Solfaktor i hudpleje

Hej Mads

Tak for nogle super gode produkter. Jeg er virkelig enormt glad for at være kommet igang med Danish Skin Care produkterne, selvom jeg godt nok var temmelig skeptisk inden jeg købte dem. Men du fortæller og informerer så super godt om dine produkter, at jeg bare måtte prøve dem! 😀 

Jeg undrer mig dog over, at du ingen solcreme til kroppen har? Samtidigt skal jeg også spørge dig, hvordan kan det være at din ansigtscreme kun indeholder solfaktor 15? Mener din gamle dagcreme, som blev opdateret for nylig, indeholdt solfaktor 30 – hvorfor har du skruet ned til kun solfaktor 15 i din dagcreme?

Bedste hilsner

Rebekka

Hej Rebekka

Tak for din feedback – dejligt at høre, at du er glad for Danish Skin Care produkterne 😀

Og joeh, det kunne da godt ske at vi snart kommer med en creme til kroppen med solfaktor – uden at afsløre mere, så vil jeg anbefale dig at holde øje med vores nyhedsbrev i næste måned 😉

Med hensyn til Perfect Skin Day Protector og solfaktor 15, så er det faktisk fuld bevidst at vi til ansigtet bruger solfaktor 15.

Solfaktor 15 er desuden også det, som Kræftens Bekæmpelse anbefaler… solfaktor 30 eller højere er slet ikke nødvendig. Det er langt vigtigere at fokusere på den rette mængde solcreme.

Indtil for nylig var solfaktor 30 vidt udbredt – og måske det har skabt lidt forvirring hos rigtig mange brugere… at man tidligere har brugt solfaktor 30 i mange produkter handler om at der skulle ENORMT meget produkt til, for rent faktisk at få en ordentlig dækning.

Nye produktionsmetoder og nye solfiltre har dog gjort at solfaktor 15 er ganske rigeligt. Også ved ganske små mængder.

Kan bedst beskrive det sådan her – i sammenligning med Danish Skin Care dagcremen – tidligere skulle der 4-5 pump til af en solfaktor 30, for at få en solfaktor 30 beskyttelse. Det vil sige at brugte man f.eks. 2 pump fik man en solfaktor 15 beskyttelse…

Nye produktionsmetoder og nye solfiltre har dog gjort det muligt at du med kun 1 – 2 pump af solfaktor 15, faktisk FÅR en solfaktor 15 🙂

Og solfaktor 15 er det du bør bruge 🙂 Solfaktor 15 er det Kræftens Bekæmpelse anbefaler og det, som huden har bedst af 🙂

Dertil kan jeg tilføje at des højere solfaktor des større irritation af huden – så høje solfaktor tal er virkelig ikke godt for huden.

Desuden siger solfaktor tallet mest noget om længden du kan opholde dig i solene – med solfaktor 15 er det ca. 6 timer… også bør du virkelig heller ikke opholde dig længere i solen før du søger skygge 😀

Vigtigt med solcremer er at der er både UVA og UVB solfilter – og med en solfaktor 15 med både UVA og UVB solfilter er du beskyttet mod 96% af solens stråler.

Bruger du en solfaktor 30 – hvor irritationen er mere end dobbelt så stor – så er beskyttelsen kun steget til 97%

Du betaler altså en stor pris for at få 1% mere beskyttelse.

Solfaktor 50 beskytter ligeledes kun 97%, men beskytter huden i 12-18 timer… og hvem opholder sig SÅ længe i solen… Plus solfaktor 50 ikke bør bruges af nogen, som har hudproblemer, allergi eller sart/følsom hud – da solfaktor 50 er voldsomt irriterende for huden – og kan give allergi.

Men jeg forstår helt sikkert din forvirring om solcreme, solfaktor og solbeskyttelse – det er virkelig også et emne, som mange har holdninger til og har personlige anbefalinger til.

Min anbefaling er dog at du altid følger forskningens bevis for hvad der virker – på den måde er du bedst sikret 🙂 Og der er solfaktor 15 klart, hvad forskningen peger på.

Og naturligvis med både UVA og UVB solfilter

– Du kan læse mere om solfaktor og solbeskyttelse her.


Mads Timmermann

Ekspert i smuk hud og stifter af Danish Skin Care



Dette indlæg er markeret med