Cremer og cookies

Vidste du godt, at stort set alle hjemmesider bruger såkaldte cookies, så hjemmesidens teknik, statistik og marketing virker mest optimalt?

For transparens, skal du selv sige OK til dette. Og fortryder du, kan dit samtykke altid igen.

Så, er det også okay med dig, at vi og vores tredjeparter sætter cookies, så vi gør dit besøg på vores hjemmeside bedst muligt og viser dig de mest relevante produkter?

  • Nødvendige
  • Statistik
  • Marketing

Isotretinoin bivirkninger

Lider du af et voldsomt tilfælde af acne? Så overvejer du måske allerede Isotretinoin behandling. Lær om bivirkninger ved isotretinoin her.

Bivirkninger isotretinoin
Forside / Blog / Brevkasse / Isotretinoin bivirkninger

Forfatter Mads Timmermann

Mads har 14+ års erfaring som hudekspert, og har skrevet/gennemlæst denne artikel.

Spørgsmål: “Isotretinoin bivirkninger”

Hej Mads

Min hudlæge mener jeg er så voldsomt ramt af akne, at den eneste løsning for mig er Isotretinoin. Jeg har virkelig også mange bumser. Jeg oplever især mange af sådan nogle kæmpe store bumser som aldrig bliver til gule bumser, men bare bliver kæmpe store “horn” – og gør voldsomt ondt.

Problemet er bare det, at jeg har hørt mange dårlige ting om Isotretioin. Så hvad er det egentlig bivirkningerne er og hvad skal jeg være opmærksom på? 

Ville være meget glad, hvis du kunne hjælpe mig til at tage en beslutning. Vil bare gerne slippe af med min akne, den går mig voldsomt meget på og jeg har virkelig prøvet alt. Din hudplejeserie har hjulpet ENORMT meget. Faktisk er Danish Skin Care serien det eneste, som nogensinde har hjulpet. Danish Skin Care hjælper bare nærmest intet mod de kæmpe store bumser, som nærmest bliver til buler / horn på min hud :-( 

Min hud er så grim og jeg har konstant ondt i min hud. Netop nu har jeg 3 kæmpe bumser i panden og tror en er på vej ved næsen også og jeg har også en masse bare almindelige bumser, men det er langt bedre end bare for et år siden fordi jeg er begyndt på Danish Skin Care

Håber du vil hjælpe. 

Ella

Svar til: “Isotretinoin bivirkninger”

Hej Ella

Fantastisk at høre at du er glad for mine produkter – og jeg er især virkelig glad for at høre, at de har hjulpet dig! Godt at høre! Jeg vil naturligvis meget gerne hjælpe dig med at svare på dine spørgsmål om Isotretinoin. Ikke mindst, vil jeg fortælle om de forskellige bivirkninger der er ved Isotretinoin-behandling.

Først og fremmest vil jeg lige sige, at det godt nok lyder til, at du virkelig er hårdt ramt af akne. Det gør mig ondt! Jeg ved, hvor enormt belastende og frustrerende det er, at kæmpe med bumser og akne.

Ud fra din beskrivelse af de mange bumser du får for tiden, hvor Danish Skin Care ikke rigtig hjælper – er jeg temmelig sikker på, at det må være cyster, der er tale om. Oplever man mere end 2-3 cyster på en gang, så skal man straks søge læge og i gang med piller – så det er super fint, at du allerede har snakket med en hudlæge.

Jeg vil helt sikkert råde dig til at følge din hudlæges anbefaling og komme igang med Isotretinoin. Altså pillekuren mod bumser, som kan være nødvendig at begynde på for nogle mennesker – når man har prøvet alt andet.

For ja, selvom vi med hudpleje kan gøre rigtig meget i dag, så er der altså fortsat tilfælde, hvor der skal decideret medicin til. Cyster er en af tilfældene, ligesom voldsomme akneudbrud kan være det. Den medicin, man kan bruge, er antibiotika eller en skrap a-vitamin kur, hvilket Isotretinoin er.

Det skal dog tilføjes, at Isotretinoin er et middel, der kun anvendes til behandling af virkelig alvorlige tilfælde af bumser, akne eller cyster, hvor man først har forsøgt sig med andre behandlinger uden held … hvilket du jo selvfølgelig allerede har, så derfor råder din hudlæge dig til Isotretinoin :-)

Isotretinoin medicin kan dog, ligesom alt andet medicin, give bivirkninger. Jeg vil nedenfor forsøge at beskrive de forskellige bivirkninger ved Isotretinoin.

– Vil du vide mere om Isotretinoin, så kan du læse nærmere her

Lad mig starte med at sige, at pillerne med navnene Accutin og Actavis begge indeholder Isotretinoin, ligeledes gør Roaccutan. Roaccutan sælges dog ikke længere i Danmark.

Risikoen for bivirkninger ved Isotretinoin afhænger af den dosis, du tager, men gennem hele behandlingsforløbet vil din hudlæge sørge for konstant at lade dig stige i dosis, fordi du hele tiden skal have mere og mere, indtil din akne er løst. Så med Isotretinoin gennemgår du altså en gradvis stigning til det max du har behov for.

Derefter foretager du en nedtrapning på pillerne, hvorfor behandlingen også er nødt til at forløbe over 6-12 måneder.

Når dosis af Isotretinoin er mindsket – eller du helt stopper med at tage Isotretinoin pillerne, vil bivirkningerne som regel også aftage eller helt forsvinde.

Bivirkninger ved Isotretinoin forsvinder oftest i løbet af to uger efter du er stoppet helt med at tage medicinen, men selvfølgelig kan der være nogle enkelte alvorlige bivirkninger, der ikke forsvinder igen. Dette er dog kun i de sådan helt sjældne tilfælde af bivirkninger.

Hvorvidt du ønsker at gå i gang med Isotretinoin vil jeg naturligvis lade helt være op til dig, når du har læst bivirkningerne. Jeg vil dog sige, ligesom din hudlæge allerede har gjort, at du nok er nødt til at komme i gang med Isotretinoin, for at slippe af med din akne.

Få kuren mod bumser

Tilmeld dig og få hele kuren mod bumser!

 

  • Hidden
  • Hidden
  • Hidden
  • Hidden

Meget almindelige bivirkninger ved Isotretinoin

De helt almindelige bivirkninger, som de fleste oplever, er udtørring af huden og slimhinderne.

Det viser sig især ved tørre læber, afskalning af huden, næse og tørre øjne.

Derudover er nedenstående også meget almindelige bivirkninger ved Isotretinoin, som de fleste vil opleve i forbindelse med en Isotretinoinkur – pillekur mod bumser.

  • Led- og muskelsmerter, rygsmerter
  • Tørhed og irritation af øjet, betændelse i øjenlåget, betændelse i øjets bindehinde.
  • Tør hud, hudafskalning, kløe, rødligt udslæt.
  • Forhøjet mængde fedt i blodet.
  • Blodmangel og øget tendens til blødning pga. ændringer i blodets sammensætning.
  • Skrøbelig hud med risiko for sår ved gnidning mod huden.
  • Betændelse i hud og læber.

Almindelige bivirkninger ved Isotretinoin

De almindelige bivirkninger ved Isotretinoin, som ifølge producenten er 10 ud af 100 der behandles med Isotretinoin, er:

  • Hovedpine, høfeber.
  • Tørre slimhinder i næsen, næseblod, betændelse i næse og svælg.
  • Blod i urinen.
  • Forhøjet mængde kolesterol i blodet.
  • Forhøjet sukkerniveau i blodet.
  • Øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.

Jeg vil dog sige, at jeg erfaringsmæssigt aldrig har hørt om nogen som var på Isotretinoin, der ikke oplevede at have hovedpine. Derfor vil jeg nok mene, at hovedpine er en meget almindelig og udbredt bivirkning, ligesom træthed og behov for meget søvn ligeledes er.

Sjældne bivirkninger ved Isotretinoin

De sjældne bivirkninger, som 10 ud af 10.000 oplever er:

  • Aggressivitet, angst, depression, humørsvingninger.
  • Hårtab.
  • Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).

Meget sjældne bivirkninger ved Isotretinoin

Nedenstående bivirkninger er de virkelig sjældne bivirkninger ved Isotretinoin og forekommer hos kun 1 ud af 10.000, men nu når jeg alligevel er i gang med at opremse bivirkninger – så du får dem alligevel. Bemærk dog, at det er de meget sjældne bivirkninger, så lad nu være at gå i panik over denne række bivirkninger :-)

De meget sjældne bivirkninger ved Isotretinoin, er:

  • Abnorm adfærd, symptomer på sindslidelser, selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord.
  • Bakterielle infektioner.
  • Ændringer i lymfesystemet.
  • Sukkersyge.
  • Forhøjet tryk i hjernen, kramper, døsighed.
  • Grå stær, sløret syn, uklar hornhinde, hornhindebetændelse, væskeansamling i øjet.
  • Farveblindhed, irritation ved kontaktlinser, nedsat nattesyn, øget lysfølsomhed.
  • Nedsat hørelse.
  • Hæshed, tør hals.
  • Kramper i lungemuskulaturen – især hvis du lider af astma.
  • Øget behåring hos kvinder.
  • Øget svedtendens.
  • Skøre negle, negleinfektion.
  • Ledbetændelse, forkalkning af ledbånd og sener, senebetændelse, ændring i knoglevæksten, udvækst på knoglen, nedsat knogletæthed.
  • Betændelse i blodårernes vægge.
  • Betændelse i tyk- og tyndtarm, blødning i mavetarmkanalen, blodig diarré.
  • Betændelse i bugspytkirtlen.
  • Leverbetændelse, som giver gullig hud og øjne.
  • Nyrebetændelse.

Undgå sol når du tager Isotretinoin

I forhold til ovenstående bivirkninger ved Isotretinoin, er der også en række begrænsninger. Altså ting, som du ikke må – og ikke bør – når du er i behandling med isotretinoin.

Den første er at du bør undgå sol og helt skal undgå solarium. Ingen solferie imens du er i behandling! Derfor er det også en rigtig god ide at starte behandlingen med Isotretinoin i efteråret og fortsætte vinteren igennem. Skal du fortsætte sommeren over, skal du virkelig sørge for solcreme og skygge!

Du vil nemlig have nemmere ved at blive solbrændt, når du tager Isotretinoin og andre piller mod akne. Det kan skabe problemer, hvis du skal på ferie eller dyrker meget udendørs sport. Husk derfor at bruge solcreme, og sørg for at trække i skygge.

Vær desuden opmærksom på at solcreme, som indeholder alkohol kan føre til yderligere udtørring af huden. Vælg derfor alle dine hudplejeprodukter uden alkohol.

Isotretinoin må ikke bruges under graviditet

Det her punkt er altså virkelig vigtigt!

Gravide må ikke bruge Isotretinoin! Ej heller må du forsøge at blive gravid imens du tager Isotretinoin. Faktisk bør du som kvinde vente til minimum 3 måneder efter endt behandling med Isotretinoin førend du bliver gravid.

For mænd gælder det samme, man må ikke forsøge at blive gravid med en kvinde, når man er på Isotretinoin. Man bør vente minimum en måned efter endt behandling, førend man forsøge at lave børn.

Ovenstående gælder alle lægemidler, der indeholder stoffet Isotretinoin. Accutin, Actavis og Roaccutan er alle præparater, som indeholder Isotretinoin, og de må ikke bruges under graviditet eller under forsøg på at blive/gøre gravid.

Der har ifølge Sundhedsstyrelsen været adskillige tilfælde, hvor børn blev født med alvorlige misdannelser af centralnervesystem og indre organer, efter at deres mødre og/eller fædre havde brugt Isotretinoin.

Du må ikke donere blod

Hvis du tager Isotretinoin, må du ikke donere blod. Dette gælder gennem hele behandlingen og minimum to måneder efter end behandling. Du må altså ikke give blod, tappes for blod eller være bloddoner samtidigt med, at du er på Isotretinoin!

Du bør undgå alkohol

I hvert fald bør du kraftigt sænke dit indtag af alkohol til et minimum. Isotretinoin er hårdt for leveren og dine organer. Derfor er du konstant er i overvågning med blodprøver og tjek af dit levertal. Netop alkohol er voldsomt hårdt for leveren, så derfør bør du undgå at tilføre denne ekstra belastning – eller som minimum minimere.

Du bør både minimere alkohol, når du er i behandling med Isotretinoin, pga. din lever og dine organer, men også for at kunne opnå et bedre resultat. Din hudlæge kan nemlig kun lade din dosis af dine Isotretinoin piller stige, hvis dine blodprøver og levertal kan følge med og kapere pillerne. Og det kan din lever have svært ved, hvis du samtidigt drikker alkohol.

Ved at drikke alkohol mindsker du altså chancen for et rigtig godt resultat.

Kroppen er, på grund af de meget almindelige bivirkninger – i forvejen meget udtørret, og det at drikke alkohol har yderligere en effekt. Det vil blot resultere i, at din hud bliver endnu mere tør og skallende, hvilket du næppe ønsker.

De mange bivirkninger, som jeg har skrevet ovenfor, kan nok virke meget afskrækkende, når du nu står og overvejer, om du bør begynde at tage Isotretinoin. Jeg mener dog, at du skal være klar over hvilke bivirkninger, der kan opstå. Husk også på, at langt størstedelen af dem, der bliver behandlet med Isotretinoin kun oplever de meget almindelig bivirkninger.

Husk: De mest almindelige bivirkninger er blot udtørring af huden og slimhinderne og måske hovedpine.

Medicin som Isotretinoin bliver også kun gjort tilgængelig for offentligheden, fordi undersøgelser har vist, at fordelene ved at tage medicinen i langt de fleste tilfælde er større end ulemperne, forbundet med bivirkningerne.

Det er ligeledes vigtigt at pointere, at du, af din hudlæge, kun får lov til at komme i gang med Isotretinoin, hvis du har prøvet flere forskellige behandlinger. Herudover skal din hudlæge også være overbevist, at Isotretinoin er den eneste løsning for dig, for at få et godt resultat.

Med din hud, og dit omfang af cyster, er jeg helt enig med din hudlæge. Isotretinoin er løsningen for dig, for at blive fri for dit voldsomme akne problem.

Du har jo også allerede brugt min Danish Skin Care serie i et år og oplevet gode resultater, men bare ikke gode nok til at fjerne det hele.

Kommentarer

4 kommentarer

Skriv en kommentar