Cremer og cookies

Vidste du godt, at stort set alle hjemmesider bruger såkaldte cookies, så hjemmesidens teknik, statistik og marketing virker mest optimalt?

For transparens, skal du selv sige OK til dette. Og fortryder du, kan dit samtykke altid igen.

Så, er det også okay med dig, at vi og vores tredjeparter sætter cookies, så vi gør dit besøg på vores hjemmeside bedst muligt og viser dig de mest relevante produkter?

  • Nødvendige
  • Statistik
  • Marketing

Produkter med AHA/BHA

Valg af produkter med AHA syre – og hvad er forskellen på AHA og BHA? Og hvorfor bør enten AHA eller BHA indgå i ens hudplejeprodukt? Få svaret her.

produkter med aha syre
Forside / Blog / Brevkasse / Hvilke produkter indeholder AHA og BHA?

Forfatter Mads Timmermann

Mads har 14+ års erfaring som hudekspert, og har skrevet/gennemlæst denne artikel.

Spørgsmål: “Produkter med AHA/BHA”

Du siger tit, at man skal bruge creme med AHA eller BHA. Men hvilke produkter findes der her i DK, som har disse ingredienser?

Har prøvet at søge på nettet, men der kommer bare en masse udenlandske sider frem. Kan du guide til produkter med AHA syre?

Det burde da være muligt at kunne få nogle gode effektive cremer af den slags her i DK? :)

Tak, Megan

Svar til: “Produkter med AHA/BHA”

Kære Megan

Mange tak for din interesse i Danish Skin Care og og dit gode spørgsmål! Jeg vil meget gerne hjælpe med guide til produkter med AHA syre – eller endnu bedre vejlede dig til, hvorfor du skal vælge produkter med BHA syre ;)

Og ja, heldigvis findes der produkter med enten AHA syre eller BHA i Danmark. Mit produkt Perfect Skin Power Treat er et af flere eksempler, da dette indeholder BHA. Foruden dette stof indeholder produktet også alle de andre ingredienser, som du har brug for, for at få en smuk, nydelig hud.

Hvis du er nysgerrig på, hvad AHA og BHA er, og hvorfor i særdeleshed BHA er godt i et hudplejeprodukt, får du indsigt i dette i de nedenstående afsnit.

Hvad er AHA? Og valg af produkter med AHA syre

AHA (alpha hydroxy acids) kaldes på dansk for frugtsyre, og det indgår i en masse hudplejeprodukter.

Det gør det, fordi det kan have positive effekter på bumser, solskadet hud samt rynker. Derfor anbefaler jeg sommetider mine følgere, at de skal stræbe efter at finde produkter med AHA syre. Dog anbefaler jeg i endnu højere grad, at de finder et hudplejeprodukt, som indeholder BHA, da denne ingrediens er endnu bedre for huden. Årsagen hertil får du senere.

Allerede i 1989 blev der opnået evidens for at sige, at produkter med AHA syre kan have en positiv effekt på bumser, solskadet hud, rynker samt pigmentskjolder. Siden da er forskere kun blevet sikrere og sikrere i deres sag, og i dag er der ingen tvivl om, at AHA kan hjælpe en med at komme forskellige hudlidelser til livs.

Men hvorfor er det lige, at AHA kan have en positiv effekt på en række hudproblemer?

Det skyldes, at hovedvirkningen af AHA er at fjerne døde hudceller. Det sker, da AHA opløser døde hudceller samt limen, der binder disse celler sammen. Resultatet af dette bliver, at huden bliver mere blank og glat. BHA behandler i øvrigt huden præcist på samme måde, som produkter med AHA syre. BHA gør bare meget mere end det!

Man taler om, at AHA og BHA eksfolierer hudens overflade, så hvis du nogensinde har hørt om eksfoliering, så har du måske allerede også hørt om AHA og BHA.

Hvad er BHA, og hvorfor bør det indgå i dine hudplejeprodukter?

BHA står for ‘beta hydroxy acids’ og kaldes på dansk for salicylsyre. BHA fungerer, som sagt, ligesom produkter med AHA syre på en række områder. BHA er nemlig også et eksfolieringsstof, der behandler hudens overflade.

BHA behandler dog ikke blot hudens overflade, men renser også i dybden. Årsagen hertil skal findes i, at BHA er fedtopløseligt, mens AHA kun er vandopløseligt. Dette betyder blandt andet, at BHA er i stand til at trænge ned i huden og løsne skidt, snavs og fedt fra huden i hudens porer.

Man kan derfor sige, at BHA arbejder på flere niveauer, hvilket er særdeles vigtigt, hvis man vil opnå en smuk, flot hud.

Grundet ovenstående vil jeg til hver en tid anbefale BHA frem for AHA. Jeg kan faktisk kun komme på et eksempel, hvor jeg ville vælge AHA frem for BHA, og det skulle være i tilfælde af allergi over for BHA. Det kan man nemlig godt have.

Foruden ovenstående lovprisninger af BHA kan det også nævnes, at BHA beroliger huden, hvilket produkter med AHA syre ikke gør.

Selvom BHA er AHA overlegen på stort set alle områder, så er det faktisk AHA, som oftest benyttes i hudpleje, hvilket skyldes flere ting. Dels skyldes det, at AHA er billigere end BHA. Derudover skyldes det også, at produkter med AHA syre er nemmere at producere – AHA er nemmere at arbejde med end BHA for hudplejespecialisterne.

Besværligheden ved at arbejde med BHA skyldes, at dette stof kun virker helt optimalt med en PH-værdi på præcist 3,64 og ved specielle temperaturer og så videre.

Hos Danish Skin Care er jeg dog ikke bange for udfordringer, og derfor har jeg fra begyndelsen insisteret på at arbejde med BHA i mit produkt Perfect Skin Power Treat.

Jeg vil ikke lyve… Det har været en udfordring at få stoffet til at virke perfekt, men efter en langstrakt kamp er det endelig lykkedes, og det er så fedt!

Vil du vide endnu mere hudpleje?

Her på Danishskincare.dk har du mulighed for at købe nogle af de bedste hudplejeprodukter på markedet. Derudover finder du et utal af guides, som kan hjælpe dig med at få en så smuk hud som overhovedet muligt.

Uanset om du døjer med bumser, talgknopper, hudorme, rosacea eller noget helt femte, vil du på min side kunne finde en grundig guide, der fortæller dig, hvordan du kan komme dit hudproblem til livs.

→ Klik her, hvis du vil læse, hvordan du kommer bumser til livs.

→ Klik her, hvis du vil læse, hvordan du kommer talgknopper til livs.

→ Klik her, hvis du vil læse, hvordan du kommer hudorme til livs.

→ Klik her, hvis du vil læse, hvordan du kommer uren til livs.

→ Klik her, hvis du vil læse, hvordan du kommer rosacea til livs.

Træt af hudproblemer? Få mild og effektiv eksfoliering her:

Kommentarer

0 kommentarer

Skriv en kommentar