OSTESKORPER OG KARTOFFEL-GRAVNING. ER DU KLAR TIL EN LILLE GÅDE?

(Hvad taler han dog om?!!)

GODT! HER ER GÅDEN:

Hvad er det, der er lukket inde det meste af året, næsten altid er nederst, skal bærer det hele og tilmed som regel bliver overset, når resten bliver plejet og nusset om?

Har du gættet det?

DET ER SELVFØLGELIG VORES FØDDER!

MEN ER DET IKKE UNDERLIGT?

Vores fødder skal slæbe rundt på os hver dag, vi maser dem ned i sko med både spidse snuder og høje hæle, og alligevel glemmer vi dem rigtig tit i vores daglige skønhedsrutine.

Hvornår har du måske sidst brugt en halv time kun på dine fødder?

Det er som regel noget, vi kommer i tanke om, når det bliver sommer. Når vi skifter vinterstøvlerne ud med sommersandaler eller klipklappere. SÅ er det, vi opdager den hårde hud. Du ved dén, der ligner en osteskorpe!

For slet ikke at tale om neglebåndene og neglene…

Hmmm er det nu også lige det, der matcher de top-lækre sommersko med kig til tæerne?!!

Nej vel?!

MEN HELDIGVIS ER DET VIRKELIG ENKELT at få velplejede fødder!

Tro mig: Der er ingen grund til at leve med osteskorperne. Eller de der neglebånd, der flosser og nærmest er ved at kravle hele vejen ud over neglene.

Neglene, som i øvrigt, efter de mange iltfattige måneder i termosokker, er tørret ind til sådan nogle hårde rillede klør, man formentlig kunne bruge til at grave efter kartofler…

Hov, nu bliver jeg vist lige grebet af stemningen!

MIN POINTE ER, at du kan få de lækreste fødder. Hele året! Og det behøver altså hverken være besværligt eller tage mega lang tid.

Faktisk kan du få det ved at behandle dine fødder på samme måde, som du behandler dit ansigt. Blidt, enkelt og effektivt.

Med de tre kodeord: NÆRING, PLEJE OG BESKYTTELSE.

HURTIGT TIP til osteskorp… Nej undskyld, den hårde hud selvfølgelig:

Inden du går i seng, brug et exfolierende hudplejeprodukt efterfulgt af en meget fed lotion eller endnu bedre vaseline.

Tag derefter et par tynde bomuldsstrømper på og sov med dem om natten.

– Ja ja, jeg ved godt, det ikke er så sexet! Men det BLIVER det, når du næste morgen har de lækreste bløde fødder. Lige klar til at smutte ned i en fræk sommersko og bære dig ud i verden, der bare venter på at se dit VIDUNDERLIGE SMIL (og nu også dine SMUKKE FØDDER).


Mest populære produkter


Mads Timmermann

Ekspert i smuk hud og stifter af Danish Skin Care



Dette indlæg er markeret med