Parabener i hudpleje
Er parabener i hudpleje FARLIGT eller HYSTERI? Hvis parabener er farlige, hvad skal du så vælge? Få sandheden om parabener i hudpleje. LÆS HER
Indhold af artiklen:
Farligt eller hysteri?
Før vi taler om parabener i hudpleje, så lad mig lige pointere at farlige kemikalier findes i mange af de produkter, som vi omgiver os med i vores hverdag, og selvom vi tager det for givet, at disse varer er blevet testet, er det sjældent tilfældet. Alene i EU er der over 100.000 forskellige kemikalier i brug, hvoraf de fleste ikke er blevet testet.
Et af de mest nævnte ingredienser, som dukker op, når debatten raser om sundhed og skadelige stoffer i cremer samt andre personlige hudplejeprodukter, er parabener.
I medier, hos organisationer, i tidsskrifter og på hjemmesider beskrives parabener jævnligt som hormonforstyrrende.
Men er det nu også korrekt?
Er videnskaben nået så langt, at de i dag kan bevise en sammenhæng med, at parabener i hudpleje kan påvirke vores indre system, ved blot at smører en creme på vores hud?
Der er både for og imod konservering med parabener i hudpleje, men ligemeget, hvilken overbevisning man har, er det et lovkrav, at hudplejeprodukter som indeholder vand, skal konserveres.
Parabenernes historie
Parabenerne kom på markedet i 1920’erne og blev taget i anvendelse i kosmetikbranchen og fødevareindustrien ca. 20 år efter. Parabener er altså blevet brugt i kosmetik i mere end 70 år, og er dermed nogle af de mest veldokumenterede konserveringsmidler på markedet.
Parabenernes virkning
Parabener er en fællesbetegnelse for en gruppe konserveringsmidler, der typisk bliver brugt i cremer, shampoo og makeup, for at forhindre en nedbrydning af produktet.
På den måde beskytter parabenerne en del mennesker med allergi, da de hindre produkterne i at rådne og dermed give infektion. Med andre ord, forhindre parabenerne altså en forværring af for eksempel kontakt- og børneeksem.
Vandholdig (eller væskeholdig) kosmetik skal konserveres, for at undgå dannelsen af sundhedsskadelige bakterier, gær- og skimmelsvampe.
Parabener i vores mad
Parabener bruges desuden ofte som konserveringsmiddel i fødevarer og lægemidler.
De er estere (kemiske forbindelser) af p-hydroxybenzosyre, hvor alkoholen og syren samt størstedelen af dens estere, findes naturligt som pigment i en del planter.
Man kan altså spise noget, som andre mener er farligt at komme på huden og i håret.
Parabener som økonomisk gevinst
Grunden til, at kosmetikbranchen har været så glade for parabener, skyldes stoffernes gode konserverende egenskaber og at de, i modsætning til mange andre konserveringsmidler, kun sjældent medfører allergi.
Samtidig er parabener en økonomisk gevinst, da de er yderst effektive i selv helt små doser.
Parabener og allergi
Parabener er ifølge både nyere og ældre forskning ikke særligt allergifremkaldende. Samtidigt bliver parabener anbefalet af hudlæger, da parabenallergi, som sagt, forekommer yderst sjældent.
Indholdet af parabener er i Danmark reguleret i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om kosmetiske produkter. Der må højst indgå 0,4% af et enkelt paraben og 0,8% af en blanding af parabener i hudplejeprodukter. Det er koncentrationer, der ifølge hudlæger, kun yderst sjældent kan fremprovokere allergi.
Parabener har altså gode konserverende egenskaber – de virker bredt og på mange typer bakterier – og kun meget få mennesker udvikler allergi overfor dem, i modsætning til de fleste andre konserveringsmidler. Sidst men ikke mindst har parabener lav giftighed sammenlignet med mange andre konserveringsmidler.
Kræft og parabener i hudpleje
At parabener i hudpleje skulle være kræftfremkalende er en påstand, som stammer fra en undersøgelse i 2004, hvor man fandt parabener i brystkræft tumorer.
En nærmere undersøgelse viste imidlertid, at fundet af paraben blandt andet hang sammen med, at den væske, som tumoren blev opbevaret i, var konserveret med parabener. Der var derfor ikke sammenhæng mellem fundet af parabener i tumorerne og udviklingen af kræft.
Dette er endvidere blevet bekræftet i 2005 af EU’s videnskabelige komite, som efter en større undersøgelse har påvist, at brugen af parabener i forbrugerprodukter ikke er kræftfremkallende.
Kritiske parabener i hudpleje
Butyl- og isobutylparabener er kritiske parabener, fordi de ophobes i dyr og derefter kan ende i mennesker.
Miljømærkesekretariatet Ecolabel.dk henviser til kritikken af disse parabener, men understreger, at effekten af begge parabener er minimal – svarende til 1/100.000-ende del af en p-pille.
Parabener og p-piller
Hvor mange af de kviner, der bekymre sig over paraben-problematikken tager p-piller?
Hvis man benytter produkter med butyl- og isobutylparabener 10 gange om dagen i 30 år, svarer det til effekten af en enkelt p-pille.
Grønt lys for parabener i hudpleje
EU’s videnskabelige kommite for forbrugerprodukter SCCP (SCCP er en videnskabelig kommite under Den Europæiske kommission: Health & Consumer protection DG), har taget stilling til sikkerheden ved brug af parabener i forbrugerprodukter.
Konklusionen på komiteens vurdering er, at methylparaben og ethylparaben er helt sikre at anvende. For propylparaben, butylparaben, isopropylparaben og isobutylparaben har komiteen givet gult lys – fordi de mangler flere informationer, før de kan udtale sig nærmere. De sidste to nævnte parabener, isopropyl- og isobutylparaben anvendes dog sjældent i kosmetik.
Hver dag bliver vores krop ved almindeligt brug af cremer og shampoo udsat for 50 mg paraben. Samtidig har dyreforsøg vist, at der skal 1000 mg propylparaben pr. kilo kropsvægt til hver eneste dag, før man kan registrere en negativ effekt.
Det svarer til, at en person på 60 kilo hver eneste dag skal udsættes for 60.000 mg propylparaben. Det er 1200 gange den mængde, vedkommende får i dag ved almindelig brug af cremer og shampoo.
WHO har for nylig gennemgået al den viden, der findes om hormonforstyrrende stoffer. Deres konklusion er, at der ikke er noget bevis for, at det er farligt for mennesker at være i kontakt med de mængder, det handler om.
Alternativer til parabener i hudpleje
Der findes alternativer til parabener i hudpleje, men de er absolut ikke så gode, da disse kan fremprovokere allergier, er udtørrende for huden og ingen kender langtidseffekten på mennesker eller miljø.
Drop myterne – og mediehysteri. Vælg hudpleje uden skadelige ingredienser:
Kommentarer