Danish Skin Care stifter Mads Timmermann

Skrevet af Mads Timmermann

Myte: Det skal gøre ondt, før det gør godt

Creme og hudbehandlinger skal ikke være smertefulde eller give prikken & svie. Dette er tegn på at du stresser hudens naturlige beskyttelse.

9.2 ud af 10. Baseret på 1500+ anmeldelser.

For mange år siden var jeg på en ferie sammen med en kammerat til Thailand. Vi skulle rigtigt ned og nyde varmen, og jeg havde planer om at prøve nogle spændende tricks til at bekæmpe mine bumser. Det var altså før, jeg for alvor satte mig ind i de resultater, som forskere og hudspecialister rundt om i verden er nået frem til.

Et af de tricks, jeg havde med i kufferten, var behandling med eukalyptus. Man skulle hælde koncentreret eukalyptusolie i varmt vand, dyppe en vaskeklud i blandingen og så lægge den på ansigtet.

Jeg kunne godt mærke, at det sved en del, og bagefter var mit ansigt fuldstændig rødt og brændende. Min kammerat så bare på mig og rystede på hovedet.
– Men tror du, det hjalp?

Nej, selvfølgelig hjalp det ikke! Snarere tværtimod. Min hud var simpelthen så stresset og irriteret. Mine bumser blomstrede mere end nogensinde, og jeg kunne slet ikke holde ud at opholde mig i solen. Der røg dén ferie!

Det er desværre en ganske sejlivet myte, at svie, prikken og rødmen er tegn på, at en behandling er effektiv. Fordi man virkelig ”kommer til bunds”.
– Intet kunne være mere forkert!

Rødmen, smerte og en prikkende fornemmelse er tegn på, at huden bliver irriteret. Den forsøger simpelthen at forsvare sig. Den voldsomme behandling betyder nemlig, at du fjerner den ydre barriere og den naturlige beskyttelse. Hvis du bruger en skrubbecreme med slibekorn, kan du tilmed lave en masse mikroskopiske rifter i huden, der efterfølgende gør den endnu mere modtagelig overfor ydre påvirkninger.

Resultatet er en stresset og irriteret hud. Der kan opstå betændelse, røde tørre plamager og en opblomstring af talgknopper.
– Nok ikke lige dét resultat, du gik efter?