Danish Skin Care stifter Mads Timmermann

Skrevet af Mads Timmermann

Skrubbecreme og bumser

Behandler skrubbecremer bumser og uren hud effektivt? Giver skrubbecreme til ansigtet dig flere bumser? Lær sandheden om skrubbecreme til ansigtet her

4.8 ud af 5. Baseret på 1700+ anmeldelser.

Spørgsmål: “Skrubbecreme og bumser”

Hej,

Jeg døjer en del med uren hud og det påvirker mig ufattelig meget! vil så gerne af med det! Ligenu bruger jeg de piller der hedder Tetracyclin Actavis. som lægen anbefalede mig, samt en Redap jeg smører på hver aften inden jeg går seng. Det har hjulpet en hel del i forhold til da jeg ikke var begyndt på produkterne, men føler bare ikke det er nok.. I dag var jeg til læge, og fik en henvisning til en hudlæge, så nu går jeg bare og ventet på at få en tid hurtigst muligt.

Hver morgen jeg står op har jeg gule bumser og kan ikke lade være med at fjerne dem, da jeg simpelthen ikke vil gå rundt i skolen og se sådan ud. Så kan ikke lade være. Samt vasker jeg mit ansigt hver morgen med en scrub fra Garnier (Vil du mene at det er dumt? Altså gør det, det kun værre?) Samt skylder jeg mit ansigt i lunken vand hver aften, fordi jeg bl.a. har læst på denne creme som jeg bruger(Redap) at ens ansigt skal være rengjort inden påførelse. 

Kunne læse på din side, at man kunne trykke gule bumser forsigtig – men hvordan? Ved brug af en nål så man prikker forsigtig hul og det gule nærmest kommer ud af sig selv? Kunne godt bruge et råd, eller i hvert fald hvad der menes med det du skriver :). 

Håber du kan hjælpe mig med nogen gode råd :).

Tak på forhånd.

Mvh. Rasmus Guldberg – 16 år gammel og utrolig ked sin urene hud.

Svar til: “Skrubbecreme og bumser”

Hej Rasmus

Tusind tak for dit spørgsmål om skrubbecreme til ansigtet, til behandling af bumser!

Vil meget gerne forsøge at hjælpe dig, så du kan slippe af med dine bumser og få en flot hud. Jeg kan dog ikke rådgive i lægemidler – hvilket Redap er – og vil altid anbefale dig at kontakte din hudlæge, som har udskrevet lægemidlet forspørgsmål om brugen af det produkt :-)

I forhold til din hudplejerutine, så vil jeg dog kraftigt anbefale dig at stoppe med at bruge skrubbecreme til ansigtet. Det vil kun forværre din hud og kan give flere bumser, da det irritere din hud og derved gør det hele værre. Brug i stedet et mildt renseprodukt, som du anvender både morgen og aften.

Skrubbecreme til ansigtet er alt for hårdt for huden. Huden bliver ofte rød og, som nævnt, kan en skrubbecreme til ansigtet fremprovokere flere bumser – såvel skabe irritation i huden.

Det er dog virtigt at fjerne døde hudceller fra huden, men her bør brug en eksfoliering – aller helst en daglig eksfoliering med salicylsyre – dermed ungår du irriation af huden, du undgår rødme og du bekæmper effektivt bumser i huden. Og hjælper drastisk huden til at mindske tilstopning i hudens porer, da døde hudceller fjernes fra huden, før de skaber tilstopning i hudens porer.

Samtidigt vil jeg anbefale dig, at læse min “Kuren mod Bumser“, hvor du kan få en masse gode råd og vejledning til korrekt (og forkert) behandling af hud med bumser.

Håber du kan bruge mine råd. I hvert fald bør du droppe brugen af skrubbecreme til ansigtet. Og vil da desuden anbefale dig at komme igang med hudpleje, som er decideret skabt til at bekæmpe bumser – det vil du blive rigtig glad for er jeg sikker på, så du hurtigt kan få bekæmpet dine bumser i huden.

Ha’ en super dag!