Alkohol - Hvad gør alkohol ved huden og kroppen?



Åååh, er der noget bedre end et køligt glas rosévin på altanen eller en velfortjent fyraftensøl sammen med kollegerne?
– Selv er jeg helt vild med en god gin&tonic!

Alkohol er næsten en obligatorisk del af socialt samvær, men når det kommer til din sundhed og skønhed, er der alligevel gode grunde til at holde igen med procenterne.

Hvad gør alkohol ved din sundhed og skønhed?:

Alkohol påvirker din søvn: Nu tænker du måske, at alkohol da plejer at sende dig direkte på hovedet i seng. Det er også rigtigt. Alkohol kan godt slå dig omkuld, men den søvn, du får, er ikke ret god. Der skal faktisk ikke mere end én genstand til, før din søvn bliver påvirket. Du falder ikke ned i den dybe søvn og vågner mange gange i løbet af natten.

Konsekvensen er, at du ikke bliver ordentligt udhvilet, og at din krop ikke får ro til at rense ud. Det er nemlig især om natten i din dybe søvn, at kroppen restituerer.

Alkohol dehydrerer: Alkohol dræner simpelthen din krop for væske. Det giver den hovedpine og det ubehag, du kender som tømmermænd dagen derpå. Samtidig betyder udtørringen, at din hud bliver irriteret, og der kan opstå inflammation. Bedre kendt som bumser, eksem, tør hud, gigt, rosacea osv.

Alkohol påvirker hormonbalancen: Når du drikker alkohol, øges mængden af mandlige kønshormoner i din krop. Det kan blandt andet give en overproduktion af hudfedt i talgkirtlerne. Og så kommer bumserne!

Alkohol presser leveren: Alkohol kan slet ikke finde ud af køkultur! Den møver sig bare foran. Det betyder, at den virkelig udfordrer din lever. Derfor bliver dens evne til at rense din krop for affaldsstoffer kraftigt forstyrret.

 

 


 

Sikker betaling hos Danish Skin Care

Hurtig levering til hele verden.
Produceret i Danmark.
90 dages fuld returret.
Over 1.075 glade anmeldelser.