Aluminium i deodorant og hudpleje



Mediernes nye syndebuk

Medierne er på mange måder en god vagthund. De sætter fokus på problemer. De sætter spørgsmålstegn ved løsninger og påstande. Præcis ligesom, at medierne er rigtigt gode til at tage forbrugernes kamp.

Det er altid godt med sådan en vagthund – eller politimand, som tjekker tingene efter i sømmene.

Trods der er lovgivninger, så kan der jo ske lovovertrædelser. På samme måde, som der kan ske fejl – ligesom der kan være situationer, hvor loven ikke er tilstrækkelig.

Tænk blot på, hvordan biltrafikken ville se ud, hvis der ikke var politi.

Ikke desto mindre, så tager medierne desværre også fejl – af og til. Eller det hænder, at medierne får udnævnt en forkert syndebuk.

 

 

Gennem det første årti af det 21. århundrede var det parabener, som medierne fik udnævnt til syndebuk. Du har formentligt hørt debatten. Måske du ligefrem vælger at undgå parabener?

Prøv så lige, at læse denne skønhedsguide

 

Parabener er en kategori af konservering. Det er sandt, at enkelte af parabenerne er mistænkte for kræftfremkaldelse.

Bemærk dog at de er mistænkte. Bemærk ligeledes, at det kun er enkelte parabener. De øvrige er faktisk virkelig fantastiske konserveringsmidler. Måske endda det bedste, mildeste og mest skånsomme for huden.

Medierne har dog sat så stort fokus på parabener, som farlige, at mange firmaer bevidst undgår dem. Fornuftigt, da det næsten er blevet umuligt at sælge hudpleje med parabener.

Resultatet er, at der bliver valgt dårligere løsninger. Løsninger, som er irriterende for huden. Allergifremkaldende. Skaber rødme og hudproblemer.

I 2010 blev der sat hårdt ind overfor medierne – fra hudplejeindustrien. Målet var at uddanne medierne til at forstå, at parabener ikke er så farlige, som de havde gjort dem. Tværtimod.

Det har hjulpet gevaldigt. Tænker du dig om, så ser du ikke på samme måde længere, skriverier og debat om parabener.

Der har faktisk været tale om, at der skulle lovgives mod at markedsføre hudpleje som værende “fri for parabener”. På samme måde, som det er ulovligt at markedsføre fødevarer, som hjemmebagte.

 


 

Aluminiumhysteriet

I efteråret 2013 faldt mediernes søgelys på Alumina. Der har gennem efteråret 2013, og starten af 2014, været voldsomt meget skriveri, debat og diskussion om Alumina og dets “skadelige” effekter.

Medierne har nærmest fremstillet Alumina, som decideret aluminium. En konklusion, som formentligt er sket på baggrund af navnet. Det er da heller ikke helt usandt, at Alumina har med aluminium at gøre – dog ikke aluminiumsspåner.

Alumina opstår på overfladen af alt aluminium, når det udsættes for ilt – derfor også navnet Aluminiumoxid. Det er altså ikke aluminium. Det er et pulver, der opstår på overfladen af aluminium, når dette udsættes for ilt.

Uanset, hvad medierne må have fortalt dig: Alumina trænger ikke ind i huden!

Alumina er desuden godkendt og kraftigt rost til brug i hudpleje af FDA (US Food & Drug Administration), hvor lovgivningen er langt strammere end i Danmark – ligesom der gøres langt mere i forskning.

Dertil kommer at produktet er godkendt af DBIH (tyske organisation for naturlig hudpleje og kosmetik) og ligeledes Danmark :-)

Det skal undlades at komme ind på, hvorfor medierne pludseligt fandt alumina farligt. Eller hvordan sammenkodningen med brystkræft opstod. Du har formentligt allerede læst om det i medierne – ellers må rådet være at glemme tankerne om Alumina. Der er nemlig intet hold i mediernes påstand.

En påstand, som måske blot er opstået på grund af navnet. Måske medierne manglede en god historie. En historie, som kunne skabe overskrifter. Overskrifter, præcis ligesom parabener havde gjort ét årti forinden.

Det skal blot understreges, at Alumina ikke er farligt – ikke engang i forhold til alt den seneste forskning. Siden hele Alumina hysteriet startede i medierne, er der nemlig blevet foretaget utroligt mange undersøgelser af produktet.

 

 


 

Seneste forskning

Den uafhængige europæiske forskningsenhed i forbrugersikkerhed SCCS (Scientific Committee on Consumer Safety) offentliggjorde i april 2014 resultatet af en gennemgribende og grundig undersøgelse af netop Alumina.

SCCS konkluderer, at der på ingen måde findes tilfælde af Alumina som skyld i brystkræft – eller andre former for kræft. Ej heller at Alumina skulle kunne øge risikoen for kræft, ved brug i hudpleje eller kosmetik.

Yderligere understreger SCCS, at Alumina på ingen måde øger risikoen for Alzheimer, Parkinson eller andre neurologiske sygdomme. Det påpeges af SCCS, at Alumina slet ikke trænger ind i huden.

SCCS’ konklusion på hele Alumina hysteriet er tydeligt. Der er intet bevis eller identifikationer af at Alumina i hudpleje, kosmetik (ej heller antiperspiranter) er skadelige for helbredet og sundheden.

 

 


 

Sikker betaling hos Danish Skin Care

Hurtig levering til hele verden.
Produceret i Danmark.
90 dages fuld returret.
Over 1.075 glade anmeldelser.