Cremer og cookies

Vidste du godt, at stort set alle hjemmesider bruger såkaldte cookies, så hjemmesidens teknik, statistik og marketing virker mest optimalt?

For transparens, skal du selv sige OK til dette. Og fortryder du, kan dit samtykke altid igen.

Så, er det også okay med dig, at vi og vores tredjeparter sætter cookies, så vi gør dit besøg på vores hjemmeside bedst muligt og viser dig de mest relevante produkter?

  • Nødvendige
  • Statistik
  • Marketing

Atopisk eksem? Eller bare meget tør hud?

Tør hud er frusterende. Har du ekstremt meget tør hud, så er det næsten ulideligt. Og ikke pænt at huden drysser på tøjet og skaller af.

Meget tør hud
Forside / Blog / Pleje / Atopisk eksem? Eller bare meget tør hud?

Forfatter Mads Timmermann

Mads har 14+ års erfaring som hudekspert, og har skrevet/gennemlæst denne artikel.

Tør hud er frusterende! Har du virkelig ekstremt tør hud, så er der en tendens til at kalde det atopisk eksem. Men er det, det? Og er Atopisk eksem det samme, som meget tør hud?

Hvad er Atopisk eksem?

Rød, ru, skallende og meget tør hud er symptoner på atopisk eksem – også kaldet atopisk dermatitis.

Det er vældig ubehageligt at plages af hudlidelsen, da huden både er ekstremt tør. Samtidigt med at huden klør, næsten sviger.

Det er en almindelig hudsydom, der tit ses. De seneste år er der da også dukket en del hudpleje op, som henvender sig til atopisk eksem. Langt de fleste, som tror de har atopisk eksem har det dog ikke – men har “bare” meget tør hud.

Meget tør hud og Atopisk eksem minder da også meget om hinanden. Atopisk eksem er dog en hudlidelse, som mest rammer børn. Hudlidelsen er med andre normal set hos børn.

Hudlidelsen viser sig oftest, når babyen er nogle måneder gammel – og er bedre kendt under betegnelsen børneeksem. Hudlidelsen viser sig ved udbrud i ansigtet, på halsen, bag på håndled, bag knæene og i albuebøjningen. Og da hudlidelsen er både kløende og vældig generende, så er resultatet tit en meget ulykkelig og grædende baby. Det gør naturligvis ikke problemet nemmere.

Behandling af Atopisk eksem

Atopisk eksem kan behandles med en fed fugtighedscreme og med en særlig salve mod atipisk eksem indeholdense kortison.

Har du mistanke om at din baby har Atopisk eksem, så tal dog med din læge – og få hjælp til korrekt behandling.

Langt de fleste vokser dog fra Atopisk eksem, hvorfor alt denne fokus på hudpleje mod Atopisk Eksem – målrettet voksen også er temmelig mærkeligt, set med mine øjne.

Det er meget få, som oplever at plages af hudlidelsen efter de er baby. Langt de fleste babyer vokser fra hudlidelsen i løbet af nogle måneder, andre nogle år og i få tilfælde fortsætter hudlidelsen indtil puberteten. Derefter er det meget sjældent at man fortsat har Atopisk Eksem.

Dermed kan jeg også hurtig konkludere, at langt de fleste der tror de er ramt af Atopisk Eksem – som voksne – blot har meget tør hud. Eller måske en anden type eksem, som bør tales med sin læge om.

Med andre ord. Har du som voksen fortsat Atopisk Eksem, så tal med din læge og kom igang med medicin – som oftest kortison creme, som lægen kan udskrive i større dosis.

Ekstremt MEGET tør hud

Eller sagt på en anden måde. Trods der er meget fokus på Atopisk Eksem, så er sandsynligheden for at du “bare” har meget tør hud noget større. Specielt, hvis du ikke har problemet med dig fra barnsben

Lad mig hurtigt indskyde: Har du mistanke om, at du har eksem – så tal med din læge. Eksem er ikke noget, som man skal gå og kæmpe med. Naturligvis kan du forsøge at løse problemet med creme, først. Forsvinder problemet ikke inden for kort tid, så tal med din læge. Og få tjekket hvad det er – noget eksem skal der medicin til, andet er det bare en god ide at få tjekket hos lægen.

Atopisk Eksem opstår nemlig ikke sådan bare lige, lige pludseligt i en alder af 25, 30 eller 50 år. Det er meget sjældent.

Tør hud er dog ikke unormalt at man pludselig kan få. Præcis ligesom du, omvendt, også pludselig kan opleve at plages af meget fedtet hud.

Forklaringen er at hudtype – altså om du har tør eller fedtet hud – kan ændres hele livet igennem.

Har du tør hud, så er du sjældent i tvivl om det. Huden er tør, skaller, føles stram og du vil gerne smøre creme på huden. Ekstremt meget tør hud er samme hudlidelse, bare meget værre. Og ved meget tør hud, så kan der sagtens opstå klø, rødme og irritation i huden – som resultat af at huden virkelig mangler fugt.

Hvorfor får man tør hud?

Har du tør hud – eller har du meget tør hud i ansigtet – så har du måske tænkt: “hvorfor får man tør hud?”

Jeg har allerede afsløret, at tør hud kan opstå hele livet. Din huds behov for tilførsel af fugt kan altså ændre sig.

Årsager til at hudtype ændrer sig kan være medicin, alder, årstid, temperatur, hormoner og meget andet. Læs nærmere om hudtype her

Det konkret svar på, hvorfor man får tør hud, er dog noget mere enkelt. Dit øverste hudlag i huden mangler vand. Tør hud skyldes altså, mangel på vand i huden.

OBS! NEJ! Tør hud kan ikke løses ved at drikke mere vand, ligesom tør hud ikke kan løses ved at sprøjte vand i ansigtet – eller tage bad. Har du meget tør hud, så ved du sikkert også allerede, at bad, svømmehal og vash af huden gør huden endnu mere tør.

Tør hud er dog sjældent tegn på, at din krop mangler vand. Du kan dog fint sætte fokus på at drikke 2 liter vand dagligt, for at sikre du har nok væske i kroppen – det er dog ikke løsningen på tør hud.

Det er nemlig fedtindholdet i overhuden, der skal holde på fugten – altså vandet. Og årsagen til tør hud er dermed mangel på fedt og olie i overhuden, som kan binde fugt/vand til huden.

Behandling af meget tør hud

Efter ovenstående afsnit om “hvorfor får man tør hud”, så har jeg næsten allerede afsløret at behandling af tør hud handler om at tilføre fedt og olie til huden – som kan binde fugt til kroppen.

Mere enkelt kan det næsten ikke siges. Du vidste sikkert også godt, at det var løsningen. Det er sikkert også det, som du allerede gør – og har forsøgt. Nu du læser her, så kæmper du sikkert allerede med tør hud. Måske du ligefrem kæmper med ekstremt meget tør hud, som du tidligere troede var Atopisk eksem.

Mit råd skal derfor heller ikke kun være at behandling af meget tør hud, skal løses med tilførsel af meget fedt og olie til huden. Og det er da også kun en lille del af behandling og løsning af tør hud.

Faktisk handler behandling af tør hud om tre punkter

  1. Stop med at skabe udtørring – drop parfume, farver, udtørrende alkohol og andre ingredienser, som udtørrer huden.
  2. Tilfør fedt til huden. Det kunne være olie, hvor jeg kan anbefale mandelolie, solsikkekerneolie, tidselolie eller arganolie.
  3. Tilfør fugtbevarende ingredienser til huden.

Punkt 3 om fugtbevarende ingredienser er det måske vigtigte punkt. Og for de fleste en ny tanke i forhold til behandling af tør hud. Punkt 1 og punkt 2, har de fleste som oftest allerede fokus på – måske mest af alt fokus på punkt 2. Sæt dog også fokus på punkt 1, det er altså vigtigt!

Fugtbevarende ingredienser kunne være glycerin, silikone, bivoks eller agurk. Findes mange flere fugtbevarende ingredienser og deres egenskab er at sikre at fedt og fugt bindes til huden – og dermed langsom frigives til huden. Og for dig med meget tør hud, så er gevinsten, at du ikke konstant skal gå og smøre, smøre og smøre.

Det har stor betydning for succesfuld behandling af tør hud, at tilføre fugtbevarende ingredienser.

Læs nærmere om behandling af tør hud i ansigtet her

Kost mod meget tør hud

Nu skal det hele dog ikke kun handle om hudpleje – som mine tre råd til behandling af tør hud, netop fokuserer på.

Du kan også gøre rigtig meget med kosten for at afhjælpe meget tør hud.

Jeg har nævnt, at det er vigtigt at drikke rigeligt med vand – det er vand, som er fugten, der skal bindes til det øvre hudlag. Du bør drikke 1-2 liter vand dagligt, for at få nok vand til kroppen.

Dertil kan det også være en god ide at fokusere på fødevarer med et højt niveau af fedtsyrer. Fremhæves skal især nødder og fede fisk, som gode kilder til fedt til kroppen.

Af fede fisk skal nævnes laks, makrel, som begge har et højt indhold af Omega 3-fedtsyrer. Får du ikke spist fisk 2-3 gange i løbet af ugen, så vil jeg anbefale en fisketablet.

Glem dog heller ikke almindelig olie. Både olievenolie, rapsolie, solsikkekerneolie – ja alle typer af olie, du kan spise – vil bidrage til at tilføre fedt til kroppen. Og har du meget tør hud, så skal du endelig ikke være fedt og olie forskrækket.

Kosten alene kan dog ikke løse tør hud. Det må du ikke tro. Kosten er blot et bidrag til behandlingen. Har du tør hud, så skal du også igang med hudpleje til tør hud – skabt med fokus på mine tre punkter, fra tidligere.

Kombinerer du kost og hudpleje mod tør hud, så får du en effektiv behandling af meget tør hud.

Bonus Råd: Har du virkelig ekstremt meget tør hud, så kan du også med fordel smøre huden med lidt solsikkeolie eller mandelolie, som del af din aftenrutine. Dermed booster du din hud med massevis af fedt natten igennem.

Anbefalede produkter

Kommentarer

0 kommentarer

Skriv en kommentar