Danish Skin Care stifter Mads Timmermann

Skrevet af Mads Timmermann

Hudorme & store porer

Døjer du med hudorme? Her får du indsigt i, hvordan du kan komme disse små skiderikker til livs. Ligeledes forklarer jeg, hvad hudorme er, og hvorfor de opstår.

9.2 ud af 10. Baseret på 1500+ anmeldelser.

Hvad er hudorme?

Du er næppe alene om at have bandet og svovlet over de pokkers sorte prikker på og omkring næsen, i panden eller på din hage, hvor hudormene typisk er at finde. Hudorme, der også kaldes komedoner, kan også findes andre steder på kroppen – for eksempel på brystet eller på ryggen.

Inden jeg kommer for langt ud i fortællingen om hudormene, vil jeg lige slå fast, at hudorme intet har med orme eller andre levende ting at gøre. Navnet dækker over et hudproblem, som de fleste af os nok kender til.

Men hvad er hudorme så? Hudorme er et hudproblem, der skyldes, at du har tilstoppede talgkirtler. Hudormene vil derfor ofte ses, der hvor du har flest talgkirtler.

Sådan fjerner du dine hudorme

Uanset om du døjer med uren hud i form af bumser eller hudorme, så vil det uden tvivl være noget, der generer og påvirker dig i mange situationer. Jeg har kæmpet med begge dele og ved alt om, hvor frustrerende hudproblemer kan være!

Jeg vil her i artiklen komme ind på, hvordan du kan fjerne de forskellige former for hudorme, så du undgår, at de udvikler sig til bumser. Derfor kan du være helt sikker på, at du lærer den fulde kur mod hudorme at kende, hvis gnaver dig igennem hele artiklen!

Allerede nu vil jeg dog sige, at et godt middel mod hudorme er en god hudplejeserie, og en sådan kan du få her hos Danish Skin Care. Med Danish Skin Cares samlede sæt får du alle de produkter, som er nødvendige for at komme hudorme til livs.

Se det samlede sæt her.

7 fejl de fleste med hudorme og store porer begår

Mange begår fejl, når de skal behandle deres hudorme og store porer. Jeg vil herunder komme ind på de 7 fejl, som jeg hyppigst oplever folk begå i den sammenhæng.

1) Bruger skrubbecremer

Mange tror fejlagtigt, at hudorme skal skrubbes væk med skrubbecremer. Det er en stor misforståelse!

Skrubbecremer virker ikke til behandling af hudorme og har desuden ingen effekt på store porer. Faktisk vil skrubbecremer være med til at udtørre huden, så der blot dannes flere hudorme. Derudover kan skrubbecremer let give irritation og rødme i huden. Hold dig derfor langt væk fra disse skrubbecremer!

2) Får dybderensbehandlinger

Dybderens er ikke løsningen på store porer eller hudorme. Begge problemer ligger i overfladen af huden og kan let behandles, hvis det gøres korrekt.

Dybderens generer blot den dybereliggende hud, så der opstår flere hudorme. Dybderens kan ligeledes få hudens porer til at fremstå endnu større.

3) Bruger hudplejeprodukter med parfume i ansigtet

Parfume irriterer huden, og derfor bør man aldrig bruge hudplejeprodukter, som indeholder parfume.

Irritationen fra parfume får hudens talgkirtler til at trække sig sammen og hudens porer til at udvide sig. Kan du fornemme problematikken?

Når talgkirtlerne trækker sig sammen, så opstår der hudorme og talgknopper. Når hudens porer udvides, så får du tydeligere porer. Gå derfor i en stor bue uden om hudplejeprodukter med parfume..

4) Bruger produkter med udtørrende alkoholer

Ligesom parfume ikke er godt for huden, er udtørrende alkoholer det heller ikke. Det skal dog lige nævnes, at der findes enkelte alkoholtyper, der ikke udtørrer huden, men derimod giver fugt, og dem skal man ikke være bange for.

De alkoholtyper, jeg blåstempler, er Cetyl Alcohol, Cetearyl Alcohol, Arachidyl Alcohol og Behenyl Alcohol. Øvrige alkoholtyper udtørrer huden og bør undgås i hudpleje.

5) Bruger produkter, der tilstopper hudens porer

Der er gået mode i at benytte olie i hudpleje. Olie er dog ikke altid en god idé! Slet ikke i store mængder! Og slet ikke når olie skal smøres på huden.

At rense huden i olie eller på anden måde smøre huden ind i olie er med til at skabe grundlag for store porer. Det medfører tilstopning af hudens porer, så der opstår hudorme og bumser.

6) Trykker og presser hudorme

Hudorme skal ikke trykkes, da der er stor risiko for at påføre skade på huden. Det har desuden ingen effekt at trykke hudorme – så spar dig selv den tid, da du blot vil gøre større skade end gavn på din hud.

7) Bruger damp, sauna og varmt vand

Fejlagtigt tror nogle mennesker, at damp er godt for huden. Mange af dem, der tror det, vælger at dampe huden for at løsne skidt og snavs. Men men men… Damp kan altså ikke fjerne skidt og snavs i huden, så det er spild af tid.
På samme måde kan et eller flere saunabesøg heller ikke hjælpe mod store porer. Varmt vand er ligeledes en dårlig idé at bruge i ansigtet. Brug i stedet lunkent vand, og drop dampbad og sauna som midler til at bekæmpe store porer og hudorme.

Andre hyppige fejl

Ovenstående var syv fejl, som mange med hudorme og store porer desværre begår med henblik på at komme hudproblemer til livs. Der begås helt sikkert flere fejl, og de værste fejl, du kan begå – foruden de ovenstående 7 – er, at:

  • Tage sol i kampen mod hudorme og store porer. Udtørring er ikke vejen frem. Du udsætter blot dig selv for skader fra solen
  • Afrivningsmasker – trods de er meget moderne på nettet. Der er rigtig mange YouTube-film om denne metode. Det virker ikke, men gør derimod stor skade på huden
  • Brug af skrappe og højkoncentreret produkter. Det kan skabe allergi, irritation i huden, samt alverdens andre hudproblemer

Gør dig selv den tjeneste at droppe ovenstående fejl. Behandling af hudorme og store porer kræver ikke voldsomme behandlinger, når huden behandles korrekt.

Nysgerrig på endnu flere fejl, som folk begår i forbindelse med hudpleje?

Klik her, hvis du vil have aflivet de ti skøreste myter omkring hudpleje. 

Spot en hudorm – sådan ser de ud, og sådan føles de

Du kommer næppe til at gå igennem resten af dit liv uden på noget tidspunkt at støde på en hudorm eller to. Støder du på blot en enkelt eller to, så vil jeg sige, at du er heldig og velsignet med en hud, som de fleste vil misunde dig.

Det er nemlig ikke sjovt, hvis du ofte og jævnligt får massevis af nye hudorme i ansigtet – ja, måske endda også på andre steder af kroppen.

Hvor der er talgkirtler, kan der komme hudorme. Der er risiko for, at hudorme kan opstå overalt på kroppen – bortset fra håndfladerne og fodsålerne. Mennesker har talgkirtler overalt på kroppen – både de steder hvor der er hår og ikke er hår.

Hudorme i ansigtet

Der hvor du oftest vil bemærke hudorme – og derfor også være mest generet af dem – vil være i ansigtet. Det er i den såkaldte T-zone, panden og ned via næsen til hagen, ja, du kan nærmest tegne et indre T for dig, mens du læser min beskrivelse, at hudormene oftest er allermest synlige.

Du vil dog også kunne opleve hudorme andre steder i ansigtet. Hverken dine tindinger, kinder, ja heller ikke dine ører, vil være fredet for denne hudplage.

Hudorme på kroppen

Som jeg skrev ovenfor, så kommer hudormene der, hvor du har flest talgkirtler. Foruden ansigtet har du mange talgkirtler på din ryg og din brystkasse, og du vil derfor sagtens kunne risikere at få hudorme i disse zoner. Du kan dog også få hudorme andre steder på kroppen. Hverken dine lår, din bagdel, overarme eller andre steder på kroppen er fredet.

I modsætning til hudormene i dit ansigt kan du ganske let skjule dem, der sidder andre steder på kroppen. Her bliver de for det meste naturligt dækket af dit tøj. Hudormene bliver dog tydelige, når tøjet kommer af. Især hvis de får lov til at udvikle sig til bumser, hvilket nogle hudorme gør. Derfor anbefaler jeg, at du forsøger at komme af med dine hudorme.

Sorte hudorme

En hudorm er faktisk ikke bare en hudorm. Der findes faktisk to forskellige former for hudorme. En sort og en hvid hudorm.

Den sorte udgave af hudormen vil nok være den, som de fleste af os kender bedst. Du kender den måske også som “blackhead” eller som en “åben hudorm”. De sorte hudorme ses i ansigtet eller på kroppen som små sorte prikker, der ofte sidder i nærmest klyngedannelser.

Hvis du har nogle sorte hudorme, vil du kunne se dem, men sandsynligvis ikke mærke dem, da de er i niveau med huden. Du kan prøve at køre en finger hen over det angrebne område med øjnene lukket og se, om du kan føle dig frem til, hvor de er. Jeg tvivler på, at det vil lykkes for dig!

En sort hudorm opstår som et resultat af tilstoppede talgkirtler. Den sorte farve opstår, så snart talgen kommer op til overfladen og får kontakt med ilt.

Der findes en myte om, at de sorte hudorme skyldes dårlig hygiejne, men dette er altså intet andet end en myte og dermed en løgn.

Hvide hudorme

Sorte og hvide hudorme har det til fælles, at de er frustrerende! Men faktisk kan den sorte hudorm være lidt mere træls og besværlig end den hvide. Den lyse farve gør nemlig, at den er sværere at få øje på end den sorte. Især hvis du har et lyst ansigt.

Når nu de sorte hudorme kaldes blackheads, så har du måske gættet, at hvide hudorme kaldes whiteheads. Tilmed kaldes hvide hudorme for ‘lukkede hudorme’. De små hvide og hårde knopper i huden optræder som oftest under øjnene, i panden eller på kinderne.

Den lukkede hudorm vil føles som en lille bule i huden, hvilket du kan mærke, hvis du lader en finger køre hen over den. En sort hudorm kan klemmes ud, hvilket ikke gælder for en hvid en af slagsen. Du bør dog ikke begynde at klemme og trykke hvide hudorme – eller sorte hudorme – der er alt for stor risiko for at skabe ar.

Hvide hudorme er et resultat af en overophobning af talg og døde hudceller, som, når de indkapsles under hudens overflade, danner den hårde lille hvide knop.

Hvorfor får man hudorme?

Jeg har flere steder i denne artikel snakket om talgkirtler og talg, uden jeg helt er kommet i dybden med, hvad det egentligt er for noget. Det vil jeg gøre her.

Tilstoppede talgkirtler i ansigtet eller på kroppen er årsagen til, at du får hudorme. Jeg skyder lige endnu engang myten om, at hudorme skyldes dårlig hygiejne ned. Hudorme har intet med manglende renlighed at gøre. Det betyder dog ikke, at renlighed og god hygiejne ikke er vigtige midler i din kamp mod hudorme, for det er de. Det vil du kunne læse mere om længere nede i artiklen.

De fleste af os vil blive ramt af hudorme i løbet af vores liv. Det er en udbredt hudlidelse, som rammer både pige og drenge samt mænd og kvinder. Det er især i pubertetsalderen, at mange bøvler med det. Det var også i den fase, jeg var allerhårdest ramt.

Hudorme er dog langt fra blot et teenagefænomen. For nogle varer udfordringerne med hudorme ved hele livet, og det er voldsomt frustrerende! Heldigvis er det muligt at eliminere sine hudorme, og det jeg et glimrende bevis på!

Bevares. Jeg kan sagtens stadigvæk få lidt hudorme af og til, men det er ikke længere et problem for mig, og jeg bliver kun ramt i meget mild grad. Det skyldes særligt, at jeg bruger mine hudplejeprodukter, som du kan se her, dagligt.

Årsagen til hudorme findes i ubalance i talgproduktionen

Nu til talgen! Talg er sådan set hudens egen fugtighedscreme og produceres i talgkirtlerne af fedt og døde hudceller. Ja, det lyder ikke pokkers appetitligt… Har du en balanceret produktion af talg, har du sandsynligvis ingen hudproblemer.

Problemerne opstår derimod, når dine talgkirtler producerer for meget talg. Når det sker, ophober den overskydende talg sig i porerne i din hud. Det medfører, at dine talgkirtler bliver tilstoppede, idet talgen ikke kan komme op til overfladen og videre ud af din hud. Og ja, sådan fødes en hudorm altså.

Hvorfor er min talgbalance ikke i orden? En talgproduktion i ubalance skyldes ofte hormonel ubalance. Det forklarer hvorfor, at de fleste oplever hudproblemer som værende voldsomme i puberteten, hvor den hormonelle balance er alt andet end stabil.

Du kan også opleve en hormonel ubalance senere i livet. For kvinder gælder det, at de kan opleve en ubalanceret talgproduktion i forbindelse med graviditet eller p-pillestop. For begge køn gælder det også, at denne ubalance ses i forbindelse med stress. Så oplever du mange hudorme i perioder, så kan det godt være din krops måde at fortælle dig på, at du lige bør sætte tempoet ned.

Hvad spiller ellers ind på talgproduktionen?

Dine gener spiller også ind på, hvor disponeret du er over for hudorme. Hvorfor det? Det gør de, fordi de groft sagt bestemmer, hvordan din krop reagerer på det, som du disponerer den overfor igennem livet.

Sådan slipper du af med dine hudorme

Hvordan får du så bugt med de små djævle, der føles så ødelæggende for dit ellers så smukke ansigt? For nogle bliver denne kamp uendelig lang og modbydelig, og det skyldes primært, at de kaster sig over de forkerte hudplejeprodukter. Hudplejeprodukter af høj kvalitet af nemlig essentielle for at slippe af med sine hudorme.

Har du ikke selv oplevet de problemer, som hudorme og bumser kan give dig, så kan det være svært at forstå, hvor meget det kan fylde for den, der har det. Jeg havde til tider en nærmest invaliderende følelse, når det var værst. Her følte jeg, at folk nærmest udelukkende stirrede på min urene hud, når jeg talte med dem, og derfor forstår jeg bedre end de fleste, hvor frustreret og trist du er over dine hudproblemer.

Jeg vil herunder gennemgå forskellene på hudorme og bumser, samt hvilke behandlingsmetoder der er i kampen på udryddelsen af dine hudorme.

Hudorme er ikke bumser – men hvad er forskellen?

Der er forskel på bumser og hudorme, selvom de på nogle områder er forbundne og sammenlignelige.

Hudorme er sådan set et forstadie til en reel bums. Det betyder dog ikke, at alle hudorme vokser sig store og bliver til en betændt bums fuld af gult snask. Hudormen udvikler sig til en bums, når der trænger bakterier ned i talgkirtlen eller hårsækken til hudormen.

Din hudorm er altså ikke fuld af bakterier til at begynde med. Det bliver den, hvis bakterierne får lov til at trænge ned til den, så der kommer en infektion. Det er nemlig den infektion, der bliver til en bums og giver bumsen dens karismatiske røde kant og gule farve.

Du kan derfor ikke bare vaske en hudorm væk. Hvis du vil fjerne dine hudorme, er det vigtigt, at du benytter produkter, der fjerner de bakterier, der kan skabe en bums, samtidig med at produkterne holder din hud sund.

Hvis du ikke blot døjer med hudorme, men også bumser, forærer jeg dig hellere end gerne kuren.

GRATIS guide til behandling af bumser og uren hud

Behandlingsmuligheder mod hudorme

Jeg glemmer aldrig de første gange, hvor jeg skulle på jagt efter produkter til at behandle mine hudorme. Det var utroligt forvirrende med de mange forskellige produkter. Så hvis du er på herrens mark over, hvilke produkter du bør vælge, er du langt fra den første, der står i den situation.

Jeg vil dog gerne hjælpe dig, så du slipper for at blive opslugt af forvirringens sump, som jeg blev i begyndelsen af min jagt på de rette behandlingsmetoder.

Derfor får du her en gennemgang af de forskellige behandlingsmuligheder, så du lettere kan finde netop den behandlingsstrategi og de produkter, der giver dig den mest effektive behandling af dine hudproblemer.

Creme og salver

Du finder flere forskellige typer af cremer mod hudorme samt salver mod uren hud. Disse produkter finder du typisk på apoteket. Der findes en masse gode cremer og salver, men desværre findes der også en masse sløje cremer og salver, som ikke hjælper det fjerneste.

Det er vigtigt, at du vælger et middel målrettet mod dine hudorme. Jeg anbefaler, at du vælger produkter, som indeholder A-vitamin samt salicylsyre.

Jeg behøver vel næsten ikke at fortælle, at mine produkter indeholder, lige hvad du har brug for, hvis du skal besejre dine hudorme samt det, der er værre. Se produkterne her.

Eksfoliering

Glem alt om skrubbecremer og skrubbehandsker. Dine hudorme forsvinder ikke ved, at du forsøger at vaske eller skrubbe dem væk. Disse behandlinger er hårde ved din hud, så du skal passe meget på med at anvende dem.

Du kan til gengæld bruge eksfolieringscreme eller eksfolieringsprodukter, der egner sig til at bekæmpe hudorme og uren hud.

Vælger du at eksfoliere din hud, så må du love mig, at du ikke gør det mere end maksimalt en gang om ugen. Det er hårdt ved din hud, og du skal huske at behandle den med fugtgivende creme efterfølgende, så den ikke bliver udtørret.

Ansigtsmaske

Black masks er efterhånden ret udbredt, når det gælder ansigtsmasker til bekæmpelse af hudorme. Jeg er dog ikke stor fan af denne form for ansigtsmasker. Hvorfor er jeg så ikke det? Jo, nu skal du høre…

Jeg er endnu ikke stødt på nogen form for videnskabelig dokumentation, der understøtter en reel effekt ved brugen af black masks. Heller ikke selvom der er en masse YouTube-videoer med brugen af de forskellige former for black masks. Især ikke når de er lagt op af diverse “influencers”, der har en personlig økonomisk interesse i at udbrede budskabet om lige netop den enkelte black mask.

Hvis jeg skal være rigtig fræk, så kan du finde et langt billigere alternativ til black masks i gaffatape. Det har stort set samme effekt. Så kan du selv vurdere, om det er noget, som du har lyst til at give dig i kast med.

Jeg vil ikke anbefale dig hverken black masks eller gaffatape, når det gælder om at fjerne dine hudorme. Du ender med at gøre mere skade end gavn på din hud ved denne voldsomme behandlingsform, der ikke engang er særlig effektiv.

Næsestrips

Det ligner lidt dem, som folk bruger, når de skal stoppe med at snorke, men effekten er ikke helt den samme. Du kan finde særligtudviklede næsestrips – eller næseplastre om du vil, som efter sigende skulle kunne fjerne dine hudorme.

Du finder også disse strips til både hagen og panden, hvor fremgangsmetoden er den samme, som når du bruger et næseplaster.

Strips er ikke noget, som vi sælger, og det skyldes, at denne behandlingsform ikke er effektiv på den lange bane. En daglig hudplejerutine med kvalitetsprodukter er til enhver tid at foretrække frem for næsestrips, der dog sagtens kan levere resultater på den korte bane.

Dampning

Der findes nogle, der forsøger sig med dampning af ansigtet med henblik på at komme deres hudorme til livs. Er det noget, som jeg anbefaler. Not really…

Hvis du insisterer på at prøve det, skal du fylde en gryde med vand og sætte det i kog. Du lader det lige dampe af, så det ikke bobler. Det er trods alt ikke særligt behageligt at få kogende vand i ansigtet. Du placerer efterfølgende dit hoved over gryden. Tag eventuelt et håndklæde eller lignende over hovedet, så det skærmer af.

Som tidligere nævnt er det dog lidt en skrøne, at damp skulle have en gavnlig effekt mod hudorme. Du spilder derfor lidt din tid, hvis du kaster dig over denne metode.

Laserbehandling

Bare rolig, det er ikke Darth Vader eller en anden med et lyssværd, der her kommer og dasker dig i hovedet!

En laserbehandling anvendes især, når der er tale om en voldsom omgang hudorme. Faktisk hænder det nærmest aldrig at de udbrud af udelukkende hudorme behandles med laser. Hvis man får en laserbehandling, kæmper man også med andre hudlidelser såsom bumser og akne.

Laserbehandlinger kan her også bruges til at fjerne ar efter akne. Det er naturligvis ikke noget, som jeg opererer med her hos Danish Skin Care. I forbindelse med laserbehandlinger bør du altid rådføre dig med din læge.

Udklemning

Du kan sagtens klemme hudorme ud, hvis de vel at mærke er lette at klemme ud. Du skal i den forbindelse passe på med at få bakterier ned i dine porer. Gør du det, så kan din hudorm nemt gå fra at være netop det til at blive en bums. Der er desuden stor risiko for at skabe ar i huden, så pas på.

Jeg er ikke helt ude i et comeback til Darth Vader og lyssværdet, men du kan faktisk få et spyd til at fjerne dine hudorme. Det hedder et komedonspyd – også kaldet en comedone extractor – og kan købes på apoteker.

Mens du godt kan klemme de sorte hudorme ud, så er det ikke tilfældet ved de hvide hudorme. Her risikerer du i stedet at ødelægge din hud og lave sår – og potentielt også ar. Mit bedste råd til dig er i stedet, at du skal fokusere med en sund og vedvarende hudplejerutine, hvor du anvender kvalitetsprodukter. Husk at det ikke er nok, at du blot gør det en enkelt gang. Det kræver vedholdenhed.

Sådan undgår du hudorme

Hvordan undgår jeg så hudorme? Det spørgsmål stillede jeg mig selv i årevis. Der er ikke en gylden her og nu løsning på det, for det er en hormonelt betinget hudlidelse.

Din bekæmpelse af hudormene skal ske i forebyggelsen af dem, hvilket du gør ved en grundig vask og rens af din hud. Du får lige her en trinvis guide til den forebyggelse, som jeg har fundet bedst:

Trin 1 – Daglige ansigtsvask

Jeg kan ikke understrege det nok. Husk dine daglige ansigtsvask. Vask ansigtet morgen og aften, hvis du vil have en flot hud, som er så fri for hudorme som muligt, så er dette helt essentielt.

Dine ansigtsvask fjerner nemlig alt fra døde hudceller til overflødigt fedt, snavs og makeup-rester – hvis du altså bruger makeup.

Det er yderst vigtigt i kampen mod hudormene. Jeg vil anbefale, at du vasker dit ansigt grundigt to gange dagligt – morgen og aften. Til dine daglige ansigtsvask vil jeg anbefale Perfect Skin Face Wash.

Trin 2 – Påfør gode, beskyttende cremer

Når du har vasket dit ansigt, er det vigtigt, at du efterfølgende påfører cremer, der beskytter din hud og holder denne sund og lækker.

I mit samlede sæt får du både dag- og natcremer, som hjælper dig til at få en sund og lækker hud. Cremerne er rige på vitaminer og mineraler, og de indeholder alle de ingredienser, der er nødvendige for at komme hudorme til livs. Cremerne har tilmed en præventiv effektiv, der bevirker, at du slipper for hudlidelser fremadrettet.

Ofte stillede spørgsmål om hudorme

En vigtig del af Danish Skin Care er muligheden for at få hjælp og rådgivning. Jeg vil hellere end gerne besvare spørgsmål, og derfor skal du være mere end velkommen til at sende dine spørgsmål omkring hudlidelser og lignende til info@danishskincare.dk.

Jeg har allerede fået en masse spørgsmål om hudorme, og de spørgsmål, jeg har fået allerflest gange, kan du finde herunder, hvor disse naturligvis også bliver besvarede.

Hvordan fjerner man hudorme?

Hvad der virker bedst for dig, når det gælder om at fjerne dine hudorme, afhænger meget af din hud. Jeg vil som udgangspunkt anbefale dig, at du følger mit vigtigste råd: Husk dine daglige ansigtsvask og efterfølgende påføring af kvalitetscremer, der beskytter, plejer og fugter huden.

Hvordan undgår man hudorme?

Jeg vil ikke love dig en mirakelkur, der sikrer, at du aldrig får hudorme. Sandheden er nemlig, at de fleste af os – både dig og mig – kommer til at opleve hudorme igennem livet.

Hudorme er som tidligere nævnt hormonelt betinget. Det bedste, du kan gøre for at begrænse – og hvis du er heldig undgå – hudorme, er at vaske og rense huden i dit ansigt dagligt. Og selvfølgelig efterfølgende påføre kvalitetscremer, der behandler, plejer og fugter huden.

Hvordan fjerner man hudorme permanent?

Permanent fjernelse af hudorme er lidt mere komplekst. Det kræver nemlig en ændring i din talgproduktion, da det er den, der giver dig hudormene. Du kan muligvis fjerne dem med en laserbehandling eller ved at anvende forskellige former for cremer og salver.

Kan børn få hudorme?

Børn kan blive ramt af alverdens former for eksem og udslæt, men de er, for de flestes vedkommende, forskånet for hudorme. Udfordringerne med hudorme vil du som regel først møde, når du rammer puberteten, hvor den hormonelle ubalance rammer kroppen.

Hvor kommer hudorme fra?

Hudormene kommer sådan set fra din egen krop. Hudormene kommer via tilstoppede talgkirtler, som skyldes en hormonel ubalance i din krop. Det får din krop til at producere mere talg, hvilket så fører til forstoppelserne af talgkirtlerne.