Cremer og cookies

Vidste du godt, at stort set alle hjemmesider bruger såkaldte cookies, så hjemmesidens teknik, statistik og marketing virker mest optimalt?

For transparens, skal du selv sige OK til dette. Og fortryder du, kan dit samtykke altid igen.

Så, er det også okay med dig, at vi og vores tredjeparter sætter cookies, så vi gør dit besøg på vores hjemmeside bedst muligt og viser dig de mest relevante produkter?

  • Nødvendige
  • Statistik
  • Marketing

Clindoxyl – receptpligtig bekæmpelse af bumser og uren hud

Er receptpligtig creme bedre end hudpleje? Få guide til at vælge rigtig creme til behandling af bumser og fjerne bumser fra huden effektivt med clindoxyl

Clindoxyl
Forside / Blog / Brevkasse / Clindoxyl – receptpligtig bekæmpelse af bumser og uren hud

Forfatter Mads Timmermann

Mads har 14+ års erfaring som hudekspert, og har skrevet/gennemlæst denne artikel.

Spørgsmål: “Clindoxyl – receptpligtig bekæmpelse af bumser og uren hud”

Hej Mads

Håber du kan hjælpe mig, for jeg er lidt i vildrede. Jeg er 26 år og har haft bumser siden teenagealderen. Jeg har aldrig haft sådan virkelig mange bumser. Aldrig sådan rigtig akne. Ikke engang dengang jeg var teenager havde jeg vildt mange bumser, men jeg har altid haft lidt og de irriterer mig virkelig meget.

Det er svært at lægge makeup og bumserne kommer altid når jeg lige synes min hud er ved at være pæn.

Jeg talte med min læge om det sidste jeg var hos hende og hun har udskrevet mig Clindoxyl. Så kom jeg dog til at snakke med en veninde om det, som har haft mange bumser. Hun har været på Clindoxyl og det hjalp intet, men udtørrede bare hendes hud. Hun anbefalede mig så din Danish Skin Care hudplejeserie, som har hjulpet hende rigtigt meget. Hun har virkelig en flot hud idag og havde virkelig mange bumser for nogle år siden, så Danish Skin Care har virkelig hjulpet hende.

Mit problem er så bare, burde Clindoxyl ikke virke bedre? Clindoxyl er jo et lægemiddel til bumser, som kræver en læge til at udskrive en recept på medicinen. Danish Skin Care er jo bare hudpleje. 

Håber du vil vejlede mig til om jeg skal vælge Clindoxyl eller Danish Skin Care – uden bare at forsøge at sælge mig dine produkter.

Jeg vil bare gerne det, som er bedst og virker hurtigst :-) 

Glæder mig til at høre dig svar :-) 

Signe

Svar til: “Clindoxyl – receptpligtig bekæmpelse af bumser og uren hud”

Hej Signe

Jeg vil meget gerne hjælpe dig med dine svar om Clindoxyl og hudpleje, ligesom jeg meget gerne skal forsøge at forklare nærmere om hvordan Clindoxyl virker til behandling af bumser – eller rettere sagt akne, som er det Clindoxyl er skabt til at fungerer til behandling af akne. Nu har du kun et almindeligt udbrud af bumser, så lad os nøjes med at fokusere på bumser i mit svar til dig :)

Lad mig da hurtigt lige skynde mig at sige – så jeg husker det – at du endelig må hilse din veninde og takke hende mange gange for anbefalingen af Danish Skin Care.

Det er jo fantastisk at høre, at mine produkter har hjulpet din veninde af med hendes bumser. Virkelig dejligt at høre! Du må endelig også selv huske at komplimentere hendes pæne hud – det bedste bevist på at være bumsefri er helt sikkert, når ens venner begynder at komplimentere en for ens flotte hud. Det kan man blive helt høj af :-D Husker det selv alt for godt dengang jeg selv begyndte at slippe af med mine bumser og familie, venner og bekendte pludselig begyndte at komplimentere min flotte bumsefri hud :-D Det var fantastisk!

Og du kan tro jeg gerne vil besvare dig spørgsmål. Jeg kan i hvert fald forsøge at beskrive hvad Clindoxyl er og hvordan det virker. Du har jo trods alt sat mig på lidt af en opgave ved ikke bare at anbefale dig Danish Skin Care… trods jeg ved det virker. Og du har din venindes bevis for det også ;-)

Ej spøg til side! Du har helt ret! Danish Skin Care er “bare” hudpleje – også ikke helt “bare” alligevel. Alle Danish Skin Care produkterne er jo netop skabt udfra hvad forskning har vist virker til fjernelse af bumser og behandling af uren hud. Altså de samme forskere, som forsker i at lave medicin til behandling af bumser. Danish Skin Care produkterne er dog ikke lægemidler – og der er en lang række ingredienser vi i hudpleje ikke må bruge, så jo lægemidler er da helt anderledes end hudpleje.

Men lægemidler og hudpleje er nu ikke i konkurrence med hinanden om at være bedst. Begge har sine fordele. Solcreme er f.eks. ikke et lægemiddel, men mange læger anbefaler netop solcreme – præcis ligesom kræftens bekæmpelse anbefaler solcreme. Netop fordi solcremer beskytter mod mange af de skader solen kan give – f.eks. hudkræft, som skal løses af lægemidler.

Så ser vi læger og lægemidler, som ren og skær forretning – så burde de jo netop fraråde solcreme. Og det gør de selvfølgelig ikke. Læger, hudlæger og medicin producenter vil vitterligt gerne hjælpe – præcis ligesom os, der producerer hudpleje gerne vil.

I i min hudplejeserie så har jeg kort sagt fjernet alt det som skaber irritation og er årsag til bumser fra mine produkter. Modsat har jeg proppet produkterne med rigtig mange forskellige gode ingredienser, som er med til at have en positiv virkning til behandling af bumser.

Noter dig mange forskellige gode ingredienser. Ikke bare én god ingrediens.

Samtidigt har jeg fyld mine produkter med en lang række ingredienser, som hjælper til med at pleje, heale, berolige og genopbygge huden. Ligesom jeg har tilført de ingredienser huden på daglig basis har brug for, til at være sund.

Så du kan se på Danish Skin Care hudplejeserien både som en vitamin piller, som skal sikre huden har alt den behøver for at have et sundt immunforsvar. Du kan også se på Danish Skin Care hudplejeserien som en effektiv behandlingsserie til bumser og uren hud. Og du kan se på Danish Skin Care hudplejeserien som en hjælp til en lang række andre almindelige problemer, som vi alle kæmper med i forbindelse med bumser. Problemer såsom ar, rødme og sår i huden – eller blot normal daglig dagsproblemer såsom rynker, trist og grå hud samt solskader og pigmentforandringer.

Så Danish Skin Care hudplejeserien er nu ikke “bare” hudpleje. Det er netop helt igennem og virkelig fantastisk hudpleje, som hudpleje netop bør være :-D

Men tilbage til Clindoxyl. Clindoxyl er et receptpligtig lægemiddel til bekæmpelse af bumser. Det er et kombinations medikament og indholder to gode ingredienser til behandling af bumser.

De to ingredienser som Clindoxyl indeholder, som virker til at bekæmpe bumser er, Clindamycin og Benzoylperoxid – som henholdsvis hæmmer bakteriers vækst og opløser hudorme.

Clindoxyl er ligesom hudpleje en lokal behandling. I modsætning til en række andre medikamenter, der påvirker hele kroppen – som f.eks. medicin i pilleform, der påvirker hele kroppen.

Det vil sige at du med Clindoxyl kan nøjes med at behandle de områder af kroppen, der er udsat for  bumser. Altså du kan nøjes med at bruge Clindoxyl i ansigtet, på ryggen, på brystet eller lignenden – præcis ligesom du kan nøjes med at bruge hudpleje på enkelte områder af kroppen.

Clindoxyl bliver hovedsageligt udskrevet til personer med mild – moderat udbrud af bumser. Og vil da altid anbefale dig at konsultere din læge for at få en lægefaglig vurdering af om du bør tage clindoxyl. Sagt på en anden måde, om dit udbrud af bumser er stort nok til at du bør tage clindoxyl.

Har du blot almindelige bumser, hudorme og talgknopper kan hudpleje i vid udstrekning løse problemet. Og du får derved en langt mildere behandling af din hud, ligesom du får pleje af din hud samtidigt.

Hvor lang tid går der, før jeg kan se et resultat?

Med Clindoxyl glæder det samme, som med langt de fleste medikamenter. Folk reagerer forskelligt. Det er selvfølgelig også tilfældet med Clindoxyl. Nogen vil se en forbedring af deres hud og bumser allerede i løbet af få dage, mens andre slet ikke vil opleve nogen forskel.

Er det skadeligt?

Nej, Clindoxyl er som sådan ikke skadeligt – her er virkelig tale om et meget mildt produkt til behandling af bumser – men tag altid en grundig snak med din læge om bivirkninger og korrekt brug af lægemidler, før du begynder på dem

Men det er medicin og for alt medicin gælder at de er forbundet med en række bivirkninger ved brugen heraf. De mest almindelige bivirkninger ved Clindoxyl er tør, rød, skallende og irriteret hud. Disse symptomer kan som oftest afhjælpes med en pause fra Clindoxyl. Skulle du opleve en forværing i af din hud og opleve flere udbrud af bumser – eller ligefrem akne –  udbrud bør du straks konsultere din læge for rådgivning til om du bør stoppe brugen.

Desuden er det vigtigt at være opmærksom på at Clindoxyl behandlingen gør huden meget tynd og lysfølsom og derfor tåler huden absolut ikke sol, solarium eller sollys! På ingen måde! Dette bør du drøfte med din læge, så du er sikker på ikke at skabe nye problemer for dig selv og din hud, ved at bruge clindoxyl

Hvordan bruger jeg Clindoxyl?

Få en vejledning til rbug af Clindoxyl af din læge, eller forhør dig på apoteket. Clindoxyl er dog en creme, og bruges ved at smøre produktet på huden. Dette gøres naturligvis bedst, når huden er ren og efter at huden er vasket. Hertil kan Perfect Skin Face Wash være et rigtig godt produkt at have, så du får renset huden helt.

Vær desuden opmærksom på at fjerne alt makeup, hvis du bruger makeup.

Når du har tørret huden tør, så påfører du Clindoxyl, som din læge har rådgivet dig.

Hvor kan jeg købe Clindoxyl?

Først skal du snakke med din læge og få ham til at skrive en recept til dig. Han kan også rådgive dig om produktet. Derefter kan du købe produktet på apoteket.

Den mest effektive behandling med Clindoxyl?

Nu spurgte du til den mest effektive behandling, så du hurtigt kan slippe af med alle dine bumser. Og så du hurtigst kan blive bumsefri og få en pæn hud – ligesom din veninde :-)

Og her vil jeg da naturligvis gerne hjælpe. Jeg vil dog først og fremmest pointere, at du altid bør tale med din læge om lægemidler. Og kombination af lægemidler med andet. Men du kan jo forhøre dig hos din læge, om hvorvidt du kan kombinere Clindoxyl med hudpleje.

Så i bund og grund i stedet for blot at anbefale dig enten eller, så vil jeg da anbefale dig at undersøge mulighederne for at kombinere de to. Dermed kan du få clindoxyls gode medicinske egenskaber til at fjerne bumser, ligesom du kan få hudplejens gode egenskaber til at pleje din hud og bekæmpe bumser. Altså ren win-win for dig :-D

Hvorvidt du bør kombinere Clindoxyl med hudpleje, kan din hudlæge svare på og give lægelig vejledning til.

Og nu ved jeg at der ofte er lang ventetid hos hudlæger, så kan du ikke få en tid netop nu, så kan du jo starte ud med blot Danish Skin Care serien, så tilvænner du din hud til produkterne og kan senere tilføje Clindoxyl til behandlingen – såfremt din hudlæge anbefaler denne fremgangsmåde.

Og hvem ved, måske du helt slipper for Clindoxyl – det kunne jeg meget godt forestille mig! Gør der to måneder før du kan komme til hos din hudlæge, så kan danish skin care serien have nået at ordne mange bumser :)

Vil du bruge Clindoxyl sammen med Danish Skin Care hudplejeserien, så kunne din rutine se  sådan her:

Morgen

Perfect Skin Face Wash
Perfect Skin Power Treat
Perfect Skin Day Protector

Aften
Perfect Skin Face Wash
Perfect Skin Moisturizer
Clindoxyl

Men forhør dig gerne hos din hudlæge for korrekt sammensætning med hudpleje, når du bruger lægemidler mod bumser.

Træt af uren hud? Prøv vores bestseller produkter her:

Kommentarer

0 kommentarer

Skriv en kommentar