
Forfatter Mads Timmermann
Mads har 15+ års erfaring som hudekspert, og har skrevet/gennemlæst denne artikel.
Daglig eksfoliering er godt for alle hudtyper
Ingen personer ønsker en kedelig, grå, misfarvet og tør hud med hudorme, bumser og talgknopper (også kaldet milier). Alle ønsker en smuk, lækker og ensartet hudtone, og her kommer en daglig eksfoliering ind i billedet.
En eksfoliering (også kaldet peeling) vil forbedre hudens struktur, så man opnår en fin og glat hudoverflade.
Samtidig holder en effektiv eksfoliering hudorme og bumser på afstand.
Ved at anvende en daglig eksfoliering, vil din hud få en virkelig flot overflade, glans og bumser samt hudorme mindskes dramatisk.
Hvorfor bruge eksfoliering?
Hvert sekund afstøder huden døde hudceller, men på grund af solskader, tør hud, fedtet hud eller andre hudlidelser, nedsættes denne naturlige afstødelse, hvilket resulterer i en kedelig hudoverflade, med risiko for tilstoppede porer, bumser og talgknopper.
Tænk blot på din hud under dine fødder, som med tiden bliver fortykket, ru og mindre smukt at se på.
Hvis du fjerner disse døde og fortykkede hudceller, vil du med det samme se en meget smukkere hudoverflade.
Eksfoliering, peeling, skrub eller?
Kært barn har mange navne, men overordnet set fjerner alle disse metoder hudens overfladiske lag af døde hudceller.
En skrub er et hudplejeprodukt med små korn, som ved massering oven på huden vil løsne og fjerne døde hudceller.
Du kan forestille dig en skrub, som noget du mekanisk kører på huden, ligesom hvis du bruger en vaskeklud. Skrub og den mekaniske peeling udgør stor risiko for overbehandling, hvormed der opstår irritation i huden. Desuden er der risiko for at de slibekorn i produktet, ridser og skader huden.
En eksfoliering/peeling indeholder ikke korn, men indeholder i stedet en aktiv ingredienser, der kemisk løsner hudens celler.
Ved at bruge en eksfoliering i stedet for en skrub, vil du ikke komme til at overskrubbe huden med de små fine korn. Samtidig vil et eksfolierende produkt trænge ind i huden, hvor de aktive ingredienser vil hjælpe effektivt på hudorme, bumser, mørke pigmentpletter samt stimulere hudens kollagenproduktion.
AHA eller BHA?
Der findes flere fantastiske ingredienser, som kemisk kan eksfoliere huden, og de bedste virkestoffer med den størst dokumenterede effekt er Alpha Hydroxy Acid (Glycolic acid / Lactic acid) samt Beta Hydroxy Acid (Salicylic acid).
Du kan med stor fordel vælge eksfolieringer, der indeholder mellem 6 % og 8 % AHA eller 2 % BHA.
BHA er at foretrække, da BHA også har beroligende egenskaber og er god mod bumser.
BHA kaldes oftest på dansk, salicylsyre. Og produkter med salicylsyre kaldes ofte for salicylsyre creme, salicylsyre peeling, salicylsyre behandling eller salicylsyre eksfoliering. Kært bart har mange navne, men betegnelsen dækker over det samme.
Sådan bruges eksfoliering
En eksfoliering bruges morgen og/eller aften, afhængig af hvor følsom din hud er. Oplever du skalning af huden, bør du skrue ned for hyppigheden i brugen af produktet.
Du kan sagtens bruge en eksfoliering omkring øjnene for at mindske de fine linjer og eventuelle pigmentforandringer, men den bør dog ikke bruges direkte på øjenlåget.
Påfør dit eksfolierende produkt når huden er blevet renset, men inden du påføre din fugtighedslotion.
Fjern hudorme, bumser og talgknopper
Den største årsag til at bumser og hudorme vokser sig store i dit ansigt er, at hudens porer tilstoppes af døde hudceller.
Når dette sker, kan hudens fedtstof ikke løbe normalt ud på hudens overflade, hvilket resulterer i hudorme og bumser.
Ved dagligt at hjælpe hudens naturlige afstødelse af døde hudceller, vil du dramatisk mindske forekomsten af hudorme og bumser.
Eksfoliering hjælper mod pigmentering
Mørke pigmentforandringer i huden opstår ved, at visse hudceller overproducerer hudens pigment.
Hvis du dagligt bruger en effektiv eksfoliering, vil dine mørke pigmentforandringer reduceres gevaldigt.
Daglig eksfoliering giver smuk hud
Din hudplejerutine bør være enkel og samtidig hjælpe din hud på daglig basis – og her kommer en daglig eksfoliering ind i billedet.
I stedet for at bruge en skrubbecreme eller eksfolierende maske et par gange om ugen, vil du dagligt forbedre din huds struktur med en effektiv eksfoliering.
Og du skal ikke være bange for, at en daglig eksfoliering vil være for hårdt for din hud, så længe du anvender produktet som beskrevet.
Perfect Skin Power Treat fra Danish Skin Care er skabt til at fungere, som en daglig eksfoliering af huden – samtidigt med at produtket yder god behandling og pleje til huden, takket være kombinationen af de mange gode ingredienser i produktet. Brug produktet én gang daglig. Anbefales at bruge produktet om aftenen, før sengetid, så plejer produktet huden natten igennem. Effektivt hjælp til at give dig smuk hud, bekæmpe bumser og mange andre hudproblemer i huden.
Skriv en kommentar