Cremer og cookies

Vidste du godt, at stort set alle hjemmesider bruger såkaldte cookies, så hjemmesidens teknik, statistik og marketing virker mest optimalt?

For transparens, skal du selv sige OK til dette. Og fortryder du, kan dit samtykke altid igen.

Så, er det også okay med dig, at vi og vores tredjeparter sætter cookies, så vi gør dit besøg på vores hjemmeside bedst muligt og viser dig de mest relevante produkter?

  • Nødvendige
  • Statistik
  • Marketing

Kød - Hvad gør kød ved huden og kroppen?

Der er mange grunde til at spise mindre kød. Specielt hvis du ønsker en sundere hud. Drop bøfferne og få en sundere krop! Læs om kød og hud

kød og hud
Forside / Blog / Kost / Kød – Hvad gør kød ved huden og kroppen?

Forfatter Mads Timmermann

Mads har 14+ års erfaring som hudekspert, og har skrevet/gennemlæst denne artikel.

Indhold af artiklen:

Jeg kan lige så godt springe lige ud i det: Jeg vil anbefale dig at fravælge eller i det mindste begrænse mængden og vælge kød fra fritgående dyr, når du kan. Kød og hud – eller rettere sagt hudpleje er ikke den bedste kombination.

Lyder det vanvittigt?

Hvis du har svært ved at forstå min anbefaling, kan jeg godt forstå det. Kød er meget ofte den vigtigste ingrediens i de retter, vi spiser. Det er sjældent, at porren eller brøndkarsen bliver fremhævet. Grøntsagerne er ofte mest til pynt og fyld på tallerkenen.

Lad mig derfor begrunde min anbefaling med nogle gode håndgribelige fakta:

• Kød, der kommer fra traditionelt landbrug, er fyldt med sprøjtegift, stresshormoner og medicin. Kødet bliver jo i sagens natur som dyret, det kommer fra. Og realiteten er, at selv dyr fra danske stalde ikke har det fantastisk. De bliver fodret med afgrøder, der er sprøjtede, tilsat væksthormon og sukker. De bliver behandlet præventivt med penicillin og på grund af forholdene i staldene, har de et konstant højt stress-niveau. Alt det sidder i det kød, der ligger i køledisken, og følger med ind i din krop, når du spiser det.
– Knapt så lækkert!

• Dit fordøjelsessystem har svært ved at nedbryde kød. Dit fordøjelsessystem minder om en planteæders. Rovdyr har 10 gange mere mavesyre end os, og de har et meget kortere tarmsystem. På grund af vores begrænsede mængde mavesyre og tarmsystem, ligger kødet i meget lang tid i tarmene, hvor det går i forrådnelse og udvikler giftsto er.

Du burde allerede have fanget at kød og hud – eller rettere sagt hudproblemer ikke er den bedste kombination. Og det fortsætter…

• Kød indeholder kolesterol.

• På grund af de stoffer, det indeholder, og forrådnelsen i forbindelse med fordøjelsen, er kød årsag til inflammationer i kroppen. Dette er vist den bedste argumentation for, at kød og hud, såvel pleje af huden, ikke er den bedste kombination. Der opstår ganske enkelt betændelse og inflammationer i kroppen ved at spise kød. Inflammation i kroppen kan skabe alle mulige problemer for dig, ikke mindst i forhold til huden – de fleste vil måske tænke på bumser, men rossacea, psoriasis og andre mere voldsomme hudproblemer kan også opstå

– Nu tænker du måske: Jamen, hvad med protein?

Og du har naturligvis ret. Det er vigtigt, at du får protein, blandt andet til dine muskler. Men lad mig straks berolige dig. Kød er langt fra den eneste eller den bedste kilde til protein.

Tænk på alle de dyr, der ikke spiser kød. Hverken elefanter, gorillaer eller næsehorn har, så vidt jeg ved, problemer med at opbygge muskler. Og de er blandt de stærkeste dyr i verden.

Naturen har en overflod af lækre vegetabilske kilder til protein:
Spinat, gojibær, figner, nødder, avocado, bønnespirer, hampfrø, broccoli, macarod, blomkål, mandler, byggræs, sesamfrø, svampe, brøndkarse, solsikkekerner, spirulina, søde kartofler, quinoa, asparges, græskarkerner, chiafrø, bønner og kikærter. Bare for at nævne nogle af dem, der strutter af protein. Det skulle nok være muligt at lave et lækkert måltid, et glas friskpresset juice eller en smoothie fra den liste. Men det vender vi tilbage til i opskrifterne.

Har du bumser? Plages du af rosacea? Eller kæmper du med andre hudproblemer, så vælg at minimer dit indtag af kød. Det vil også hjælpe miljøet. Ved hudproblemer skal du desuden sørge for at komme igang med god hudpleje, som kan hjælpe dig fri for dit hudproblem.

Træt af uren hud? Prøv vores bestseller produkter her:

Kommentarer

0 kommentarer

Skriv en kommentar