Sådan bør du behandle sart hud
Her kan du læse, hvordan du bør behandle din hud, hvis denne tilhører hudtypen 'sart hud.'
Indhold af artiklen:
Mange plages af sart og irriteret hud!
Sart og sensitiv hud kan være alt lige fra lidt kløe i huden til mere voldsomme tilfælde, som resulterer i rød, tør og afskallet hud. Et ønske om at bruge produkter til sart og irriteret hud kan også blot være et ønske om at skåne huden.
Hvis du døjer med sart og irriteret hud, bør du prøve mine hudplejeprodukter. De har nemlig hjulpet rigtig mange, som har døjet med irritabel hud.
Se Danish Skin Cares produkter her.
7 fejl de fleste med sart og irriteret hud begår
Udover at sensitiv og sart hud er frustrerende at være plaget af, så er det også et område, hvor mange fejlbehandler. Her får du 7 typiske fejl i behandling af sensitiv og sart hud:
1) Vælger solfaktor 50
Solbeskyttelse er super vigtigt. Det er dog en gammeldags opfattelse, at vi skal bruge faktor 50, når vi skal beskytte os mod solen.
I dag anbefales det at bruge faktor 15 i ansigtet og maks faktor 30 på kroppen for at skabe den mindst mulige irritation af huden. Husk desuden altid at vælge en solbeskyttelse som indeholder UVA solfilter.
2) Bruger booster og serum
Mange tror fejlagtigt, at booster og serum er ensbetydende med god hudpleje. Og i samme omgang tror mange, at sart og sensitiv hud har godt af ekstra pleje i form af booster og serum.
Det er en stor misforståelse! Serum og booster er oftest meget koncentrerede produkter, hvilket betyder, at det kan være ekstra hårdt for huden.
3) Drop parfume, farvestoffer og skadelige ingredienser
Parfume og farvestoffer hører naturligvis ikke til i hudpleje. Og slet ikke i hudpleje til sart og sensitiv hud.
Det store fokus der ofte er på hudplejeprodukter uden parfume og farvestoffer, betyder, at mange glemmer, at der findes andre skadelige ingredienser, som produkter kan indeholde. Her kan blandt andet nævnes citrus, mentol, kamfer, lavendel, mynte, alkohol osv.
4) Vælg de gode ingredienser til
I forlængelse af ovenstående om at sætte fokus på at droppe alle skadelige ingredienser i din hudpleje – især når du døjer med sart og sensitiv hud – så vær dog opmærksom på, at du ikke behøver at gå ‘all natural’.
Din hudpleje må godt indeholde ingredienser – det handler bare om, at det skal være de gode frem for de dårlige.
5) Bruger økologiske produkter
Økologisk hudpleje er godt for naturen. Økologisk hudpleje er ikke nødvendigvis godt for dig med sart og sensitiv hud.
Tænk bare på citron. Mange citroner er økologiske, men citrusfrugter er voldsomt irriterende for huden, og bør slet ikke bruges i sammenhæng med sart og sensitiv hud. Økologisk og naturlig hudpleje er altså ikke nødvendigvis et stempel for god hudpleje.
6) Vælger produkter til sensitiv hud
Ligesom økologisk og naturlig hudpleje ikke nødvendigvis er et kvalitetsstempel for hudpleje, så er hudpleje, der lover at være specifikt til sensitiv hud heller ikke.
Der er nemlig ingen lovgivning eller retningslinjer for hudpleje, som lover at være specifikt til sensitiv hud. Sørg derfor altid at tjekke ingredienslisten efter – tjek især for parfume og farvestoffer.
7) Har kun fokus på hudpleje til behandling af sensitiv hud
Har du sensitiv hud, så er hudpleje naturligvis et godt sted at starte. Glem dog ikke at have fokus på din hverdag såsom at vælge dagligdags artikler uden skadelig kemi. Køb f.eks. dit vaskepulver uden parfume og farvestoffer eller din hårpleje uden skadelig kemi.
Det var blot nogle af myterne om behandling af sart og sensitiv hud. Der findes mange flere. Du kender sikkert nogle selv. God pleje af sart og sensitiv hud kan overordnet siges i to punkter:
- Drop parfume, farvestoffer og andre skadelige ingredienser – både i din hudpleje og alt andet, som kommer i kontakt med din hud.
- Hav fokus på de gode ingredienser såsom beroligende ingredienser, plejende ingredienser og reparerende ingredienser – derved vil du bedst pleje sart og sensitiv hud.
Og… husk at sensitiv hud nemt kan skyldes noget helt andet end hudpleje. Måske du skulle droppe p-pillerne? Måske du skulle stoppe med at ryge?
Udfordringen med sart og irriteret hud
Den største udfordring med sart og irriteret hud er naturligvis, at det er en plage. Rød og tør hud er ikke pænt. Og afskallet hud som klør, er virkelig ikke rart at leve med. Uvidenhed er ligeledes en stor udfordring, når det handler om sensitiv hud.
Uvidenhed er måske hårdt sagt. Fejlbehandling er måske bedre, men i bund og grund handler fejlbehandlingen om uvidenhed fra dig som forbruger. Der er nemlig ingen lovgivning eller retningslinjer for sensitiv hud.
Mangler lovgivning
Økologisk hudpleje skal certificeres. “God til sensitiv hud” må man skrive, ligeså tosset man vil på emballagen. Der er ingen retningslinjer.
Det er derfor desværre ikke unormalt, at produkter til sensitiv hud indeholder parfume, alkohol eller andre irriterende ingredienser – pas derfor på med hudpleje til “sensitiv hud”. Du bliver hurtigt snydt!
– Tjek ALTID ingredienslister. Derved er du på den sikre side!
Hvad skal du gøre med sart og irriteret hud?
Først og fremmest skal du glemme det, som du troede, du vidste i forvejen. Uvidenhed er trods alt en af de helt store fejl, når sart og sensitiv hud skal behandles. Undlad ligeledes at vælge hudpleje specifikt til sensitiv hud og begynd i stedet at tjekke ingredienslisten.
1) Vælg hudpleje uden parfume og farvestoffer
Tjek altid ingredienslisten for ord som color, colour, fragrance og perfume. Det skal der helt ikke være noget af!
2) Tænk logisk når du tjekker ingredienslisten
Når du tjekker ingredienslisten så spørg dig selv “Vil det her gøre ondt at få i et sår?”. Hvis svaret er “ja” så find et andet hudplejeprodukt.
3) Vælg solfaktor 15
Drop solfaktor 50. Brug i stedet en dagcreme med solfaktor 15 til ansigtet – og husk UVA og UVB solfilter.
4) Hav fokus på en lang ingrediensliste
Naturligvis uden skadelige ingredienser. Men husk at få de beroligende, plejende, reparerende og nærende ingredienser med i din hudpleje.
5) Gå efter én enkel hudplejerutine
Booster, serum, skintonic, masker osv. bør ikke være en del af din hudplejerutine. Få gode produkter er bedst til sart hud.
6) Drop rene, naturlige og koncentrerede produkter
Sæt fokus på gode ingredienser til sart hud. Undgå de højkoncentrerede produkter såsom booster og serum – og nedprioritere dit fokus på naturlige og økologiske produkter.
7) Hele vejen rundt
For korrekt behandling af sart hud så hav ikke kun fokus på hudpleje. Husk også at have fokus på skadelig kemi i dit vaskepulver, dine hårprodukter, din makeup osv.
Anbefalede produkter
Kommentarer
Tak Mads og god jul
Hej Cecilie
Fedt du kigger med – og dejligt at du kan bruge mine råd og vejledning. Nu nævner du dog, at du har eksem… og eksem er egentlig en hudlidelse, som kræver lægebehandlinger…
Men der er nu mange, som idag bruger ordet eksem om almindelig tør, irriteret og sart hud – så vil da næsten anbefale dig at kontakte din læge og få afklaret om du decideret har eksem… i så fald kræver det medicin, at behandle.
Er der blot tale om tør, irriteret, rød og sart hud – så kan hudpleje sagtens være en hjælp for dig – og her er det naturligvis vigtigt at vælge milde hudplejeprodukter til sart hud, såvel som vælge produkter der hjælper med til at mindske rødme og bekæmpe irritation og berolige huden… og ja, ekstra vigtigt er det at sørge for at tilføre huden masser af reparerende og plejende ingreidenser.
Det finder du især i min hudplejeserie til normal-tør hud – som jeg da klart kan anbefale dig:
https://www.danishskincare.dk/produkter/danish-skin-care-hudplejeprodukter/
Vil du lige prøve produtkerne af først – og se, om du kan lide produkterne, så kan du også få sættet i en begynderpakke her:
https://www.danishskincare.dk/produkter/danish-skin-care-mini/
Rigtig god jul
Hej Mads jeg elsker dine videoer og glæder mig til at se mere, og jeg har et spørgsmål for jeg har eksem og har meget tør og irriteret hud og føler ikke at der er noget jeg kan gøre ved det, så håber virkelig du kan hjælpe mig
Hej Malou
Det er skam ingen myte – alkohol er voldsomt udtørrende for huden, hvilket kan skabe irritation. Så indeholder din hudpleje alkohol, så bør du overveje at skifte dem ud. Specielt, hvis du har hudproblemer eller sart hud.
Du kunne jo overveje at skifte til min hudplejeserie her:
https://www.danishskincare.dk/produkter/danish-skin-care-hudplejeprodukter/
Den er naturligvis uden alkohol, ligesom den er fri for parfume, farvestoffer og andre skadelige ingredienser
Hej Mads
Der er gået en myte rundt om at alkohol ikke er særlig godt for ens hud. Jeg har opdaget at mange af mine egne hudplejeprodukter indeholder alkohol.
Er det sandt at det er skidt for ens hud?
Hej Mie
Og tak for de søde ord :-D Jeg vil naturligvis gerne besvare dit spørgsmål – og forstår jeg det korrekt så er det, hvordan du bruger din svamp fra lægen i forhold til Danish Skin Care serien?
Det gør du blot sådan her:
Morgen
– Clean Skin Face Wash – den blå
– brug svampen
– Perfect Skin Day Protector – den orange
Aften
– Clean Skin Face Wash – den blå
– brug svampen
– Smooth Skin Treatment – den røde
– Perfect Skin Moisturizer – den grønne
super nemt :-D
Du kan bestille et samlet hudplejesæt til din hudtype her:
https://www.danishskincare.dk/produkter/danish-skin-care-hudplejeprodukter/
hav en super skøn sommer!
Hej Mads
Super god video men jeg har dog nogle spøgersmål som jeg håber du kan svare på?
Jeg har meget sart hud, og jeg har været til hud læge fordi alle mennesker har en svamp i huden men jeg kan ikke tåle min svamp så jeg bruger en crem som er fed fordi det holder min allergiske reaktion nede eller bliver mit ansigt rødt og klør, så den bliver jeg også nød til at bruge?
Hej Felix – Din rødme skulle da meget gerne gå væk igen, men selvfølgelig kan det tage tid… specielt, hvis du har irriteret huden med mange skrappe produkter. Men brug Danish Skin Care serien, den er rødmedulmende og vil samtidigt hjælpe med til at heele din hud :)
Er også rigtig rød omkring næsen, det klør prikker og gøre ondt. Går denne rødme nogensinde væk og hvad skal jeg gøre?? Det skal lige siges at jeg har brugt mange skrappe produkter før hen og det er nok skylden af rødmen. HJÆLP!!!! :/