Hvor længe holder mine hudpleje produkter?



Rigtig mange køber et hudplejeprodukt, og regner med at de kan bruge produktet indtil emballagen er tom, og stadigvæk få god effekt af ingredienserne flere måneder efter købet.

Sådan forholder det sig dog ikke!

På præcis samme måde som du tjekker holdbarheden af dine madvarer, så bør du tjekke holdbarhedsdatoen på et hudplejeprodukt. Du finder ”holdbarhed efter åbning”-ikonet ved at kigge efter krukkesymbolet bag på emballagen. Står der eksempelvis 12M indeni krukken betyder det, at hudplejeproduktet kan holde sig i 12 måneder efter åbning.

Den lille finurlighed, som du virkelig bør være opmærksom på er, at udsættes dine hudplejeprodukter for lys, luft, varme, bakterier eller høje temperaturskift, vil nedbrydningshastigheden markant blive sat op.

Nedbrydningshastigheden af hudplejeproduktets ingredienser stiger eksempelvis så hurtigt for et hudplejeprodukt i en krukke, som du åbner 1 – 2 gange dagligt, at produktet kun holder i et par uger.

Du kan ikke se nedbrydningen på produktet, men tilbage i emballage er kun vand, konservering, fugt og stabilisator. Alle de vitaminer og mineraler, som skulle hjælpe din hud, er altså væk.

Tilsvarende er nedbrydningshastigheden stor med produkter i spray og pumper, hvor der går en slange ned til bunden (denne form for emballage trækker luft ned til produktet ved hvert pump). Lidt bedre er det med produkter i tube, men stadigvæk ikke helt godt.

Løsningen på denne problematik er at købe hudplejeprodukter i lufttæt og gennemfarvet emballage, altså emballage hvor produktet beskyttes og ikke udsættes for lys, luft og fugt. Du finder aldrig en lufttæt krukke, men der findes lufttætte og gennemfarvede tuber, spray og pumper.

Du snyder derfor virkelig dig selv – og især din pengepung – ved at købe hudpleje i krukker.

Undgå desuden spray og pumper, hvor der går en slange ned til bunden af flasken.

Spørg forhandleren, hvis du er i tvivl om produktet er i lufttæt emballage. Gennemfarvet emballage er nemt nok at se; kan du se produktet, kommer der lys til produktet.

 


 

Sikker betaling hos Danish Skin Care

Hurtig levering til hele verden.
Produceret i Danmark.
90 dages fuld returret.
Over 1.075 glade anmeldelser.