Skrevet af Mads Timmermann

Myte: Bumser skal vaskes, renses og dampes væk

Mange tror bumser skyldes dårlig hygiejne eller snavs i huden, men dette er ikke tilfældet, årsagen er hormoner og irriteret hud.

9.2 ud af 10. Baseret på 1500+ anmeldelser.

Det er en udbredt opfattelse, at bumser skyldes manglende hygiejne, og at man med effektiv vask og rens kan slippe for dem.
– Det ved jeg, af personlig erfaring, er helt forkert! Når jeg havde været igennem hele mit 12-produktsprogram, havde jeg simpelthen de mest funklende rene bumser. Et par timer efter brød der gerne et par stykker mere frem. *pop* *pop*
– Jeg fattede det ikke. Ikke før jeg fandt ud af, hvad jeg faktisk gjorde ved min stakkels hud!

Bumser skyldes ikke snavs. De to væsentligste årsager til bumser er hormoner og irritation.

Irritationen kommer i langt de este tilfælde på grund af hudplejeprodukter og behandling, der på forskellige måder stresser huden og ødelægger dens naturlige forsvar og balance. Det kan være de ”effektive” produkter eller produkter, der indeholder parfume eller farvestoffer.

Behandlinger med høj varme, for eksempel damp, eller kulde, for eksempel isterninger, er også voldsomme stressfaktorer. De kan føre til rødmen, overproduktion af talg (hudfedt), ophobning af hudens bakterier og større modtagelighed over for ydre påvirkning.
– Og det var jo lige præcis det, jeg gjorde. Uden at vide det altså!

Det, der skulle give os en flottere hud, er faktisk direkte skadeligt. Og det ender nemt i en ond cirkel, hvor de mange behandlinger fører til endnu større problemer. Hvilket bare giver lyst til at intensivere indsatsen.

– Det gjorde det i hvert tilfælde for mig. Det var sådan, jeg kom op på hele 12 produkter.

Så tag mit råd: Bryd den onde cirkel!

Ryd dit badeværelsesskab for alle de skrappe produkter og for alle produkterne med farve og parfume. Begynd i stedet at behandle din hud med milde produkter, der indeholder antioxidanter, beskyttelse og næring.
– Din hud vil elske dig, og dit badeværelsesskab er ved at være klar til vatrondellerne.