Quick-tip: Bliv smuk og lækker til enhver fest



Bryllup, konfirmation eller galla?
Sådan bliver du smuk!

Hvem vil ikke gerne være ekstra lækker til enhver fest, uanset om det så er ens bryllup, en stor gallafest eller når man går ned ad den røde løber?

I denne skønhedsguide vil du få nogle simple, men bestemt effektive råd til, at stråle ekstra til din helt store event.

 


 

Hold fast i din normale rutine

Det kan være fristende at afprøve nye hudplejeprodukter, hudplejerutiner eller hudplejebehandlinger i ugerne/dagene op til din store dag, men for at undgå udbrud og irritation af din hud, bør du holde dig til dine normale hudplejeprodukter og rutiner.

Fokuser i stedet på at forkæle dig selv med velværebehandlinger, som eksempelvis en kropsmassage eller et lækkert varmt boblebad, da dette ikke vil lave ravage i dit ansigt.

 

 


 

Få en lækker glød

Hvis du er én af dem, der gerne vil have lidt ekstra kulør på din store dag, kan du med fordel anvende selvbruner, eller en professionel airbrush. Sidstnævnte giver en lækker farve uden kanter.

Du bør have gennemprøvet din selvbruner/airbrush et par uger inden din event, så din hud kan nå at afskalle de farvede hudceller, hvis du nu uheldigvis skulle påføre dig selv en helt forkert farve.

Solarium og farve fra solen kan jeg ikke anbefale, da din hud kan blive rød og hævet på grund af UV-skader.

 

 


 

3 dages boost

Tre dage før din store event kan du med store efterfølgende resultater, sørge for at booste din krops indre organer.

Dette betyder i alt sin enkelhed, at du bør spise ekstra mange frugter, grøntsager og sunde fedtstoffer (eksempelvis oliven olie) – og gerne fisk hver dag, da dette vil give dig en ekstra sund glød i alt fra dine øjne til din hud.

Sørg også for at dyrke lidt ekstra motion for at få gang i din krops blodgennemstrømning, og vælg gerne motionsformer som eksempelvis yoga, der i løbet af tre dage vil få strukket din krop godt og grundigt igennem.

En frisk krop er en lækker krop, så vil du gerne have ekstra overskud uden poser under øjnene, bør du sove lidt ekstra de sidste tre dage op til din event. Bonussen ved dette er, at du er ekstra frisk til at danse en ekstra dans til din fest!

 

 


 

Quick fixes

Hvis du opdager en bums i dit ansigt aftenen før din store dag, kan du meget forsigtigt trykke bumsen og efterfølgende påføre rigelige mængder BHA eksfoliering.

Opdager du en bums om morgenen, eller få timer før din event, kan det være nemmere at dække selve bumsen med makeup, i stedet for et rødt sår fra da du pressede bumsen for ivrigt.

Hvis din makeup har en tendens til at afskalle din hud, kan du med fordel påføre et ekstra lag af din fugtighedscreme inden du påføre din makeup. Dette vil booste din hud med en ekstra omgang fugt, som vil holde ekstra på din makeup.

 


 

Sikker betaling hos Danish Skin Care

Hurtig levering til hele verden.
Produceret i Danmark.
90 dages fuld returret.
Over 1.075 glade anmeldelser.