Cremer og cookies

Vidste du godt, at stort set alle hjemmesider bruger såkaldte cookies, så hjemmesidens teknik, statistik og marketing virker mest optimalt?

For transparens, skal du selv sige OK til dette. Og fortryder du, kan dit samtykke altid igen.

Så, er det også okay med dig, at vi og vores tredjeparter sætter cookies, så vi gør dit besøg på vores hjemmeside bedst muligt og viser dig de mest relevante produkter?

  • Nødvendige
  • Statistik
  • Marketing

Keratosis Pilaris

Keratosis Pilaris er et udbredt og irriterende hudproblem! STOP med at kradse! Få guide til creme til Keratosis Pilaris og få behandling.

creme til keratosis pilaris
Forside / Blog / Brevkasse / Keratosis Pilaris

Forfatter Mads Timmermann

Mads har 14+ års erfaring som hudekspert, og har skrevet/gennemlæst denne artikel.

Spørgsmål: “Keratosis Pilaris”

Hej skønne Mads og Danish Skin Care

Jeg håber denne mail finde vej frem til Mads eller en der er ligeså meget ekspert i smuk hud som ham.

Mit navn er Rie, jeg er en pige på 28 år. Jeg har nogle rigtig træls hudproblemer som jeg selv har researched meget på, og som jeg håber i kan hjælpe mig videre med.

Jeg har et rigtig slemt tilfælde af keratosis pilaris. Så vidt jeg ved, en tilstand hvor hudfornyelsesprocessen stopper, inden den har udskilt alle affaldsstoffer (vist nok keratin), som derfor ophober sig i hårsækkene. Det bliver til sådan nogle røde forhornede knopper, som hverken er kønne at se på eller lækre at røre ved. Jeg kan se i selv skriver lidt omkring keratosis pilaris i forbindelse med jeres perfect skin power treat, som jeg i øvrigt er yderst begejstret for. Jeg bruger den faktisk på stort set hele kroppen, fordi jeg håber den kan komme det, lidt bedre til livs end hudlægers anbefalinger om bare at smøre sig i hormoncremer. Det giver tynd hud, strækmærker og dårlig hudkvalitet, det er bar ikke en livsvarig løsning.

Det lyder måske ynkeligt, men jeg synes det er så frustrerende at læse, at der ikke forskes i behandlinger mod keratosis pilaris, bare fordi det ikke er hverken skadeligt eller smittende – det er udelukkende kosmetisk, men er uren hud ikke også det?

Jeg tror ikke jeg er alene om denne følelse. Det forringer på sin vis min og højst sandsynligt også andres livskvalitet! At blive mødt med kommentarer såsom “ej hvad er det for nogle knopper”, “er det bumser du har på armene”, “fryser du”, “hvorfor har du sådan nogle røde hunde over det hele på dine lår” “ej de er ulækre” nogle bliver sågar skræmt når de ser en mave som er dækket af små røde knopper. Hvad gør man ved det? Man bliver ked af det, prøver at ignorere det, fejer folks dumme kommentarer af vejen eller også gør man det man mindst af alt burde gøre, men som nok langt de fleste gør – de gemmer sig i lange bukser om sommeren og helst langærmede trøjer med mindre det er over 30 grader, hvor man så håber ingen bemærker det hvis man har bevæget sig ud i shorts.

Jeg har selv søgt enormt meget på nettet efter behandlinger, og kan se at det bedst behandles ved kemisk at nedbryde det med frugtsyre, mælkesyre eller salicylsyre. For mig har salicylsyre været det med bedst effekt (udover hormoncremerne).

Jeg har i lang tid tænkt at jeg selv ville finde en kur – men som indkøber ved Danmarks største tøjkoncern Bestseller, så er det nok ikke mig der finder kuren, men derfor kan jeg vel stadig prøve at påvirke pålidelige brands som jer, til at produktudvikle…. :)

Jeg ved jeg ikke er den eneste der har det, som jeg har det. Man siger at 50% af den danske befolkning har det i større eller mindre grad (selv Madonna har det vist, vigtig viden hæhæ) Nogen har lidt på kinder og på bagsiden af overarmen – andre som mig er stort set dækket af det på hele kroppen pånær ansigtet. Jeg tror aldrig vi kommer af med det, sygdommen lever godt i vores tørre kolde klima her i Norden, hvor vi også har en tendens til tør hud, som gør det hele meget værre. Desuden er det bevist at det er arveligt.

Nå, lang indledning til mine egentlige spørgsmål. Håber stadig i er med…

Her kommer så mine spørgsmål…

1. Har i overvejet at udvikle en perfect skincare treatment til kroppen i en større flaske? 100ml rækker ikke langt når man bruger det på hele kroppen.

2. Har i overvejet om en højere koncentration af salicylsyre kunne være med til at komme denne lidelses yderligere til livs? Jeg tænker, at huden på kroppen tåler skrappere midler end den fine hud i ansigtet. Men det er jo bare min logik, det er jer der er eksperterne.

Jeg må indrømme, at jeg ikke alene ville blive jublende glad og jeres allerførste kunde hvis i satte noget lignende dette i værks, men jeg ville fortælle alle og enhver, jeg kunne komme til, at der endelig er et produkt på markedet som kan hjælpe med deres lidelser.

Hvis det er noget i vil overveje, så vil jeg hvis I har brug for det hellere end gerne teste det for jer, eller hvordan jeg på nogen anden måde kan være behjælpelig stille mig selv til rådighed.

Håber i vil tage dette meget lange produktudviklingsforslag op til overvejelse.

I må hellere end gerne kontakte mig på mail eller telefon hvis i har kommentarer.

Bedste hilsner
Rie

Svar til: “Keratosis Pilaris”

Hej Rie

Mange tak for din mail og dit spørgsmål – ikke mindst super dejligt at høre, at du er glad for min hudplejeserie og mine hudplejeprodukter. Jeg vil naturligvis meget gerne hjælpe dig med creme til Keratosis Pilaris behandling.

Lad mig dog lige først og fremmest sige, at jeg er utroligt ked af at høre, at du kæmper med Keratoris Pilaris. Det er bestemt ikke en sjov hudlidelse, som du også så fint selv pointere.

Jeg kan da også kun give dig fuldstændig ret. Det er FULDSTÆNDIGT absurd, at der ikke forskes mere i keratosis pilaris. Årsagen er (som du nævner) at det er en kosmetisk hudlidelse, som ikke rammer nok til at skabe fokus på det. Du har dog ret, akne er også kosmetisk. Det rammer blot langt flere – og i mange flere år.

Så dermed til min første gode nyhed i forhold til Keratosis Pilaris. Rigtigt mange – specielt kvinder vokser fra Keratosis Pilaris. Ikke at det næppe er megen trøst for dig nu, men det skaber da en smule håb. Håber jeg :-)

Omvendt er det med akne. Det vokser man ikke sådan bare fra, ligesom akne efterlader mange ar på huden.

Anyway. Nu skal det jo heller ikke være en konkurrence mellem akne og Keratosis Pilaris. Vi kan vist godt blive enige om, at begge hudlidelser er voldsomt frustrerende at være plaget af.

I forhold til dit spørgsmål, så har Danish Skin Care faktisk allerede en god creme til Keratosis Pilaris – og selvfølgelig med salicylsyre, som vitterligt er den bedste ingrediens til bekæmpelse af Keratosis Pilaris.

Hormoncremer eller kopatteslave er bare ikke vejen frem – trods det har god effekt, specielt når du er voldsomt plaget af Keratosis Pilaris.

Amazing Body Spot Treat er en rigtig god creme til keratosis pilaris.

Desuden indeholder Amazin Body Treat en lang række fugtgivende ingredienser, så du faktisk ikke behøver at smøre din krop med creme ovenpå – som du ellers ville være nødt til, når du bruger Perfect Skin Power Treat, som er mit andet gode produkt med salicylsyre – og egetnlig også en fin creme til keratosis pilaris, hvor du blot skal kombinere med creme ovenpå.

Jeg er sikker på, at du vil blive vildt glad for at komme igang med Amazing Body Spot Treat

– Du kan bestille Amazing Body Spot Treat til bekæmpelse af Keratosis Pilaris her:

I forhold til at skrue op for koncentrationen af salicylsyre, så forstår jeg naturligvis udemærket din pointe. Nu er det så bare ikke sådan, at fordi noget er godt – så er mere ikke nødvendigvis bedre. En højere koncentration af salicylsyre vil faktisk have direkte modsat effekt og det vil ikke længere være beroligende for huden. Ej heller vil en højere koncentration af salicylsyre kunne hjælpe med til at dybderense huden og dermed bekæmpe keratosis Pilaris.

Faktisk vil en højere koncentration af salicylsyre i en creme til keratosis pilaris gøre et produkt med salicylsyre direkte skadeligt for huden.

Tænk på det lidt ligesom jordbær. Jordbær er egentlig super sunde for os – indeholder masser af anti-oxidanter og mange andre sunde ting for os. Men vi får også VIRKELIG ondt i maven, hvis vi spiste flere kilo jordbær på engang… :-)

Håber du vil blive rigtig glad for Amazing Body Spot Treat :-)

Træt af hudproblemer? Prøv vores bestseller produkter her:

Kommentarer

0 kommentarer

Skriv en kommentar