Får kendisser også bumser?



Supermodeller, skuespillere og sangere ser altid helt perfekte ud, når de optræder i ugebladene og på den røde løber.

Det er derfor langt fra unaturligt at tro, at bumser, uren hud og hudproblemer ikke er problemer, som kendisserne behøver at trækkes med.

Lad mig lægge ud med allerede nu og her at afsløre – og minde dig om at: 90 % af befolkningen i vestlige lande oplever bumser og uren hud.

Kendte, kongelige – ja alle – er medregnet i den statistik. Faktisk kan jeg afsløre, at netop modeller, skuespillere og sangere ofte er vældig hårdt ramt af bumser.

Uden at ville nævne nogle navne, så kan jeg sige, at jeg har hjulpet flere kendte. Især skuespillere og sangere, da jeg har en god ven, der arbejder tæt med netop denne branche – og selvfølgelig fordi jeg har kunnet hjælpe.

Jeg kan også sige, at netop de skuespillere og sangere jeg har arbejdet med har været vældig hårdt ramt af bumser. En stor del af årsagen hertil er, at de bruger ekstreme mængder makeup, arbejder nogle skæve tider i forhold til døgnrytmen og arbejder rigtig meget.

Den store mængde makeup bruges naturligvis for at dække hudproblemer. Selv kendte ønsker jo, ligesom dig, at se smukke ud...
I forlængelse deraf så sælger det bare bedre, at supermodeller, skuespillere og sangere – ja alle, som skal sælge en vare – ser super flotte og smukke ud. Hele salgsprocessen og psyken derved vil jeg ikke dykke nærmere ned i, men sådan er faktum bare.

Derfor gør medierne, producerne og især skønhedsbranchen også ENORMT MEGET for at sikre sig at modellen, værten, skuespilleren, sangeren, reklamen, filmen og så videre, ser FANTASTISKE ud!

Dette sker ved brug af makeup, ligesom det sker ved brug af skemaplanlagte skønhedsbehandlinger.
Skemaplanlagte i forhold til optrædener, således at vedkommende kan se perfekt
ud på dagen.

Billedbehandling er virkelig også en stor faktor. For ikke at sige den største. Du ville blive overrasket over, hvor uhyggeligt meget der kan gøres med billedbehandling!

Nu var det imidlertid ikke medierne, underholdningsbranchen eller billige tricks vi skulle tale om, men at bumser påvirker psyken. Min pointe med denne indledning er at understrege, at du langt fra er alene om at have bumser.

Dermed ikke sagt at det skal være en undskyldning for at lade stå til og du blot skal acceptere dine bumser. Tværtimod!

 


 

Sikker betaling hos Danish Skin Care

Hurtig levering til hele verden.
Produceret i Danmark.
90 dages fuld returret.
Over 1.075 glade anmeldelser.