Ingredienser - De gode og de grusomme ingredienser
Indholdet i hudplejeprodukter er ofte vanskelige at forstå! Få vores guide og download oversigt over 100 ingredienser i hudpleje GRATIS her.
Indhold af artiklen:
Har du også svært ved at afkode, hvad de forskellige stoffer i dine hudplejeprodukter i virkeligheden er? Ikke så underligt! Og vil du gerne lære om ingredienser i hudpleje, så læs med her.
Selvom det nu er blevet forbudt for producenterne selv at opfinde betegnelser, står det stadig på et sprog, som de færreste, udover kemikere og farmaceuter, forstår.
Derfor har jeg samlet en oversigt over de mest almindelige ingredienser i hudpleje, med en dansk oversættelse og en beskrivelse af, hvordan stoffet påvirker din hud. Så er du bedre rustet til at se forbi reklameteksten og vælge netop de produkter, der giver dig den bedste pleje, næring og beskyttelse.
Blandingsforhold
Inden vi kommer til oversigten, vil jeg lige tage fat i blandingsforhold af ingredienser i hudpleje.
Selvom de præcise opskrifter skjules som forretningshemmeligheder, kan du nemlig stadig få en idé ved at læse på emballagen.
Det er meget simpelt: Det, der står først, er det, der er mest af og det, der står til sidst, er det, der er mindst af. Så hvis du står med et produkt, der skulle være sprængfyldt med antioxidanter og udtræk fra bær, men du kan se, at det står til sidst på listen over ingredienser, så skal du nok ikke forvente, at produktet ligefrem vil give dig et kæmpe boost af vitaminer, næring og beskyttelse.
Gode ingredienser i hudpleje
Kan du få en kombination af nedenstående ingredienser i din hudpleje og din hudplejerutine, får du det bedste. Jeg lover dig, det vil give dig nogle af nutidens (og fremtidens) bedst udviklede hudplejeprodukter, som vil få din hud til at stråle af sundhed!
Allantoin: Super beroligende for huden, hvilket mindsker rødme.
Aloe Barbadensis Leaf Extract: Stammer fra aloe vera planten. Beroliger huden, samtidig med at den giver fugt.
Argania Spinosa Kernel Oil: Arganolie er meget oppe i tiden. Den er ikke bedre end så mange andre olier (som eksempelvis olivenolie og mandelolie), men den giver fugt og er samtidig en beskyttende antioxidant.
Camellia Sinensis Leaf Extract: Grøn te er ikke kun godt for kroppen at drikke. I hudpleje er ingrediensen beroligende og en stærk antioxidant.
Chamomilla Recutita Extract: Drop kamille-teposer på øjnene. Vælg i stedet ekstrakterne fra kamille i dine hudplejeprodukter. De virker beroligende på din hud.
Cocos Nucifera Oil: Kokosolie er en lækker fugtbooster. Samtidig er den naturlige duft fra kokos god for både næse og hud.
Cucumis Sativus Extract: Agurk direkte på huden gør ikke så meget, men ekstraktet fra agurk mixet i hudpleje, er en glimrende antioxidant.
Glycerin: På lige fod med Hyaloronsyre er Glycerin ekstremt godt til at binde hudens fedtceller sammen. Resultatet er en blød og ikke-udtørret hud.
Linoleic Acid, Niacinamide, Retinyl Palmitate: Når vi snakker om ældning af huden, kan vi ikke komme uden om disse tre ingredienser. De fornyer hudens celler, og er nogle af de bedste ”anti-aging” ingredienser for huden.
Salicylic acid: Drømmer du om smuk hud uden bumser, rødme og tørre ager? Så er Salicylsyre fra piletræet et must.
Tocopheryl Acetate: Et andet navn for E-vitamin. Bruges, heldigvis, i mange hudplejeprodukter. Og dette er glimrende, for det er en stærkt beskyttende antioxidant.
Grusomme ingredienser
Husk på, at markedsføring af hudpleje gerne må sige, at citron er fyldt med C-vitamin, og at menthol køler din hud. Men dette betyder ikke, at du er sikker!
Se, hvad forskningen fortæller om hudpleje, og undgå for alt i verden disse ingredienser i din hudpleje og hudplejeprodukter:
Alcohol, Benzyl alcohol, Ethyl alcohol, Isopropyl alcohol, SD alcohol: Selvom en kølig Martini på terrassen kan smage godt, ved vi alle, at alkohol ikke er godt for kroppen. Og dette gælder også alle ovenstående irriterende og udtørrende typer alkohol i hudpleje. Hold dig langt væk fra dem!
Ananas sativus fruit extract, Cinnamon, Ginger extract, Rosa gallica ower extract: Det lyder så lækkert med ”naturlig hudpleje”. Men ligesom der findes gode naturlige ingredienser, findes der også dårlige. Selvom ingefær er godt for kroppen at spise, er den ikke god at påføre din hud.
Camphor, Eucalyptus extract, Lavender extract and oil, Menthol, Mint: Vi elsker alle sammen dufte! Og er man ikke til syntetisk parfume, kan man falde for naturlige dufte som æteriske olier. Men hold dig langt fra dem! De ødelægger og nedbryder din hud dramatisk! At noget er godt for din næse er ikke ensbetydende med, at det er godt for din hud.
Lemon juice, Limonene, Linalool: Den går igen i hudpleje. Og den er også fyldt med C-vitamin. Men citron (og citrusfrugter) direkte på huden vil forårsage irritation og betændelse. Spørg dig selv om frisk citron i dine neglebånd føles godt?
Søger du hudplejeprodukter KUN med gode ingreidenser, så kan jeg kraftigt anbefale dig at kigge nærmere på min hudplejeserie. Gentager lige. Der er kun gode ingredienser i hudpleje fra Danish Skin Care.
Træt af kedelig hud? Prøv vores bestseller produkter her:
Kommentarer