i cellerne.
Samtidig er kokosolie også rig på essentielle fedtsyrer og E-vitamin, som er perfekt til at bevare din smukke hud gennemfugtet, blød og lækker.
Chiafrø, hampefrø, solsikkefrø, græskarkerner og hørfrø
Jeg har valgt at samle de forskellige frø i samme afsnit. De har nemlig mange af de samme gode egenskaber. Overordnet er de alle fantastiske for din hud. I kombination, får du en stor sprød goodiebag af pleje. Græskarkerner og solsikkefrø er både rige på selen, E-vitamin, magnesium og protein. Selen og protein forebygger rynker, E-vitamin forbedrer fugtbalancen i din hud, og magnesium sænker dit stressniveau. De sunde omega-3 fedtsyrer i hør-, chia- og hampefrø er både perfekte til at bekæmpe rynker og bumser. Disse frø giver dig desuden en masse protein.
Bladselleri
Simpelthen grønne stænger af godhed for både hud, krop og velvære!
Bladselleri indeholder K-vitamin, der styrker din blodcirkulation og hjælper med at stabilisere blodtrykket. De er proppede med antioxidanter og indeholder desuden naturligt natrium og kalium.
De grønne bladstilke er også fantastiske for din fordøjelse. De har et højt indhold af vandopløselige kostfibre, der forebygger blandt andet forstoppelse. Endelig hjælper bladselleri med at neutralisere syreaffald og syreophobning i kroppen.
– Så næste gang du er til fest, og der står et glas med bladselleri ved siden af de blege fedtede chips, er det bare med at spise løs!
Gulerødder
Selvom jeg engang gik en anelse over gevind med gulerødderne og blev til en omvandrende orangestang, er de stadig en af mine absolutte yndlingssnacks!
Gulerødder er simpelthen så nemme. Jeg har altid en skål med skrællede gulerødder stående i køleskabet, Og når jeg er på farten, har jeg en pose med i tasken. De smager skønt, mætter, stabiliserer mit blodsukker, og så er de perfekte for min hud.
Gulerødder er nemlig rige på antioxidanterne A-vitamin og carotenoider. Undersøgelse har vist, at de styrker hudens sundhed og reparerer den, når den er beskadiget. A-vitamin, hjælper desuden til at mindske overproduktion af celler i det ydre hudlag. Det betyder mindre risiko for tilstopning i hudens porer.
Og så må vi ikke glemme, at A-vitamin reducerer udviklingen af hudkræftceller, og betakaroten giver din hud et naturligt solfilter.
– Ja, så det er faktisk bare på med kaninørerne og gnaske løs. Bare ikke alt for mange!
Persille
Persille er en rendyrket antioxidantbombe med masser af C-vitamin og avonoider, der først og fremmest styrker dit immunforsvar. Desuden er persille særlig rig på A-vitamin, betakaroten, jern, magnesium, kalium og folat, som er godt for både hud og blodomløb.
– For mig har persille nu også en anden, men aldeles livsvigtig, egenskab. Når jeg har været en smule for gavmild med hvidløg, er persille den mest effektive løsning. Gnask noget persille, og den afslørende ånde bliver frisk og lækker igen. Slår mundspray med flere længder!
Kål
Kål blev engang betragtet som bondemad og ikke noget for borgerskabet. Sådan er det heldigvis ikke mere. Alle kåltyper er nemlig fulde af sunde vitaminer, mineraler og næringsstoffer. Blot 150 gram er nok til at dække dit dagsbehov for C-vitamin. Kål hjælper samtidig med at afgifte kroppen for skadelige kemikalier fra smog og tilsætningsstoffer. På grund af sit høje fiberindhold er kål desuden fantastisk for din fordøjelse, og da det har et meget lavt kalorieindhold, kan du bare spise løs.
Agurk
Da jeg var barn, plejede min mor at sige, at agurk ikke talte som en grøntsag. Hun mente, at det bare var en stang vand med grønt omslag! Det, har jeg senere lært, ikke er rigtigt.
Selvom agurk ganske rigtigt indeholder meget vand, hjælper den med at reducere bakterier, fordi den er rig på silicium og svovl. Agurk er også god for fordøjelsen og virker vanddrivende og fedtnedbrydende. Den hjælper desuden med til at forebygge nyre-galdesten.
Broccoli
Jeg elsker broccoli! Den blomsterlignende kål, der bare lige skal dampes, for at blive til et måltid. Broccoli giver dig virkelig alt det bedste.
Antioxidanter og mineraler i overflod: C-vitamin, K-vitamin, A-vitamin, B-vitamin, E-vitamin, folinsyre, jern, calcium, fosfor og magnesium. En fantastisk kilde til calcium. 138 mg pr. 100 g (mere end i mælk). Et forsvar imod både kræft og hjertekarsygdomme.
– Men husk at dampe, ikke koge: Det fjerner de fleste af næringsstofferne.
Hvidløg
Hvidløg er naturmedicin forklædt som en lækkerbisken.
Hvidløg er et naturligt antibiotikum og virker antibakterielt imod både virus, infektioner og inflammation. Det er også proppet med antioxidanter, der hjælper din hud og dine celler med at bekæmpe de frie radikaler og genetablere cellernes struktur. Løgets svovlforbindelser styrker immunforsvaret.
– Husk forresten det lille trick med persillen. Medmindre du skal ud at jage vampyrer naturligvis!
Brøndkarse
Nej, det er ikke kun pynt på en æggemad, eller noget man planter i en æggebakke omkring påske! Brøndkarse er faktisk, på sin egen lille krøllede facon, en slags super-food.
Den kan nemlig noget ret unikt. Brøndkarse hjælper med at forhindre vitamin- og mineraludvaskning, da den binder vitaminer og mineraler i kroppen. På den måde er den det perfekte supplement til at få mest muligt ud af din kost.
Brøndkarsen bidrager selv med vitaminerne A, B1, B2, C, jern, mangan, kobber og calcium.
Mandler og nødder – snacks med antioxidanter
Endnu en super-snack! Sammen med mine gulerødder har jeg også altid en pose med mandler og nødder med mig. Knasende lækre og struttende af sundhed.
De små godbidder er rige på E-vitamin, som er særligt effektivt til at beskytte huden, cellemembranen og beskytte mod forurening og frie radikaler. Mandler indeholder desuden det sunde fedt, som er godt for dit kolesteroltal, essentielt for dine celler og øger din forbrænding.
Laks
Du bruger jo solbeskyttelse hver dag og undgår at være for længe ude i solen midt på dagen. Derfor vil du have godt af laks som en del af din kost.
Laks kan faktisk dække næsten hele dit daglige behov for D-vitamin, der ellers dannes i huden, når den udsættes for solens stråler. D-vitamin er ansvarlig for at holde dit hjerte, dine knogler, din tyktarm og hjerne sunde. Laks er desuden rig på omega-3 fedtsyrer, som er fremragende til at bekæmpe inflammation, bumser og mindske rynker.
Te er FYLDT med antioxidanter
Jeg skrev tidligere, at jeg ikke drikker så meget kaffe, fordi jeg foretrækker smagen af te. Det er rigtigt, men jeg kan ikke benægte, at teens overvældende store plus på sundhedskontoen også spiller ind.
– Der er altså noget over bare at kunne slubre kæmpe kopper med forkælelse til hele kroppen!
Et hurtigt overblik:
Te er antibakteriel, anti-inflammatorisk, beroligende og har tonsvis af helbreds- mæssige fordele. Te har et højt indhold af antioxidanter. Der er forskning, der peger i retning af, at te kan være med til at forebygge åreforkalkning, demens og et for højt kolesteroltal. Og endelig er te ekstremt godt for huden og styrker immunforsvaret.
Jeg må lige understrege, at alle de gode egenskaber kun gælder for ”rigtig” te. Altså hverken det, der sælges under navne som urtete eller frugtte. Rigtig te kommer fra planten Camillia Sinensis. Det er enten sort te, grøn te, blå-grøn te eller hvid te.
Urtete og frugtte er mest af alt bare varmt vand med smag, Når det er helt slemt, har de såkaldte ”frugtteer” faktisk aldrig set skyggen af en frugt. Det er muligt, at der har stået nogen og viftet med noget essens i nærheden af det krimskram, der er i teposerne. Men frugt; dét bliver det aldrig.
– Hvis du ikke er så pjattet med rigtig te, så snup en kop kogt vand med en citronskive i. Så får du i det mindste noget C-vitamin, og vand er jo altid godt. Også når det er varmt.
Mad med antioxidanter
Fået mod på at spise sundere – og spise flere antioxianter i din kost.
Træt af hudproblemer? Prøv vores bestseller produkter her:
Kommentarer