Danish Skin Care stifter Mads Timmermann

Skrevet af Mads Timmermann

Kan man vaske bumser og uren hud væk?

Du har måske hørt at jo oftere du vasker dit ansigt jo større er chancen for at du ikke får bumser? Lær om korrekt behandling og bliv bumsefri

9.2 ud af 10. Baseret på 1500+ anmeldelser.

Det er vigtigt, at du vasker dit ansigt om morgenen og renser din makeup af om aftenen, for at fjerne skidt og snavs fra huden. Din ansigtsvask er desuden første trin i din daglige hudplejerutine og skal gøre huden klar til de efterfølgende produkter.

Imidlertid, så er det en stor skrøne, at du ved at vaske mere end 2 gange dagligt kan minimere bumser. Bumser skyldes ikke dårlig hygiejne og kan ikke bare vaskes væk.

Du kan sagtens vaske dit ansigt én gang mere i løbet af dagen, hvis du træner eller har svedt midt på dagen, men du snyder dig selv ved at tro, at det har effekt på dine bumser.