Væske er utroligt vigtigt for din krop, hvis du har uren hud!



”Har du fået nok at drikke?” er en sætning, du højst sandsynlig har hørt en gang eller to før, ik’? Ellers kan jeg hurtigt genopfriske din hukommelse!

Du er formentlig blevet stillet spørgsmålet, eller har fået serveret et glas vand, hvis du har været syg, hvis du har sagt at du har hovedpine eller hvis du har arbejdet hårdt og svedt meget.

Hver sommer, når solen og høje temperaturer melder sin ankomst, er medierne desuden rigtig gode til at fremhæve vigtigheden af vand i sommervarmen.

Sjovt, som det kan være et tilbagevendende emne for medierne hver sommer – og for de trykte medier ofte blot med et gentryk af tidligere års artikel.

Det er ikke desto mindre sandt, at du har behov for mere væske, når du sveder, er syg eller det er varmt, ligesom mangel på væske kan give hovedpine. Andre symptomer på væskemangel er træthed, tør mund, forstoppelse, svimmelhed, glemsomhed og nedsat koncentration.

Endnu et symptom på væskemangel er desuden uren hud og bumser.

Væske er altså virkelig vigtigt! Først og fremmest for at din krop kan fungere optimalt, men herunder også i kampen mod dine bumser og din urene hud.

Mangler din krop væske, stopper den nemlig helt automatisk visse funktioner for at spare væske til dine indre organer. Selvom du måske mener, at dine bumser er dit helt store problem, så nedprioriterer din krop rensning af hudens porer, fugtbalance og rolige hormoner til fordel for fungerende indre organer.

 


 

Sikker betaling hos Danish Skin Care

Hurtig levering til hele verden.
Produceret i Danmark.
90 dages fuld returret.
Over 1.075 glade anmeldelser.