Behandling af Psoriasis

Psoriasis opstår, når hudens cellefornyelse går alt for hurtigt og skaber rødme, skæl og irritation. God og mild hudpleje kan dog lindre tørhed og ubehag i huden, mens selve behandlingen af psoriasis altid skal ske hos lægen. I artiklen herunder får du en enkel gennemgang af, hvad psoriasis er, og hvordan du bedst passer på din hud.

Skrevet af Mads Timmermann

Stifter af Danish Skin Care og ekspert i hudpleje med over 100.000 danske kunder. Med 17+ års erfaring og mere end 3.000 timers forskning i problemhud, hudpleje og ingredienser, har Mads skrevet tre bøger om hudpleje og er uddannet hudterapeut med lægeeksamineret eksamen.

Udgivet: | Opdateret:

Indlæser...

Effektiv behandling af Psoriasis – tør, rød og skællet hud

Mange mennesker lider desværre af Psoriasis – som bestemt ikke er en sjov hudlidelse! Specielt fordi Psoriasis kan være meget generende - både ved kløe, svie, sår og lignende, men især også på grund af dets udseende og deraf også de psykiske gener. Behandling af Psoriasis er heller ikke sådan ligetil.

Desværre er der ikke nogen kur mod Psoriasis. Der findes dog en række behandlingsformer, som kan lindre symptomerne. Mange oplever herefter et så drastisk fald i deres Psoriasis, at de ikke bemærker den.

Lad os dog lige slå fast fra start, at Psoriasis ikke er en livstruende sygdom. Den rammer både mænd og kvinder i alle aldre, dog oftest i 20 – 30-års alderen.

Selvom Psoriasis ikke er livstruende, kategoriseres den stadig som værende alvorlig. Dette da hudsygdommen kan gøre ondt, samt udseendet af Psoriasis kan være meget generende.

Har du mistanke om at du måske lider af Psoriasis, så bør du derfor kontakte din læge for at få endelig klarlagt om det er Psoriasis eller ej.

Kendetegnene ved Psoriasis er tykke/hævede skællende områder med små knopper, som i modsætning til bumser, ikke indeholder betændelse.

Psoriasis ses oftest i hårgrænsen og hovedbunden, på albuerne, knæene eller omkring neglene. Hele kroppen kan dog, i ekstreme tilfælde, være dækket af psoriasis.


Årsagen til Psoriasis

Den egentlige årsag til Psoriasis kendes ikke, men nyere forskning tyder på, at Psoriasis udløses af inflammation som skyldes et problem med hudens immunforsvar og T-celler (en type hvide blodlegemer).

Dette betyder kort sagt, at hvor normale hudceller produceres på 28 til 45 dage, produceres Psoriasishudceller på 3 til 6 dage. Resultatet af dette er altså en dramatisk celleproduktion, som er årsag til de skællende hudlag.


Behandling af Psoriasis

Desværre findes der ingen kur mod Psoriasis, men som tidligere nævnt, så findes der dog en række forskellige metoder man kan bruge til at lindre Psoriasis. Behandling af Psoriasis kan gøres simpelt og effektivt uden bivirkninger.

Salicylsyre mod Psoriasis

En daglig behandling af Psoriasis med salicylsyre (også kaldet Beta Hydroxy Acid – eller forkortet BHA), har vist rigtig gode resultater mod Psoriasis. BHA er en syre, som kan fjerne døde hudceller fra hudens overflade (altså peele/eksfoliere huden), uden brug af korn, skrub eller lignende. Men på en meget blid og nænsom måde.

Samtidig kan BHA fortyndes således, at den kan bruges på daglig basis, hvilket har vist de bedste resultater, da man derved konstant fjerner døde hudceller fra huden.

Fordelen ved en BHA modsat andre syrebehandlinger er, at BHA samtidig trænger ind i huden og eksfolierer huden inde fra. Ligeledes er BHA beroligende for huden.

Salicylsyre vil altså ikke blot fjerne de døde hudceller, det vil også hjælpe med at reducere rødme og irritation.

Salicylsyre har umiddelbart ingen nævneværdige bivirkninger. Kan man tåle salicylsyre, hvilket de fleste kan, er det derfor et nemt produkt at starte ud med.

Mit produkt Perfect Skin Power Treat indeholder salicylsyre.

Har du mistanke om at du har Psoriasis, så bør du – som tidlige nævnt – dog kontakte din læge og få hjælp til behandling af psoriasis hos lægen.


Kortisoncremer til behandling af Psoriasis

Kortisoncremer reducerer inflammation og kløe, samt mindsker hudens naturlige celledeling. Det er derfor en effektiv behandlingsform for Psoriasis.

Bivirkninger ved brugen af kortisoncremer omfatter svie, irritation, tørhed, bumser, udvidede blodkar og tab af hudfarve. Dette afhænger dog af koncentrationen af kortisonen. Derfor ønsker rigtig mange ikke at bruge kortisoncremer, hvilket jo er forståeligt nok.


Tjære mod Psoriasis

Stenkulstjære kan bruges til behandling af Psoriasis og fås både i håndkøb samt på recept i styrker fra 1 % til 5 %.

Tjære er effektivt i behandlingen af Psoriasis fordi at tjære mindsker hudens celledeling, hvilket vil mindske forekomsten af Psoriasis.

Bivirkningerne ved tjærebehandling mod Psoriasis er, at huden bliver ekstremt følsom overfor UV-stråler (solen). Tjære kan forårsage irritation, lugte slemt samt misfarve tøj.


Lysbehandling mod Psoriasis

Lys (UVA og UVB) har vist sig, at have en gavnlig effekt på bekæmpelsen af Psoriasis. Det er også derfor, at mange med Psoriasis oplever at deres Psoriasis mindskes i sommerperioden med høj sol eller efter en solferie.

Solen udsender nemlig både UVA og UVB stråler. Disse stråler nedbryder dog samtidig huden dramatisk og kan forårsage både hudkræft, øge ældningsprocessen af huden, mindske hudens immunforsvar og så videre.

Benyttelse af lysbehandling mod Psoriasis er altså effektivt, men bivirkningerne er også store. Denne behandlingsmetode bør derfor bruges med omtanke eller helt undlades, til fordel for andre behandlingsformer.


UVB-stråler til behandling af Psoriasis

En læge kan udsætte hud med Psoriasis for specielle UV-lamper for at forbedre vedkommendes Psoriasis. Ligeledes findes der forskellige laserbehandlinger med UV bestråling, som en læge kan ordinere.

En nyere behandlingsform mod Psoriasis er lasere, der udsender UVB-lys.

UVB-lasere virker hurtigere end sollys eller UVB-bestråling og allerede efter 10 behandlinger kan store forbedringer ses. En anden meget nævneværdig fordel er, at UVB-lasere kan behandle målrettede områder og man behøver derfor ikke at udsætte større dele af kroppen for behandlingen (ligesom med UVB-stråler, nævnt ovenfor).

Få en personlig hudanalyse med vores hudtest

Vores hudtest gennemgår dine symptomer, hudvaner og udfordringer — og giver dig en skræddersyet plan for, hvordan du bedst plejer og beroliger huden. Undgå gætteri og få målrettede anbefalinger, der passer til netop din hud. 

Tag hudtesten GRATIS her



Ofte stillede spørgsmål

Referencer

  1. Genome-wide association study identifies a psoriasis susceptibility locus at TRAF3IP2 - Nat Genet 2010 42 991-995
  2. Topical therapies for the treatment of plaque psoriasis: systematic review and network meta-analyses - Br J Dermatol 2013 168 954-967
  3. Systemic pharmacological treatments for chronic plaque psoriasis: a network meta-analysis - Cochrane Database Syst Rev 2022 5 CD011535
  4. Efficacy of Bimekizumab and Other Biologics in Moderate to Severe Plaque Psoriasis: A Systematic Literature Review and a Network Meta-Analysis - Dermatol Ther Heidelb 2022 12 1777-1792
  5. Large scale meta-analysis characterizes genetic architecture for common psoriasis associated variants - Nat Commun 2017 8 15382

Anbefalede produkter

Samlet sæt
Samlet sæt Normalpris1.166 kr Salgspris978 kr
MINI sæt
MINI sæt Salgspris495 kr
Perfect Skin Power Treat
Perfect Skin Power Treat Salgspris347 kr

Skriv en kommentar

Har du et spørgsmål?Spørgsmål?

Spørg os

Vi svarer hurtigt. Du kan også skrive til os på info@danishskincare.dk

2 kommentarer

Danish Skin Care

Hej Christina

Fedt at høre, at produktet fungerer til din psoriasis. Det nævnte produkt finder du her:

https://www.danishskincare.dk/products/amazing-body-treat

Vi har det sakm endnu. Og det fortsætter vi helt sikkert med. Super lækkert produkt til pleje at huden på kroppen og afhjælpe hudproblemer. Det er dog ikke et decideret produkt til psoriasis. Behandling af Psoriasis skal du søge hjælp til hos lægen. Men produktet giver rigtig god pleje til huden – styrker huden, mindsker rødme og irritaion og hjælper effektivt med at sikre en pæn og ensartet overfalde. Helt super at bruge på psoriasis hud, specielt når du oplever gode resultater 😃❣️🦄🦋

Cristina

Hej. Jeg har brugt jeres Magical perfekt outstanding mod min psoriasis. Jeg skal nu bestille ny, men kan ikke finde den på jeres side. Er der kommet noget nyt til psoriasis?
God dag.
Vh
Cristina Lerche

Læs også:

Hudpleje til hudorme og store porer
Parabener i hudpleje