Hvad kræver det for at din motion bliver sjovere?



Sjov motion kræver først og fremmest at du finder præcis den motionsform, som tænder begejstringens lys i dine øjne.

Vigtigt er det dernæst at notere dig, at motion er sjovest, når du prøver noget nyt og får nye udfordringer. Det er virkelig et fåtal af mennesker, der kan motiveres ved at gøre det samme igen og igen.

Det er blandt andet derfor, at nye træningstrends ofte skaber latter og lyst til at træne, men når nyhedsværdien har lagt sig bliver det hurtigt hverdag. Følelsen af at motion er sjovt mindskes, og du skal arbejde med motivationen for at komme afsted, så du kan fastholde den nye vane selvom det ikke er helt så sjovt.

Måske er du derfor nødt til løbende at skifte motionsform og være alsidig i din træning. Måske du blot skal en tur i værktøjskassen, for at gøre motionen interessant og anderledes igen.

Mange af de ting du omgiver dig med i løbet af dagen kan sagtens indgå i din motion. Et godt eksempel, som findes næsten alle steder, er trapper.

Trapper er geniale til en forandring i din løberute. Prøv at tage trappen hurtigt op og ned, hvor du rammer hvert trin.

Prøv dernæst at tage trappen op på hvert tredje trin og hurtigt ned på hvert trin.

Prøv nu at tage trappen op på hvert fjerde trin og nedad trappen kravlende på hænder og fødder, som en edderkop.

Mere skal der ofte ikke til for at gøre en løbetur anderledes, fra blot at løbe samme retning og rute.

På samme måde gælder det for alle motionsformer, at du skal sørge for at gøre det alsidigt.

I en travl hverdag handler det dog i høj grad om, at motion skal være praktisk, hvis vi skal få det gjort. Prøv derfor at tænke ud af boksen og gøre træningen sjov, men fokuser på at det skal være inden for rammerne af praktisk muligt – ligesom eksemplet med trappen.

Måske du skulle prøve et nyt hold i fitnesscentret, en ny instruktør. Måske du skulle bestemme dig for kun at træne vægt én dag, kondition en anden dag og holdtræning en helt tredje dag.

Måske du blot skal prøve et nyt center og opleve det nye i ikke at vide præcis, hvor maskinerne er.

 


 

Sikker betaling hos Danish Skin Care

Hurtig levering til hele verden.
Produceret i Danmark.
90 dages fuld returret.
Over 1.075 glade anmeldelser.