
Forfatter Mads Timmermann
Mads har 15+ års erfaring som hudekspert, og har skrevet/gennemlæst denne artikel.
Vil du passe på huden med god solbeskyttelse, så har du sikkert spurgt dig selv: Hvilken SPF skal jeg bruge?
Få svaret i denne lille guide, og lær hvilken SPF du skal bruge til huden.
Med højere faktor end 30 får du normalvis en langt federe creme, en hvidere creme, og vigtigst for dig med bumser og uren hud, højst sandsynlig tilstoppet din huds porer og derved får du endnu flere bumser.
Solcremer med høje faktortal indeholder samtidigt betydeligt flere solfilteringredienser.
Derved risikerer du unødvendig irritation af huden, som også kan føre til flere bumser og urenheder.
Der er oveni samtidigt risiko for, at du vil udvikle allergi.
Så i bund og grund gør du dig selv en bjørnetjeneste ved at tænke: ”Med en højere faktor så er jeg bedre beskyttet”. Eller måske du tænker, ligesom rigtig mange forældre gør: ”Faktor 50 til børnenes sarte hud og faktor 8 til mig, da jeg skal have farve”.
Hvilken SPF skal jeg bruge?
Det klare råd fra verdens ledende forskere i solbeskyttelse er: Brug solbeskyttelse med faktor 15 til 30, 365 dage om året. Astma-Allergi Danmark anbefaler ligeledes solbeskyttelse med faktor 15 til 30.
Du bør altså langt hellere fokusere på den rette mængde solbeskyttelse og hyppigere
indsmøring, end højere faktortal! Til ansigtet skal der bruges en halv teskefuld solbeskyttelse og til kroppen ét shotglas.
Bruger du blot et tyndt lag solcreme, så svarer en creme med faktor 15 pludselig kun til faktor 5 eller 8, hvorimod en faktor 50 i et tyndt lag svarer til en solfaktor 20 til 25.
Beskyttelsen er altså ikke meget større trods et betydeligt højere faktortal, hvis du blot bruger en lille mængde. De negative faktorer fra den højere solfaktor er der dog stadigvæk.
Stop med at spørg, hvilken SPF skal jeg bruge – vælg en dagcreme med rigtig SPF og brug den HVER dag, så huden altid er beskyttet.
Skriv en kommentar