Cremer og cookies

Vidste du godt, at stort set alle hjemmesider bruger såkaldte cookies, så hjemmesidens teknik, statistik og marketing virker mest optimalt?

For transparens, skal du selv sige OK til dette. Og fortryder du, kan dit samtykke altid igen.

Så, er det også okay med dig, at vi og vores tredjeparter sætter cookies, så vi gør dit besøg på vores hjemmeside bedst muligt og viser dig de mest relevante produkter?

  • Nødvendige
  • Statistik
  • Marketing

Den daglige hudpleje - Morgen og aften rutine

Det er vigtigt at huden får pleje hele døgnet, så selvom det lyder besværligt er det ganske nemt! Vejledning: daglig hudplejerutine morgen & aften

daglig hudplejerutine
Forside / Blog / Pleje / Den daglige hudpleje – Morgen og aften rutine

Forfatter Mads Timmermann

Mads har 14+ års erfaring som hudekspert, og har skrevet/gennemlæst denne artikel.

Når det kommer til daglig hudpleje og en daglig hudplejerutine, så vil jeg næsten starte med at spørge: Bruger du også kun tandtråd de sidste tre dage, inden du skal til tandlægen?

Sådan har jeg det. Eller sådan havde jeg det. Det var først, når jeg fik indkaldelsen til tandeftersyn, at jeg fandt tandtråden frem fra bunden af skuffen og fik fjernet alle madresterne, inden jeg børstede tænder morgen og aften.
– Beklager tandlæge Helena!

Det var ikke, fordi jeg ikke kunne lide at bruge tandtråd. Faktisk var det ret lækkert bagefter. Men det virkede bare besværligt, og jeg syntes, det tog for lang tid. Indtil jeg fandt på et lille trick!

Jeg fandt ud af, at det tog ca. seks minutter at bruge tandtråd og børste tænder. Det passede perfekt med den tid, det tog at høre mine to yndlingsnumre. Derfor begyndte jeg at tage min smartphone med ud på badeværelset, når jeg skulle børste tænder. På med musikken og så i gang!

Pludselig virkede det slet ikke så besværligt. To numre er jo ingen tid, og jeg havde min egen lille fest imens. Det blev hurtigt en fast rutine. Noget jeg ikke tænkte over. Efter kort tid kunne jeg slet ikke undvære det. Du kan tro, tandlæge Helena var begejstret (og det var mit tandkød nok også)!

Det er det samme med plejen af din hud. Lige nu tænker du måske, at det virker besværligt med en daglig hudplejerutine. Specielt om aftenen, når du er træt og bare gerne vil i seng. Men det behøver det ikke være. Det er faktisk bare to enkle trin om morgenen og tre enkle trin om aftenen. Hvis du sætter din yndlingsmusik på, kan det klares på under to numre.

Daglig hudplejerutine – morgen

Din daglig hudplejerutine inddeles i morgen og aften. Her får du guide til din morgen hudplejerutine, som består af 2 trin.

Morgen – Trin 1

Begynd med at fugte dit ansigt med lunken vand. Husk, at varmt vand kan irritere din hud. Fordel herefter et mildt vandopløseligt renseprodukt i ansigtet og massér let med fingerspidserne. Ikke gnubbe!

Skyl med lunken vand.

Dup ansigtet tørt med et håndklæde. Stadig ikke gnubbe. Selv plejer jeg faktisk at snuppe mit renseprodukt med under bruseren. Det giver lige halvandet minut mere under dynen, og det er jo tæt på en evighed, når det stadig er mørkt udenfor!

Morgen – Trin 2

Fordel et hudplejeprodukt med fugtgivende ingredienser, der passer til din hudtype, i ansigtet, på halsen og i nakken.

Bruger du et plejende, nærende og beskyttende produkt uden skrappe ingredienser, der udtørrer og irriterer huden, fungerer det også perfekt som øjencreme.

Sørg for at vælge et hudplejeprodukt om morgenen, der indeholder beskyttelse imod solens skadelige UV-stråler. Faktor 15 – 30.

For at sikre den bedste pleje, genoprettelse af hudens struktur og beskyttelse, skal du vælge en lotion, gele eller creme, der indeholder en masse antioxidanter.

Hvis du bruger makeup, er det en god idé at vente et par minutter, inden du lægger den. På den måde får produktet tid til at trænge rigtigt ind i huden. (Hér kan du lige nå at børste din tænder).
– Nu er du klar til at gå ud og møde verden med din smukke hud og fantastiske udstråling!

Daglig hudplejerutine – aften

Når du kommer til aften skal du igen pleje din hud. Med Danish Skin Care hudplejeserien bliver din daglig hudplejerutine om aftenen i 3 trin, som du får her:

Aften – Trin 1

Begynd med at fugte dit ansigt med lunken vand. Husk, at varmt vand kan irritere din hud.

Fordel herefter et mildt vandopløseligt renseprodukt i ansigtet og massér let med fingerspidserne. Har du haft makeup på, fungerer det vandopløselige renseprodukt også som makeupfjerner. Undgå at gnubbe.

Skyl med lunken vand.

Dup ansigtet tørt med et håndklæde. Stadig ikke gnubbe.

Aften – Trin 2

Nu er du klar til at behandle din hud i dybden. Fordel et peelingprodukt med salicylsyre i ansigtet og lad det trænge ind i huden. Brug fingerspidserne eller et stykke vat.

Vent et par minutter, imens produktet trænger helt ind og virker i dybden. (Brug evt. din tandtråd hér).

Aften – Trin 3

Fordel et hudplejeprodukt, med fugtgivende ingredienser, der passer til din hudtype i ansigtet, på halsen og i nakken.

Bruger du et plejende, nærende og beskyttende produkt uden skrappe ingredienser, der udtørrer og irriterer huden, fungerer det også perfekt som øjencreme. Da det er aften, behøver din lotion, gele eller creme ikke indeholde solfaktor. Den skal dog stadig indeholde antioxidanter, for at give den optimale pleje, genopretning og beskyttelse imod frie radikaler.

– Nu er du klar til at gå i seng og drømme dejlige drømme, imens din hud bliver plejet og genopbygget, så den er endnu smukkere, når du vågner!

Få en samlet hudplejeserie til din hud her

Og dermed har du din daglig hudplejerutine til morgen og aften. Super nemt og enormt effektivt til at pleje og behandle din hud.

Træt af hudproblemer? Prøv vores bestseller produkter her:

Kommentarer

0 kommentarer

Skriv en kommentar