Cremer og cookies

Vidste du godt, at stort set alle hjemmesider bruger såkaldte cookies, så hjemmesidens teknik, statistik og marketing virker mest optimalt?

For transparens, skal du selv sige OK til dette. Og fortryder du, kan dit samtykke altid igen.

Så, er det også okay med dig, at vi og vores tredjeparter sætter cookies, så vi gør dit besøg på vores hjemmeside bedst muligt og viser dig de mest relevante produkter?

  • Nødvendige
  • Statistik
  • Marketing

Kendt, moderne og meget brugt – dog ikke en af bedste

Frugtsyre er en god ingrediens til eksfoliering. Og NEM at arbejder med for producenterne. Sikkert derfor creme med AHA er så populært. BHA er dog bedst

Creme med AHA frugtsyre
Forside / Blog / Pleje / Kendt, moderne og meget brugt – dog ikke en af bedste

Forfatter Mads Timmermann

Mads har 14+ års erfaring som hudekspert, og har skrevet/gennemlæst denne artikel.

Når det kommer til syrebehandling af huden, så stikker især én ingrediens af fra alle andre – i forhold til brug, salg og kendskab. Det er Alpha Hydroxy Acid, forkortet AHA. Og i dette blogindlæg skal det handle om creme med AHA.

Creme med AHA til eksfoliering

Den helt store årsag til at bruge syre til behandling af huden er for eksfoliering af huden.

—-

Skrubbecremer eller peelings med korn, sten eller andre slibende korn, er aldrig godt. Det skaber irritation i huden, når disse slibende korn masseres rundt på ansigtet – og der er stor risiko for at lave små rifter.


—-

Eksfoliering med AHA creme – eller en anden syre til eksfoliering – sker ved at syren smøres på huden, hvorefter syren skånsomt og nænsomt fjerner de døde hudceller. Behandlingen sker oftest ved brug af et eksfolieringsprodukt natten igennem eller ved brug af en maske.

—-

Eksfolieringsprodukter til brug natten igennem, under ens natcreme, er det mest skånsomme. Det kaldes oftest for en daglig eksfoliering. Denne type produkter er nemlig skabt til at kunne bruges på daglig basis.


—-

Trods mange frygter brug af syre til behandling af huden, så er det dog ganske skånsomt. Og i forhold til at fjerne døde hudceller, genopfriske huden og bekæmpe misfarvninger i huden, så er creme med AHA en god løsning.

Værd at nævne er det, at en ansigtsvask med AHA ikke har nogen effekt, trods det ofte sælges. En ansigtvask fjernes jo hurtigt med vand, hvormed AHA-ingrediensen også vaskes væk –og bliver ikke på huden i en længere periode, som er nødvendigt for behandling med AHA.

Hvad er AHA og Alpha Hydroxy Acid?

Det lyder måske meget kemisk, men AHA er faktisk ganske naturligt. Findes helt naturligt fra forskellige planter og fra mælk. AHA dækker over en bred vifte af forskellige typer af syrer, som har samme egenskab for huden – eller rettere sagt “bare” samme kemiske egenskaber.

De bedste kendte, er sikkert frugtsyre. Det har du hørt om, ikke?

Du kender sikkert også mælkesyre – som korrekt hedder Lactic Acid. Det er også en AHA syre.

Når det kommer til hudpleje, så er den mest brugte dog Glucolsyre – ses på ingredienslisten som glycolic acid.

Ens for alle AHA syrer er, at de er vandbindende, hvilket gør creme med AHA fugtgivende for huden, samtidig med, at AHA syrer eksfolierer huden ved at nedbryde døde hudceller på hudens overflade.

Fordele for huden ved brug af AHA i hudpleje

Det behøves vist ikke at gentages, at creme med AHA eksfolierer hudens overflade. Det har jeg allerede nævnt.

AHA i hudpleje har dog flere gode egenskaber end bare at fjerne døde hudceller – samtidig med, at huden tilføres lidt fugt. Creme med AHA har gode egenskaber i kampen mod ujævn hud, uens hud (pigmentpletter) og tegn på ældning i huden.

—-

Det er sidegevinsten ved eksfoliering af huden med syre, at ikke alene døde hudceller fjernes – det ydre hudlag genopfriskes samtidigt, hvilket får kroppen til at producere nye hudceller. Hurtigere. Og dermed forynges og repareres, såvel vedligeholdes hudens overfalde i langt, langt større grad. Dette resulterer i en mere ensartet overflade, såvel en yngre hud.

—-

Creme med AHA har desuden fordele i forhold til behandling af akne, bumser, uren hud og lignende hudproblemer med udbrud på huden.

Nå ja! Og den absolut største fordel ved AHA i hudpleje – måske mest for producenterne af hudpleje – det er, at ingrediensen er enormt billig, såvel virkelig nem at arbejde med.

Kort sagt. Det er ganske let at få ingrediensen indbygget i hudpleje. Og netop pris og nemhed bringer mig til min anbefaling af cremer med AHA, og at du ikke skal bruge ingrediensen.

Derfor skal du IKKE bruge creme med AHA

Jeg starter lige med en lille rettelse. Det skal bestemt ikke lyde som om, at grunden til at du skal fravælge brug af creme med AHA, er pga. ingrediensen er billig – ej heller at ingrediensen er nem at arbejde med for producenterne.

Det er helt sikkert kun gode egenskaber.

Grunden til, at AHA syrer – også kaldet frugtsyre – bruges så meget i hudpleje er dog netop pris og nemhed, hvormed “gevinsten” bliver en del af problemet. Der findes nemlig en langt, langt, langt bedre syre til behandling af huden. Mærkeligt nok er den bedre syre ikke så populær – selv medierne fremhæver oftest frugtsyre, måske fordi den bruges mest af producenterne?

Her er blot tale om en dyrere ingrediens, såvel ikke bare en mere besværlig, men en virkelig besværlig ingrediens at arbejde med. Ingrediensen er BHA, også kaldet Beta Hydroxy Acid – og blandt mange kendt, som storebroderen til AHA.

Creme med BHA har præcis de samme gode egenskaber, som creme med AHA. BHA har blot mange flere gode egenskaber for huden og bredere virkning mod hudproblemer. Vigtigst at nævne er, at den er beroligende for huden.

Læs om Beta Hydroxy Acid i hudpleje

Jeg vil faktisk sige, at den absolut eneste årsag til brug af creme med AHA, skulle være i det tilfælde, at du er allergisk overfor BHA. Dette er dog nærmest ingen, hvorfor jeg ikke har hudpleje med AHA i min hudplejeserie.

Anbefalede produkter

Kommentarer

0 kommentarer

Skriv en kommentar