Negleproblemer

Hej Mads,

Hvad har du helt nøjagtigt gjort for at dine negle blev fine igen. Jeg har i mange år haft samme udfordring og specielt tommelfingerneglene ligner meget dine på billederne. Det er ikke neglesvamp – er testet.

Jeg er spændt på at høre dit svar.

Søren

Kære Søren

Tusind tak for dit brev. Jeg håber at kunne hjælpe dig.

Jeg er ked af og høre om dine negleproblemer – dem kender jeg selv alt for godt til.

Efter mange år, hvor mine negle lignede en ulykke fik jeg en kosmetolog til at starte et behandlingsforløb, hvor hun 1 gang om ugen plejede neglene. Behandlingen startede med at jeg sad med neglene i vand/olie blanding med dødehavssalt, hvorefter neglene blev klippet, filet og pusset. Lidt efter lidt ændrede de udseende til det bedre.

Den helt store ændring skete dog ved, at jeg omlagde min kost til en sundere livsstil. Jeg droppede mange usunde fødevarer og tilføjede sunde olier til min kost, fx i form af nødder og frø samt koldpresset hørfrøolie.

Slutteligt havde jeg altid en lille neglebåndsolie med mig rundt, som jeg smurte på mine neglebånd og negle flere gange dagligt. Dette gjorde at neglene visuelt så meget bedre ud – de var simpelthen fugtet igennem og var derfor ikke så tørre at se på.
Hvis det har din interesse, blander jeg dig gerne min egen negleolie og sender til dig.

Jeg håber at mit svar vil kunne hjælpe med dit problem og ønsker dig succes i dit liv.


Mest populære produkter


Mads Timmermann

Ekspert i smuk hud og stifter af Danish Skin Care



Dette indlæg er markeret med