Kosttilskud mod uren hud
Uren hud og bumser menes at kunne helbredes med kosttilskud. Men er det virkelig sandheden at kosttilskud virker mod uren hud og bumser?
Indhold af artiklen:
Spørgsmål: “Kosttilskud mod uren hud”
Hej Mads
Tak for en ærlig og virkelig god hjemmeside ;)
Jeg lider af rimelig uren hud. Jeg gik derfor til kosmetolog for et godt stykke tid siden. Kosmetologen foreslog mig at bruge en “terapi-kur” i 2-3 mdr., der bestod i at tage mange forskellige kosttilskud: c-vitamin, silica plus, a-vitamin, zink, mega B-stess, grapenol + noget der hed tetra cleanse. Det skal lige siges, at kosmetologen sælger alle disse kosttilskud i butikken.
Jeg lever sundt og har altid spist sundt og sørget for, at få nok frugt og grønt og drikker meget vand og grøn te. Jeg tager en multi-vitaminpille og fiskeolie hver dag og synes derfor ikke, det er nødvendigt med alle de kosttilskud (der også er rimelig dyre). Men tror du, hun har ret? Og er det overhovedet sundt for kroppen, eller bare spild af penge, når jeg nu i forvejen spiser sundt og varigeret?
På forhånd tak :D
Svar til: “Kosttilskud mod uren hud”
Kære Clara
Mange tak for dit spørgsmål vedr. kosttilskud mod uren hud. Og mange tak for dine søde ord om min hjemmeside. Virkelig dejligt at høre, at du mener min hjemmeside er ærlig. Det betyder meget for mig! Og jeg vil da helt sikkert meget gerne hjælpe dig med svar på dit spørgsmål. Jeg synes dog, at du allerede selv besvarer dit spørgsmål om kosttilskud mod uren hud.
Først og fremmest, så anbefaler din kosmetolog dig noget kosttilskud mod uren hud, som hun selv sælger. Det er naturligvis fint at anbefale ting, man selv sælger, MEN i denne situation er det tydelig nok din kosmetolog, der prøver at skabe mersalg.
For det andet, så spiser du meget sundt og har slet ikke behov for kosttilskud. Hvis du eksempeltvis får for mange af de vandopløselige C- og B-vitaminer, vil de blot løbe ud igennem din krop og ned i toilettet. Spild af penge.
For det tredje, så er der ikke nogle dokumentationer for, at bestemte fødevarer (heraf også kosttilskud) vil fjerne uren hud og bumser.
Så fortsæt din sunde livsstil, spar penge på dyre kosttilskud og kig evt. på min kur mod bumser. I min kur mod bumser får du rigtig mange gode råd – ganske gratis – til behandling af bumser og uren hud.
Et af mine råd, som du lige kan få allerede nu, er altid at have fokus på en sund og varieret kost. Gerne en kost med masser af grøntsager. Dermed sørger du for at pleje og styrke kroppen indefra, og behøver ikke gå og spise kosttilskud mod uren hud eller bumser.
Der kan selvfølgelig være situationer, hvor det kan være fornuftigt med kostilskud. I forhold til kosttilskud mod uren hud, så vil jeg dog mene at det i langt de fleste tilfælde er spild af penge – og spild af tid at gå og spise.
Sammen med kosten skal det også lige tilføjes, at trods mange tænker at mælk er sund – det er det måske også – i forhold til bumser og uren hud, så er der dog mere og mere der tyder på at mælk giver bumser. Så i forhold til sund kost mod bumser og uren hud, så drop mælk fra din daglige kost.
Jeg vil ønske dig den aller bedste fremtid!
Træt af uren hud? Prøv vores bestseller produkter her:
Kommentarer
Hej Fie
CBD olie – også bare kaldes hampolie – er helt fin at smøre i ansigtet. Men det giver kun mening, såfremt du har meget tør hud. Ellers tilfører du bare ekstra meget fugt til en allerede fedtet hud.
Du nævner desuden anti-aging i din besked – og der er ingen anti-aging virkning i CBD-olie. Det er “blot” fugt til huden. Bare så du ikke tænker noget forkert.
Hej – jeg har et par gange købt Anti-Aging Creme med CBD, men bliver i tvivl om det er usundt at smørre CBD i ansigtet?