Oxybenzone og BHA (Salicylic Acid)

Hej Mads 🙂

Først og fremmest vil jeg lige sige at jeg er lykkelig over at have fundet din side, da jeg indenfor de sidste ca. 6 mdr. har fået hudproblemer (knopper, små bumser og især talgknopper) for første gang i mit liv, sådan hvor det er slemt (jeg er 27!).

Men efter at have læst på din side og set dine små videoklip er jeg ret sikker på at det er fordi jeg bruger de forkerte produkter. Det håber jeg ihvert fald… Så nu er jeg ved at læse om de forskellige produkter du anbefaler på din liste..

Men det kan godt være lidt uoverskueligt og forvirrende mht. hvad man skal vælge – f.eks. har jeg fundet cremen fra Paula’s Choise og jeg synes den lyder god, men så står der Warning: Contains Oxybenzone og så slog jeg det op og fandt denne side: http://www.vivawoman.net/2008/04/10/avoid-sunscreens-containing-oxybenzone/ Hvad er din mening om dette??

Så vil jeg lige høre hvad der helt præcist skal stå under indhold hvis jeg gerne vil finde en creme med BHA? Er det salicyl syre eller??

Og en sidste ting, er det for dårligt/hårdt for huden at bruge Tea Tree Oil mod bumser/uren hud…?

På forhånd tak! 🙂

Hilsen Anita

Kære Anita

Tusind tak for dine roser af min hjemmeside. Jeg er virkelig glad for, at kunne hjælpe dig!

Oxybenzone er et kemisk solfilter. Det vil sige, at det “gemmer sig i huden” og “fanger” solens stråler, som den så “dræber”.

Nogle mennesker er overfølsom for kemiske folsiltre (som fx oxybenzone), mens andres hud reagerer negativt ved fysiske filtre.

Desværre må man prøve sig lidt frem. Har du en tilstoppet hud og plages af bumser, så kan et fysisk filter (som lægger sig oven på huden) være tilstoppende, men omvendt kan et kemisk filter være irriterende.

Men… Selve Oxybenzone som ingrediens for sig selv, skal du ikke være bekymret over. Du skal selvfølgelig teste om ingrediensen irriterer din hud, men tit så skyldes en evt. irritation, at produkterne indeholder alt for mange andre irriterende ingredienser.

For at finde BHA så skal du kigge efter salicyl syre. Men desværre så har rigtig mange produkter BHA/salicyl syre som ingrediens, men da hele produktet ikke har den korrekte syrlige PH-værdi, så virker BHA’en faktisk ikke så optimalt.

Kan du finde en BHA som har en PH-værdi mellem 3 og 4 vil det være rigtig godt. Prøv eksempeltvis Perfect Skin Power Treat.

Tea Tree Oil er faktisk én af de få ingredienser, der har en dokumenteret virkning mod bumser. MEN… For at Tea Tree Oil kan virke effektivt på bumserne, skal der benyttes rigtig meget i produktet. Og da Tea Tree Oil ikke dufter så godt, bruges det ikke så tit (og i nok mængder) i hudplejeprodukter.

Jeg vil ønske dig en fantastisk fremtid, med en flot og smuk hud!


Mest populære produkter