Knopper på overarmene

Kære Mads

Sikke dejligt, at “opdage” din hjemmeside! Jeg har kigget de mange spørgsmål og svar igennem, men synes ik helt det gav mig hvad jeg har brug for.

Jeg har knopper på overarmene, har tænkt og fået at vide, at det nok er talgknopper. Men kan så læse i din række af spm. og svar på det område, at talgknopper er meget svære at “trykke ud”. Men det er mine knopper overhovedet ikke – og bumser er det ikke. Det er ret små udbulninger i huden, som ikke har nogen anderledes farve end resten af huden, men det der kommer ud er hvidt. Ømme er de heller ikke. Jeg har også mindre røde knopper i en plamage på hver arm – bare som farveændring i huden, altså ikke udbulninger. Disse røde knopper har jeg også på numsen hvor jeg også ofte får ømme knupper og mindre bumser.

Begge dele generer mig helt vildt og jeg håber derfor meget, at du kan hjælpe mig. Jeg beklager mine lettere uhumske spørgsmål 😉

Kærlig hilsen Mette

Kære Mette

Tak for dit spørgsmål!

Det du døjer med, er sandsynligvis en genetisk hudlidelse kaldet keratose pilaris.

Disse ujævne ru pletter er tilstoppede porer, hvor hudceller er blevet forhærdet inde i porerne og inflammation opstår.

Desværre er der ingen tilgængelig kur eller universelt effektiv behandling.

Eksfoliering af huden står øverst på listen over behandlinger og Beta Hydroxy Acid (BHA) kan hjælpe med at eksfolierer hudens celler. Prøv eksempeltvis Perfect Skin Power Treat

Husk på, at løbende anvendelse af produktet er vigtigt for at holde keratose pilaris under kontrol. Hvis du holder op med produkter, der har vist sig effektive, vil problemet komme tilbage.


Mest populære produkter