Hvordan finder jeg min hudtype?



Hold da op, hudtype er godt nok noget, som kan forvirre de fleste. Nogle har svært ved at bestemme om de har fedtet eller kombineret hud og andre tror, at hudtype betyder lys hud, mørk hud, fregnet hud, sart hud og så videre...

Sandheden er, at det kan være ufattelig enkelt at vælge de rigtige hudplejeprodukter til din hudtype, når først du har forstået begrebet ”hudtype”, og fundet den kategori, som din hud passer ind i.

Utrolig mange tror, at det er svært at bestemme sin egen hudtype. Du er måske også selv enormt forvirret, og har måske ingen idé om, hvad din hudtype er? Igennem dette kapitel vil du ikke bare forstår hvad hudtype er for et begreb, og hvad der påvirker din hudtype, du vil også lære at vurdere og bestemme din egen hudtype, således at du kan vælge korrekte hudplejeprodukter.

Det er nemlig en helt forkert opfattelse, at det er svært at finde sin egen hudtype. Når det kommer til hudpleje, er det, at finde sin egen hudtype, noget af det nemmeste, og kan nemt gøres hjemme. At involvere en kosmetolog eller en ”smart” maskine er helt unødvendigt!

Den korte definition på hudtype er: Fugtbalancen i huden.

Hudtype handler udelukkende om hudens fugtniveau, og har altså intet at gøre med, hvorvidt du har bumser, er skandinav, sort, hvid, har fregner eller har en sart/følsom hud.

Det er enormt vigtigt, at du kender din hudtype for, at kunne pleje og passe din hud korrekt. Under- eller overskud af fugt kan nemlig forårsage udbrud af bumser og andre urenheder. En tør hud ser desuden trist og kedelig ud, hvor en fedtet hud ser usoigneret ud.

Ved at kende din hudtype, kan veludviklede hudplejeprodukter – udviklet specifikt til din hudtype – sikre, at huden får tilført tilstrækkeligt fugt, og dermed få huden til at syne som en ”normal hud”. Altså en hud, som hverken er fedtet eller tør.

 


 

Sikker betaling hos Danish Skin Care

Hurtig levering til hele verden.
Produceret i Danmark.
90 dages fuld returret.
Over 1.075 glade anmeldelser.