Danish Skin Care stifter Mads Timmermann

Skrevet af Mads Timmermann

Er økologisk hudpleje bedst for huden?

Er økologisk hudpleje bedre mod acne og uren hud end normalt hudpleje? Find ud af svaret her og få flere tricks til en smuk og sund hud uden bumser her

9.2 ud af 10. Baseret på 1500+ anmeldelser.

Vælger du at bruge økologisk hudpleje, så skal det være af et ønske om at ville støtte miljøet eller lignende. Økologisk hudpleje vil nemlig ikke være bedre til at løse dit hudproblem, end ikke-økologisk hudpleje.

Der er aldrig nogensinde lavet nogen videnskabelig undersøgelse, som beviser at økologisk hudpleje er bedre end ikke-økologisk hudpleje.

En økologisk mandelolie eller økologisk A-vitamin er altså ikke bedre for huden end ikke-økologisk mandelolie eller A-vitamin. Ligesom det naturligvis gælder at ikke-økologisk lavendel er ligeså skadeligt for huden, som økologisk lavendel (lavendel er en æteriske olie, som er meget irriterende for huden).

Hvad måske er endnu mere chokerende i forhold til økologisk hudpleje er, at der ikke er nogle retningslinjer på området – modsat for eksempel fødevarer, hvor retningslinjerne er meget skrappe.

Mange tror at økologiske hudplejeprodukter er 100 % økologiske, når de bærer det flotte “Ø”, men fakta er at økologiske hudplejeprodukter kun skal indeholde 1 % økologi, for at må kalde sig økologisk!

Når du køber et økologisk hudplejeprodukt, ved du altså ikke, om produktet indeholder 1 %, 14 % eller 87 % økologi.