Hvis du gerne vil være brun og stadig passe på din hud, så er selvbruner vejen frem!



Hvis dét, at være lækker brun, virkelig er noget, som betyder meget for dig, giver dig selvværd, energi og en følelse af at være lækker, så skal jeg endelig ikke bremse dig!

Du behøver dog ikke at opholde dig i solen for at få en lækker brun kulør. Der findes produkter, som giver huden farve, uden du har opholdt dig i solen. Nemlig de såkaldte selvbrunere.

Du kender sikkert allerede produkterne og måske du allerede har prøvet dem. Der findes et hav af forskellige selvbrunere på markedet, ligesom du i dag kan få det gjort professionelt eller i såkaldte spraykabiner.


Uanset tidligere erfaringer, så bør det kraftigt anbefales, at du bruger selvbruner frem for solbadning for at opnå din brune farve! De tidlige produkter på markedet var ikke gode og du kender sikkert til skrækhistorier om personer, der er blevet ”orange” eller ”stribede”.

Desuden var selvbrunere tidligere næsten altid fyldt med en masse udtørrende alkoholer og andre irriterende ingredienser for huden, ligesom de havde en mærkelig kemisk lugt.

Selvbruner er imidlertid blevet langt bedre! Du kan faktisk finde flere ganske fine selvbrunere til fornuftige penge, uden alkohol og irriterende ingredienser. I dag er det faktisk heller ikke længere voldsomt dyrt, at få det gjort professionelt eller i en spraykabine. Derved får du et langt mere ensartet lag end med cremer og hjemmespray.

Så vil du gerne være lækker brun, så bør du vælge selvbrunere!

Noter dig dog lige, at selvom du bruger selvbruner, så skal du fortsat huske at bruge solbeskyttelse! Den brune farve og selvbrunerprodukter beskytter ikke mod solens stråler.

 


 

Sikker betaling hos Danish Skin Care

Hurtig levering til hele verden.
Produceret i Danmark.
90 dages fuld returret.
Over 1.075 glade anmeldelser.