Inklusiv 10 myter om hudpleje og unikke insider-guides!

GRATIS guide: 10 myter om hudpleje

Få guiden – helt gratis


– der gør din krop sund og hud smuk!

Download 12 lækre (og nemme) opskrifter, der gør din krop sund og hud smuk!

Download opskrifter – helt gratis


4 hemmelige trin til at fjerne dine bumser NU!

4 hemmelige trin til at fjerne dine bumser NU!

Få Kuren Mod Bumser – helt gratis


... Til at blive mere positiv, glad og smuk!

7 unikke tips til at blive mere positiv, glad og smuk!

Se video – helt gratis






Instagram

Mads' brevkasse   |   Gå tilbage til oversigten


Bumser konsultation og behandling



Hej Mads

Først og fremmest endnu en gang - sikke en fantastisk hjemmeside du har! Fedt at se, at den stadig bliver opdateret...! :D

Vi korresponderede sammen i slutningen af sommeren d.å. Jeg kontaktede dig grundet mine bumser - som jeg stadig ikke er sluppet af med. Du har jo fundet - og bevist - den hellige gral vedr. uren hud. Denne hellige gral har jeg forsøgt at finde i henved 1 ½ år med min egen krop som forsøgskanin - endnu har jeg ikke fundet den :(

Som tidligere skrevet, så er jeg godt inde i kostteori, og lever meget sundt. Min kostplan opfordrede du mig til at forsætte, hvilket jeg har gjort (med undtagelse af en rejse til Østen, som min hud stadig ikke helt er kommet sig over - den kinesiske mad er ikke ligefrem den mest ernæringsmæssigt korrekte! :S)

Min kost er fyldt med sunde olier - hovedsageligt fra hørfrøolie, kæmpenatlysolie og olivenolie - og gode fedtsyrer fra avocados og nødder. Derudover spiser jeg oftest salat eller brune ris med grøntsager til frokost og aftensmaden består af lyst kød eller fisk med tilhørende grøntsager og/eller pasta, ris, kartofler etc.

Det korte af det lange er, at hvor jeg har fornemmelsen af at dine bumser hovedsageligt var forårsaget af et for højt sukkerindtag, så kan mine bumser ikke tilskrives samme årsag (eftersom sukker er udelukket så meget som det overhovedet er muligt fra min kost.) Desuden undgår jeg også gluten for så vidt muligt - dog med undtagelse af rugbrød som jeg vil vurdere at jeg indtager 3-4 gange om ugen. Alkohol indtages uhyre sjældent.

Jeg har i de sidste 5 år prøvet alting ligefra diverse cremer og ansigtsvaske til homøopati og akupunktur.

Nu synes jeg efterhånden at jeg er godt og grundigt træt (og ked) af bumser og den dertilhørende ofte lave selvtillid. Jeg er ikke i tvivl om, at din ekspertise er omfattende (det fremgår af din hjemmeside), men først da jeg så, at du var i gang med en uddannelse som kosmeteolog, fik jeg taget mig sammen til at skrive denne mail :)

Jeg er klar til at forbedre min krop det sidste, således at jeg kan få en sund hud - jeg aner bare ikke hvordan. Efter at have læst "et ærligt liv" er har jeg fået den opfattelse, at en god hudterapeut med den rigtige behandling kan få det bedste ud af hudens potentiale.

Jeg er sikker på at du er en sådan hudterapeut og vejleder.

Mads, kan du hjælpe mig med at få en pæn og ren hud? (Undskyld, at jeg har måttet bruge så lang en mail på så simpelt et spørgsmål :)

Det fremgår af din hjemmeside at du tilbyder behandlinger, og jeg er klar til fuldstændigt at underlægge mig din supervision til at få en pænere hud. Du må diktere min kost, hudpleje og motion... en slags udfordring af din ekspertise :)

Er det noget du vil være med til, har erfaring med og ikke mindst faciliteter til?

Jeg håber meget du kan hjælpe mig

Med ønske om en god dag

Simon

 

Kære Simon

Mange tak for din mail. Jeg håber du har haft det godt, siden sidst vi mailede sammen.

Jeg takker dig for dine gode ord om min hjemmeside. Det er dejligt når min viden og erfaring kan komme til gavn for andre.

Det glæder mig, at du lever så sundt som du beskriver, at du gør. Det vil helt sikkert give din krop et boost af vitaminer, mineraler og antioxidanter, hvilket vil holde dig ungdommelig og mindske din risiko for livsstilsygdomme.

Nogle personer med bumser oplever en bedring ved at udelade sukker. Dog er det ikke videnskabeligt bevist, at et højt indtag af sukker har noget med bumser at gøre. Om et mindre indtag af sukker fjerner bumser eller ej, vil jeg altid hellere anbefale at man spise nødder og tørret frugt i stedet for produkter med hvidt raffineret sukker tilsat.

Gluten og bumser har ingen sammenhæng og du skal derfor ikke være bange for, at gluten forårsager dine bumser. Igen kan det dog falde sammen med, at folk spiser en gluten-kage, som er fyldt med sukker og mættet fedt. Men gluten i sig selv, har altså ingen bevist negativ effekt når det kommer til bumser.

Videnskaben har ej heller bevist, at alkohol kan give bumser. Det der dog tit sker, når folk drikker alkohol er, at hele kroppen udtørres. Den efterfølgende dag vil kroppen prøve at kompensere for det manglende væske i kroppen ved at skrige efter saltholdige fødevarer – for når vi spiser salt, bliver vi naturligt tørstige og drikker derfor mere vand efterfølgende. Mange vælger derfor at spise saltede og usunde fødevarer, som fx pizza, burgers m.v. Ligesom vores krop selvfølgelig også reagerer på stress (her i form af for lidt søvn) – som jo ofte hænger sammen med alkohol og en god bytur/fest.

Jeg kan inderligt forstå din frustration for dine hudproblemer og hvis min hjemmesides information ikke giver dig nok, vil jeg med glæde lave en konsultation med dig, hvor jeg snakker med dig om din livsstil, din kost og kigger på din hud. Herefter vil jeg udforme kostvejledning samt produkt- og hudplejeguide til dig.

Jeg vil desuden også anbefale dig at læse min kur mod bumser, som er mit simple og meget effektive trin-for-trin program til at kurere bumser og uren hud, hvor du bl.a. får:

  • Dokumenteret viden skåret ud i et forståeligt sprog.
  • En nem trin-for-trin guide.
  • Video-guides, hvor jeg fortæller dig og viser dig, hvordan du skal udføre de forskellige trin.
  • En produktliste, så du kan se, hvilke produkter du kan behandle din hud med.

Se min kur mod bumser her.

Jeg ønsker dig den aller bedste dag i dit liv.




Mads Timmermann
Mads Timmermann

Ekspert i smuk hud og stifter af Danish Skin Care



Sikker betaling hos Danish Skin Care

Hurtig levering til hele verden.
Produceret i Danmark.
90 dages fuld returret.
Over 1.075 glade anmeldelser.