Hvordan undgår jeg bumser på ryggen?

Hej Mads

Hvilke hudplejeprodukter kan jeg bruge til at fjerne bumser på ryggen med?

Jeg har rigtigt mange bumser på ryggen og vil bare gerne have dem fjernet, ligesom jeg har fjernet mine bumser i ansigtet med dine skønne hudplejeprodukter fra Danish Skin Care.

Ville være super lækkert om jeg bare kunne bruge de samme produkter også på ryggen. Jeg er virkelig glad for Danish Skin Care produkterne! Har prøvet tonsvis af hudpleje og aldrig prøvet et hudplejeprodukt, som virker så super godt.

Mange tak for udviklingen af dem 😀

Men kan jeg bruge Danish Skin Care produkterne til at fjerne bumser på ryggen?

Ville være super fedt om du måske også ville komme med nogle råd til, hvordan jeg undgår bumser på ryggen. Ikke altid jeg har bumser på ryggen, men får indimellem 5-7 bumser på ryggen.

Dejligt om jeg helt kunne undgå bumser på ryggen 🙂

Jeg synes jeg lever temmelig sundt. Jeg dyrker cross-fit, så træner meget og spiser sundt. Spiser næsten aldrig kage, slik eller fastfood – så synes ligesom jeg har styr på den del af det 🙂

Glæder mig til at høre fra dig!

Astrid

Hej Astrid

Tak for de søde ord! 😀 Dejligt at høre, at du er glad for mine hudplejeprodukter. Det er jeg virkelig også selv! Skønt endelig at være fri for bumser og dejligt at vide at jeg med mine hudplejeprodukter, dagligt hjælper rigtigt mange til at undgå bumser 🙂

Lad mig starte med at slå fast, at du meget gerne må bruge Danish Skin Care produkterne også til behandling af bumser på ryggen!

Har faktisk netop lige skrevet et svar til Mathias på et lignenden brevkasse spørgsmål, så tjek det lige ud – så får du guiden til at behandle bumser på ryggen:

– Hurtig behandling af bumser på ryggen. Gratis guide til at fjerne bumser

Og lad os da så kigge lidt nærmere på, hvordan du undgår bumser på ryggen.

Der er nemlig en række ting, som du allerede nu kan begynde at gøre, så du slipper for bumser på ryggen og skuldrene. Her får du mine råd til:

Sådan undgår man bumser på ryggen

Først og fremmest vil jeg lige pointere at det er super godt at du træner og spiser sundt. At du kommer op og svede hjælper helt sikkert med til at udskille affaldsstoffer fra kroppen – det negative ved træning vender vi dog lige tilbage til 😉

Og at du spiser sundt er også super! En sund kost hjælper helt sikkert til med at behandle huden korrekt og vil hjælpe til med at fjerne bumser. Sukker og fastfood skaber nemlig massevis af stress i kroppen og denne stress kan give bumser.

Der er dog nogle fødevare, som mange tror er sunde – men som er årsag til bumser. Disse vender vi også lige tilbage til, lad os starte med guiden til at undgå bumser:

Hold dit tøj rent

Sørg for at dit tøj er rent. Træningstøj og sportstøj skal vaskes efter brug, da der efterlades bakterier når du sveder. Brug altid nyt og rent træningstøj, når du træner!

Skjorter, tshirts, trøjer, BH’er og andre beklædningsgenstande, som er i kontakt med din krop skal også holdes rene. Det siger måske sig selv – og det har de fleste nok styr på, men nu har jeg nævnt det 🙂

Sengetøj er dog en helt anden sag. MANGE glemmer at få vasket deres sengetøj og sengelinned på regelmæssig basis. Og det er altså direkte dumt! Der er enormt mange bakterier i sengetøj. Plus vi ligger og putter os under sengetøjet og gør det dejlig varmt – optimale sted for bakterier at vokse.

Sengetøj, håndklæder og andre tekstiler, som er i berøring med din krop skal vaskes regelmæssigt. Sengetøj bør vaskes minimum en gang ugentlig!

Styrketræning og bumser på ryggen

Nu dyrker du crossfit, hvilket minder meget om styrketræning – og måske du har oplevet at få flere bumser efter du er begyndt på træning. Der kan være flere grunde til dette, og det skyldes ikke nødvendigvis selve træningen.

Måske er du begyndt at spise anderledes efter du er begyndt at træne. Er du eksempelvis begyndt at bruge proteinpulver eller andre tilskud, kan det være disse kosttilskud, som spiller en rolle.

Specielt skal du være klar over at mange proteinpulver er baseret på valleprotein – valleprotein er mælk og mælk kan give bumser. Så vælg vegetabilsk proteinpulver.

Sørg desuden for ALTID at træne i rent træningstøj. Plus sørg for altid at komme i bad efter træning og få vasket sveden væk, da gammelt sved giver bumser.

I forbindelse med styrketræning og crossfit er der yderligere en række bivirkning, som er med til at give bumser på ryggen eller andre steder. Tung vægttræning og hård træning, kan nemlig øge koncentrationen af det mandlige kønshormon testosteron, og det kan faktisk medføre flere bumser.

Mælk giver bumser

Mælk er bevist årsag til bumser! Det er bevist i en undersøgelse fra 2005 fra Harvard Universitet i USA, at der er en sammenhæng mellem at drikke mælk og udvikle bumser.

Så selvom du måske tror at mælk er sundt for dig. Måske du har lært at mælk er nødvendigt for at os. Og måske du synes at mælk på havregryn er mættende efter træning. Måske du spiser skyr eller ymer, for at blive mæt efter træning.

Jeg vil kraftigt anbefale dig at stoppe med at spise mælkeprodukter på dagligt basis!

Vil du have endnu flere gode råd til behandling af bumser?

Jeg har lavet et gratis kursus, hvor jeg vejleder til behandling af bumser. Jeg fortæller meget mere om, hvorfor man får bumser. Jeg fortæller hvad mad der giver bumser. Og jeg lærer dig hvordan du behandler bumser.

– Lær hvordan du behandler bumser. Og få GRATIS GUIDE til at fjerne bumser


Mads Timmermann

Ekspert i smuk hud og stifter af Danish Skin Care



Dette indlæg er markeret med