Mød vores fantastiske team

Vi har vidt forskellige arbejdsområder. Vidt forskellig baggrund. Fælles for os alle er, at vi dagligt knokler på at gøre Danish Skin Care endnu bedre.

Og på at hjælpe dig til en sund krop, en smuk hud og en fantastisk udstråling.

 

Mads Timmermann

Stifter, ekspert i smuk hud og jubelfanatiker

Mads arbejder konstant på at optimere og udvikle Danish Skin Care. Derfor finder du ham tit dybt begravet i seneste forskning, en bog på ipad’en og ofte med musik i ørerne – og en grøn juice i hånden.

Enkel og effektiv hudpleje er nemlig kun én del af vejen til skønhed. Kost, motion og mindset er andre dele.

Mads’ motto er desuden:
Verdens bedste skønhedstrick er et kæmpe smil.

 

Mads Timmermann

 


 

Martin

Kundeserviceansvarlig og kommunikationstroldmand

Martin arbejder konstant på at forbedre og optimere Danish Skin Cares kundeservice, samt sikre Mads’ råd og vejledning spredes mest muligt.

Dagligt sidder Martin også klar til at hjælpe med hudplejeproblemer, rådgivning om produkter, hjælp til at finde korrekt hudtype, booking af foredrag og meget, meget mere.

Desuden er Martin, Mads’ uundværlige højre hånd til diverse skønhedsevent, foredrag og arrangementer.

 

 


 

Bruno

Kundeservice og glad-kunde entusiast

Med et kæmpe smil er Bruno klar til at hjælpe med forsendelser og sikre hurtig levering af bestillinger.

Bruno har også det store, fornemme og skønne ansvar i Danish Skin Care, at håndtere vores Trustpilot.

 

 


 

Susanne

Kundeservice og multiblæksprutte

Top engageret er Susanne altid klar til at besvare spørgsmål, løse problemer og give alle en tryg og nem oplevelse af at handle hos Danish Skin Care.

 

 


 

Sikkert lager

De uundværlige lynpakkere og mestrene med gaffatape

Lotte, Simon, Jette, Karin og Mogens er vores fantastiske team af lagermedarbejdere. De passer kærligt på alle Danish Skin Care produkterne på vores lager. Og de følger alle produkterne fra de ankommer på paller til lageret, indtil de pakkes og sendes afsted.

Hver evig eneste ordre, som tikker ind hos Danish Skin Care, kan du takke vores fantastiske team af lagermedarbejdere for at sende afsted hurtigst muligt.

 

 


 

Kemikeren

Sprængfarlig og hårudtrækkende engageret

I kemilokalet er det dér, at magien rigtigt sker hos Danish Skin Care. Udvikling af hudpleje handler nemlig langt fra blot om at blande lidt dit og dat fra køkkenet. Der skal noget mere til, hvis der skal samles flere produkter i ét – og med RIGTIGT mange effektive ingredienser for din hud.

Mads Timmermann står – naturligvis — for udviklingen og sammensætningen af produkterne.

Mest af alt, så står Mads for kombinationen af de rigtige ingredienser, så ingredienserne arbejder bedst muligt og optimalt for din hud.

Vores kemikere står for at kombinere Mads’ ingredienser ved rette temperaturer, sikre produkterne ikke skiller og holder sig stabile i emballagen. Et arbejde der kræver et kæmpe engagement – og til tider et hårudtrækkende job. Mads Timmermann og Danish Skin Care arbejder nemlig konstant på forbedringer, og Mads stiller enormt store krav til effekt og sammensætning... For at give dig det bedste resultat.

 

 


 

Produktionen

Hurtigtarbejdende og samlebåndsfokuseret

Det hele starter måske i hovedet på ekspert i smuk hud, Mads Timmermann, med udvikling og sammensætning. Intet hudplejeprodukt kommer dog til salg hos Danish Skin Care, førend det har været gennem hænderne på vores utroligt hurtigtarbejdende produktionsmedarbejder – på fabrik her i Danmark, selvfølgelig!

Danish Skin Care er dansk fra idé, udvikling og hele vejen gennem produktionen.

 

 


 

Kameraet

Konstant klippende, filmende og ALDRIG billedbehandlende

Kontorets vildeste job. Vi ELSKER fotos, så vi kan tage dig med hele vejen rundt. Og vi kan rigtigt godt lide, når det bliver lidt ekstra sjovt – et smil er nu engang et fantastisk skønhedstrick.

Vores fotograf kommer derfor på lidt af nogle opgaver... Ligefra 131 fotos for at fange Mads hoppende på trampolin, til 14 dage i ét lokale med Mads under optagelsen til Kuren Mod Bumser og til de mere simple produktfotos.

Men det er også kun fint, at udfordre vores fotograf. Han slipper nemlig for timer med billedbehandling. Vi tror nemlig på, at resultater taler det tydeligste sprog. Derfor bruger vi aldrig billedbehandling.

Og så har vi altid kameraet med og inviterer dig gerne med indenfor på kontoret, i produktionen og mange andre steder. Vi går altid gerne langt, for at få et smil om dine læber :-)

 

Sikker betaling hos Danish Skin Care

Hurtig levering til hele verden.
Produceret i Danmark.
90 dages fuld returret.
Over 1.075 glade anmeldelser.