Cremer og cookies

Vidste du godt, at stort set alle hjemmesider bruger såkaldte cookies, så hjemmesidens teknik, statistik og marketing virker mest optimalt?

For transparens, skal du selv sige OK til dette. Og fortryder du, kan dit samtykke altid igen.

Så, er det også okay med dig, at vi og vores tredjeparter sætter cookies, så vi gør dit besøg på vores hjemmeside bedst muligt og viser dig de mest relevante produkter?

  • Nødvendige
  • Statistik
  • Marketing

Rosacea - hvad er det?

Bliv klogere på hvad rosacea er, hvad årsagen er til hudsygdommen er og de forskellige stadier af rosacea. Når du har læst indlægget, har du de bedste forudsætninger for at behandle rosacea.

rosacea
Forside / Blog / Hudtype / Rosacea

Forfatter Mads Timmermann

Mads har 14+ års erfaring som hudekspert, og har skrevet/gennemlæst denne artikel.

Hvad er Rosacea?

Rosacea er en betændelsestilstand i huden, der viser sig ved rødme og hævelse af ansigtshuden i større eller mindre grad. Rosacea er ikke særlig pænt og kan være temmelig generende for dem, der er ramt af denne hudlidelse.

Liden er ikke uhelbredelig, og med gode hudplejeprodukter har du rigtig gode chancer for at komme lidelsen til livs.

Årsager til rosacea

Rosacea kan ikke siges at have en direkte årsag.

Er du eksempelvis gravid og har rosacea, er det ikke muligt at forklare hudsygdommen med graviditeten.

Rosacea er en betændelsen i huden, der gør talgkirtlerne irriterede, så der dannes røde og gule buler i huden. På samme tid bliver huden rødmosset, fordi blodkarrene forstyrres.

Visse resultater tyder dog på, at hudlidelsen måske opstår som følge af en ikke-normal funktion i dit immunsystem.

Dit immunforsvar er bygget til at producere antibiotiske proteiner, og disse skal bekæmpe diverse infektioner i huden, altså bakterier, skadet væv og lignende.

Men hos personer med rosacea, opstår der en vasodilation – det vil sige, at blodkarenes muskulatur slapper af, hvilket får blodkarene til at udvide sig og dermed resulterer i dannelsen af overfladiske blodkar.

En anden mistænkt i årsagsmysteriet om rosacea er demodex-mider, der kort fortalt er en type hårsæksmide. Man har i hvert fald observeret, at der er en højere koncentration af demodex-mider i huden på personer med rosacea end andre mennesker, som ikke lider af det.

Selvom der ikke findes noget videnskabeligt belæg for årsagen til rosacea, så mener jeg at kende til en række forhold, der virker til at forværre hudlidelsen. Disse syv ting skal du helst holde dig fra, hvis du er plaget af hudlidelsen:

  • Ekstreme temperaturer, både varme og kulde
  • Direkte sollys
  • Stærk, krydret mad
  • Alkohol
  • Binyrebarkhormon (steroidcreme)
  • Medicin, der udvider blodkar
  • Stress

Men husk, rosacea er ikke uhelbredelig. Med god hudpleje og ved at undgå ovenstående faktorer, har du gode chancer for at holde rosacea i skak. At kende til disse faktorer er en del af rejsen mod at behandle og leve med rosacea, og jeg er her for at guide dig på denne vej. Har du nogle spørgsmål, kan du altid kontakte os – så hjælper vi dig med dine hudproblemer.

Forskellige former for rosacea

Rosacea findes i mange forskellige former, der kan deles op i disse fire former:

Vaskulær rosacea

Også kendt som erythematøs-teleangiektatisk rosacea, er vaskulær rosacea en mildere form for rosacea, som fremtræder med ansigtsrødme og episoder af blussen.

Hos nogle patienter kan den vedvarende rødme i ansigtet også være suppleret af tydelige blodårer, typisk ved næsekanten og på kinderne.

Papulopustulær rosacea

Papulopustulær rosacea er en form for rosacea, der er inflammatorisk. Symptomerne viser sig her som en kronisk rødme i ansigtet, der får følgeskab af udbrud af røde og gule buler.

Bulerne kaldes pustler og papler, og du tænker nok, at det er ligesom akne. Det er det dog ikke. Det er en anden betændelsestilstand, der ligger til grund for paplerne.

Da der dog er tale om en betændelsestilstand, bør denne også behandles efter lægevidenskabelige anvisninger. Jeg anbefaler derfor, at du søger lægefaglig rådgivning, hvis du mistænker, at du lider af papulopustulær rosacea.

Phymatous rosacea

Phymatous rosacea giver udslag ved en blodrød næse med en meget ujævn hud.

Næsehuden overvækster og bliver fortykket, hvilket kan få tilstanden til at sprede sig til huden på kinderne og i panden i nogle tilfælde.

Phymatous rosacea giver dermed ansigtet et hævet udtryk på grund af den overskydende hud, som bliver dannet. Rhinophyma rosacea fremkommer i langt de fleste tilfælde hos mænd.

Okulær rosacea

Det særlige ved okulær rosacea er, at den også rammer øjnene, hvilket kan medføre en række ubehagelige symptomer-

Disse symptomer kan inkludere en fornemmelse af et fremmedlegeme i øjnene, tørhed, tåreflåd og til sidst, en prikkende, kløende eller endda brændende følelse. Andre potentielle tegn på okulær rosacea kan være blodsprængte øjne eller rødme ved øjenlågskanten, bygkorn, hævede øjenlåg og lysfølsomhed.

Bliver denne form for rosacea ikke behandlet kan det i værste tilfælde give varig skade på hornhinden og føre til synsforstyrrelser og sågar gøre dig blind.

Rosacea har forskellige udviklingsstadier

Hudlidelsen rosacea kan fremkommer i fire forskellige stadier.

Hvis ikke du opdager lidelsen eller ikke reagerer på rosaceas symptomer og behandler den, så vil den udvikle sig til det næste stadie.

Forstadie – præ-rosacea

Rosaceas første stadie er egentlig ikke et stadie som sådan, men nærmere et præstadie. Præ-rosacea, som det kaldes, hænger ofte sammen med vaskulær rosacea eller erythematøs-teleangiektatisk rosacea, der er den mildere form af hudlidelsen.

Forstadiet til rosacea varer i flere måneder og nogle gange endda flere år.

Symptomer: I forstadiet vil du opleve mindre rødmeudbrud og forøget varme i din hud i ansigtet.

I mange tilfælde vil tilstanden give sig til kende, når du spiser varmt og stærkt krydret mad, eller hvis du drikker alkohol, men også hvis din hud påvirkes af varme og kulde, eller hvis du befinder dig i stressede situationer.

Første stadie af rosacea – kronisk rødme

Efter forstadiet indtræder rosacea i sit første egentlige stadie.

Symptomer: Tiltagende og kronisk rødme i ansigtet er typiske symptomer i dette stadie, specielt på kinder hage og pande.

På samme tid viser der sig i dette stadie også udbredte karudvidelser i ansigtet, og karudvidelserne eller åresprængningerne kalder man også teleangiektasier.

Andet stadie – udvidede blodkar

På andet stadie af rosacea vil du være plaget af en kronisk rødme i dit ansigts hud.

Symptomer: Det andet stadie følger i mange tilfælde den papulopustulære form af hudlidelsen, hvilket vil sige, at der sammen med rødmen og de udvidede blodkar vil begynde at komme røde og gule aknelignende udbrud i ansigtshuden på dette stadie.

De betændte gule knopper pibler ofte frem på kinderne og er til stor gene for patienten – især kosmetisk.

Der er dog ikke tale om akne. Det er en anden lidelse, som ikke er det samme som rosacea, men begge hudssygdome kræver hudbehandling.

Tredje stadie – hævelser og knuder i huden

På det tredje stadie vil symptomerne stadig minde om dem, som man oplevede på andet stadie.

Symptomer: Den eksisterende rødme, blodkarudvidelserne samt de gule buler og knopper i huden vil tage til og optræde endnu kraftigere. Derudover kan det tredje stadie af rosacea ligeledes medføre højst ubehagelige hævelser, knuder og fortykkelser i huden. Derfor er det også her i tredje stadie af hudlidelsen, at formen phymatous rosaceaeller rhinophyma fremkommer.

Hvis hudlidelsen får tid til at udvikle sig, så vil du opleve, at de forskellige former for rosacea rammer dig i forlængelse af hinanden. Søger du ikke behandling for dine problemer med rosacea, vil symptomerne bare gå fra de mere milde til de alvorlige gener. Det er derfor altid vigtigt at søge behandling så hurtigt som overhovedet muligt.

Udfordringer med rosacea

En stor udfordring med rosacea er, at årsagen til hudlidelsen endnu er ukendt. Desuden forskes der meget lidt i rosacea, da det hovedsageligt er en kosmetisk hudlidelse, der kun rammer en lille del af befolkningen.

Men den måske største udfordring er faktisk lægemidlerne mod rosacea eller rettere dem, som lægerne lige nu tyer til at bruge.

Rigtig mange læger udskriver cremer med binyrebarkhormon til behandling af rosacea, men binyrebarkhormon er et kraftigt lægemiddel, som blot vil forværre hudlidelsen efter langvarigt brug. Det er virkelig beskæmmende, at dette finder sted!

Hvem rammes af rosacea?

3-5 % af den danske befolkning lider af rosacea. 2/3 af dem, der har rosacea i Danmark, er kvinder.

Tager man det op på en større skala, så rammer rosacea omtrent 10 % af befolkningen med hvid hud, mens det er utroligt sjældent, at personer med mørk hud plages af hudsygdommen.

Kvinder, der har roseacea, er typisk mellem 30 – 50 år. I langt de fleste af tilfældene ser man, at rosacea bryder ud hos kvinder, der er i slutningen i deres tyvere, og de behøver ikke engang at have haft problemer med betændelsestilstande i huden tidligere. Et rosacea-udbrud kan med andre ord komme meget pludseligt.

Behandling af rosacea

Vil du have en creme, som effektivt lindrer hudlidelsen, så bør du vælge min Perfect Skin Power Treat.

Perfect Skin Power Treat

347 kr.

Bekæmp hudproblemer
nemt og effektivt

Oplev forskellen med et enkelt produkt, der angriber hudproblemer effektivt!

Dette alt-i-én vidunder beroliger din hud, reducerer rødme og gør op med hudorme, store porer og bumser.

463+ før/efter fotos

Piller mod rosacea

Ved voldsomme tilfælde af rosacea kan læger udskrive tetracyklin til behandling af hudlidelsen.

Tetracyklin er en antibiotikakur, som har vist effekt mod rosacea. Piller mod hudlidelsen er dog forbundet med mange bivirkninger for kroppen og huden.

Sådan behandler du rosacea

Lægemidler er dog langt fra den bedste løsning mod rosacea. Hudpleje kan gøre meget for at hjælpe huden og bekæmpe rosacea – og med hudpleje vil du heller ikke blive ramt af ubehagelige bivirkninger.

Du kan læse følgende indlæg, hvor vi går i dybden med, hvordan du behandler rosacea med hudplejeprodukter:

Læs: Sådan behandler du rosacea effektivt med hudpleje

Spis dig fra rosacea

Der er visse fødevarer, man bør undgå, hvis man ønsker at behandle rosacea. I samme ombæring er der også fødevarer, som er gode at indtage, hvis man ønsker at bekæmpe rosacea.

Du bør derfor lægge en kostplan og diet for dig selv, som består af det, der kaldes for antiinflammatorisk kost. Særligt basiske madvarer kan være gode til at slå inflammationen i krop og hud ned.

Få hele overblikket i vores rosacea kostråd, hvor jeg gennemgår hvad du bør være opmærksom på at indtage, når du ønsker at bekæmpe rosacea.

Læs også: Aloe Vera mod Rosacea

Hvordan forebygger man rosacea?

Heldigvis er der en række forskellige ting, som du i din hverdag kan gøre for at forebygge rosacea.

Der ikke tale om nogen voldsom livsomlægning, men snarere bare en række kost- og livsstilsråd, hvoraf mange af dem sikkert er nogle, du i forvejen allerede kender og følger.

Oprethold en sund livsstil

Har du allerede en sund og forholdsvis aktiv livsstil, ja så er du faktisk rigtig godt på vej. Alkohol og rygning er ting, der er rigtig fornuftige at undgå helt generelt og i den grad også i forhold til rosacea, der forværres af disse ting.

Sørg derudover for at geare lidt ned engang imellem, så du mindsker dit generelle stessniveau, da stress også er med til at udløse rosacea.

Få guide til at blive sund & smuk med juicer & smoothies

  • Hidden
  • Hidden
  • Hidden
  • Hidden

Opsummering

Rosaceaer en en alment kendt sygdom, som mange danskere – hovedsagligt kvinder – oplever. Der er forskellige stadier af hudsygdommen, og der er forskellige syptomer til hvert stadie.

Oplever man symptomer på rosacea, er det enormt vigtigt, at man begynder at behandle det med det samme – inden det forværrer sig.

I behandlingen kan man benytte forskellige hudplejeprodukter, eksempelvis Danish Skin Cares danske hudpleje, som er spækket med gode ingredienser til at komme rosacea til livs.

Se hvilke ingredienser vi har i vores produkter

Anbefalede produkter

Kommentarer

15 kommentarer

Skriv en kommentar